Ekstra gulerod til unge i fritidsjob
Mit første rigtige fritidsjob var et sommerferiejob i køkkenet på en kro. Et arbejde, jeg have i fire uger gennem flere sommerferier.
Det gav mig en god sum penge, som kom ind på bankbogen til senere fornøjelser. Penge, som jeg selv havde tjent – og derfor penge, som jeg helt selv kunne bestemme over. Det gav mig en følelse af frihed og glæde sådan at have fri råderet over pengene.
Udover at pengene lunede dejligt på bankbogen, så gav oplevelserne på kroen en masse gode minder. Kroen var starten, og med tiden kom andre fritidsjob til.
Det er først senere, at jeg har tænkt over, hvad mine fritidsjob har givet mig ud over lommepenge og opsparing. Mine fritidsjob har lært mig at være en del af et fællesskab på en arbejdsplads. Lært mig om selvstændighed, ansvar, samarbejde, og givet mig selvtillid, dannelse og forståelse for, hvordan man begår sig på en arbejdsplads.
Unge i fritidsjob slipper for arbejdsmarkedsbidrag
Det, som jeg lærte af mine fritidsjob, ønsker regeringen nu, at mange flere unge skal opleve. Derfor er det netop vedtaget, at unge under 18 år ikke længere skal betale de 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag af lønnen – men slippe helt for at betale bidraget. Fritagelsen skal gælde til og med det sidste skatteår inden den unge fylder 18 år.
Med tiltaget, som træder i kraft fra 2026, håber man, at flere unge får lyst til et fritidsjob.
Unge under 18 år har frikort. Det betyder, at de ikke skal betale skat af det de tjener under frikortets grænse. Den lyder på 51.600 kr. i 2025. Tjener den unge mere end 51.600 kr., skal der betales skat af det overstigende beløb, men stadig ikke arbejdsmarkedsbidrag.
Som alle andre har unge under 18 år også glæde af beskæftigelsesfradraget, som beregnes af hele den unges arbejdsindtægt.
Hvad gør man, når man har fået et fritidsjob?
Hvis man som ung under 18 år endnu ikke har fået sig en NemKonto, så er det vigtigt at få den, når man får sit fritidsjob. Det er her lønnen skal gå ind.
Den unge skal også gøre sin arbejdsgiver opmærksom på, om lønnes skal udbetales med brug af frikort, bikort eller hovedkort. Hovedkortet indeholder alle oplysninger, herunder frikortbeløbet. Det kort skal anvendes altid. Men har den unge flere jobs, så skal arbejdsgiver nummer to bruge bikortet.
I dag modtager man helt automatisk sit hovedkort fra Skat, når man er over 15 år. Fra 2026 vil man også få det automatisk som 13- og 14-årig.
Hvad skal der ske med de penge du tjener?
Når den unge starter med at arbejde, kommer der pludselig penge på kontoen. Men skal det hele bruges på tøj og pizza, eller går den unge med en drøm om at få råd til kørekort, rejse eller om at have en god opsparing til den dag, hvor der skal flyttes hjemmefra?
Det er som ung, man skal starte de fornuftige pengevaner. Lave aftaler med sig selv om, hvor meget der må bruges nu, og hvad der skal gemmes senere. Er der udgifter nu, så vil jeg anbefale at få lavet et budget med alle indtægter og udgifter.
Det kan være en god ide med en opsparing, hvor den unge sætter en andel af indtægten ind hver måned. På den måde starter man på sin egen formue.
Til at få overblik og ro omkring økonomien, kan med bruge sin mobilbank. Her er det nemt at følge med i, hvor meget opsparingen stiger, og hvor pengene er blevet af. Hvad de er brugt på.
Pengeugen lærer skolens ældste om penge og økonomi
Hvert år afholdes der pengeuge om privatøkonomi rundt på landets skoler. Pengeugen er målrettet grundskolens ældste klasser og 10. klasse og konceptet er udarbejdet af Finans Danmark. De enkelte skoler skal selv tilmelde sig. Pengeugen foregår i år i uge 11.
I Pengeugen sætter klassen fokus på privatøkonomi, og på en af dagene kommer en rådgiver fra et pengeinstitut for at fortælle og svare på elevernes spørgsmål. I Jyske Bank har vi hvert år flere rådgivere, som glæder sig til at komme ud på skolerne.
Er du ung – eller har du et ungt menneske i huset – så er der meget mere om de økonomiske muligheder på vores hjemmeside – brug linket herunder. Vi er også klar til en snak ude i afdelingerne – du finder din afdeling her.
