Jyske Bank delårsrapport for 1. halvår 2018
TV: Jyske Bank køber aktier tilbage for 1 mia. kr.
”Jyske Bank opnåede en forrentning af egenkapitalen efter skat og ekskl. afledte effekter af IFRS 9 på 10,5% i 1. halvår 2018.
Der har været udlånsvækst inden for såvel bank som realkredit og leasing i 1. halvår 2018. På bankområdet er det især erhvervssegmentet, der er i fremgang, mens der på realkreditområdet ses vækst både inden for privat- og erhvervssegmentet. Væksten inden for leasing er bredt funderet.
Væksten understøttes af, at Jyske Bank opnår gode placeringer i diverse image- og kundetilfredshedsmålinger. Senest er Jyske Bank den højest placerede bank i Berlingske Business’ Guld Image 2018.
Jyske Banks kapitalposition er blevet yderligere styrket i 1. halvår 2018 med salg af Nordjyske Bank aktieposten samt salg af ejendom i Lyngby. Med en kapitalprocent på 20,4 og en egentlig kernekapitalprocent på 16,7 opfylder Jyske Bank således 9 år før tiden de langsigtede målsætninger i forhold til de nye kapitaldækningsregler, som vil være fuldt gældende fra 2027. Der igangsættes et nyt aktietilbagekøbsprogram på op til 1 mia. kr., der løber i perioden 22. august til 28. december 2018”, slutter Anders Dam.