Jyske Bank fastholder topplacering og er stadig bedst til private banking

Velhavende bankkunder sender endnu engang Jyske Bank til tops i stor undersøgelse.

Vælg billede

Af Jyske Bank

May 31, 2022, 10:25

Analyseinstituttet Voxmeters årlige undersøgelse af tilfredsheden blandt landets private banking-kunder er nu landet. Jyske Bank løber med førstepladsen for syvende år i træk. Faktisk er forspringet til nærmeste konkurrent øget en smule i forhold til sidste år.

Det er særligt på den personlige rådgivning og relation, at Jyske Bank skiller sig ud, siger Christian Stjer, direktør for Voxmeter.

”Jyske Bank er i særklasse, når det gælder face to face-rådgivning. Her vurderer velhaverkunderne virkelig, at de får maksimalt udbytte af at være kunde i banken.”

Det er kunderne selv, der vurderer bankerne i Voxmeters undersøgelse. I år har 9.443 kunder deltaget.