Arvinger stilles bedre, hvis der tænkes velgørenhed med i testamentet
Med en regel i boafgiftsloven kan man gøre arven større for sine efterladte – særligt i de tilfælde, hvor arven skal gå til andre end livsarvinger. Metoden har i flere år været omdiskuteret og fået det lidt suspekte tilnavn ’arvefinten’, selvom den er helt legal. I et nyligt svar til Folketingets Skatteudvalg har skatteminister Morten Bødskov nu slået fast, at han ser muligheden som et godt incitament til at støtte velgørende organisationer, og at der derfor ikke er politisk ønske om at ændre reglerne.
"Arvefinten går kort fortalt ud på, at man i sit testamente betænker en godkendt velgørende organisation med 30 procent af formuen – mod at den organisation, man ønsker at støtte, betaler arveafgiften for hele boet. Det betyder, at arvingerne slipper for at betale afgift og dermed får udbetalt en større del af arven, mens der altså går mindre til boafgift," forklarer Bettina Brask, der er formueøkonom i Jyske Bank.
Størst effekt når arvinger ikke er livsarvinger
Bettina Brask understreger, at ordningen i princippet kan bruges af alle, men er særlig attraktiv, hvis arvingerne er i den gruppe, der ud over boafgift på 15 pct. skal betale en tillægsboafgift på 25 pct. af det resterende beløb. Det gælder alle, der ikke er livsarvinger, fx niecer, nevøer eller en god ven. Det er i den situation, den største afgiftsbesparelse kan opnås. Finten er dog først interessant, hvis boet har en vis størrelse, da arvinger ikke betaler boafgift af de første 308.800 kr. i boet.
"Vi ser ofte, at muligheden anvendes af enlige eller par uden børn, der ønsker at testamentere til deres søskende eller gode venner. Da de ikke er livsarvinger, skal de betale en tillægsafgift oven i boafgiften. Det sender den samlede afgift til statskassen op på 36,25 pct. af arven mod 15 pct. for livsarvinger," oplyser Bettina Brask.
Ved at skrive en velgørende organisation ind i testamentet, bliver der umiddelbart mindre til arvingerne. Men netto ender de med at få udbetalt et større beløb, da den velgørende organisation, der ikke selv skal betale arveafgift, betaler hele afgiften for de indsatte arvinger.
Må udelukkende støtte velgørende formål
"Hvis man ønsker at benytte sig af muligheden, skal man oprette et testamente, der klart viser den ønskede fordeling af arven. Og det er vigtigt at sikre sig, at den valgte velgørende organisation udelukkende støtter almenvelgørende formål," understreger Bettina Brask og henviser til, at Landsskatteretten har underkendt arvefinten i tilfælde, hvor den valgte organisation havde andre formål ved siden af den almene velgørenhed.
Det betød, at arvingerne alligevel skulle betale en arveafgift på 36,25 pct.
"Uanset, om man ønsker at bruge arvefinten, så vil jeg altid anbefale, at man beslutter sig for, hvem der skal arve en, når man dør. Dødsfald kan ske tidligere end vi håber og tror, så det er fornuftigt at sikre sig, at arven går den vej, som man ønsker. Det gøres nemmest med testamente," siger Bettina Brask og tilføjer:
"Det er samtidig vigtigt at få skrevet de rigtige begunstigede personer ind i pensioner og livsforsikringer. Det gælder både private pensioner og pensioner, der er tegnet gennem en arbejdsgiver."
EKSEMPEL
Effekt af arvefinten, hvis man efterlader en arv på 1 mio.
Hvis man testamenterer en mio. kr. til en person, der ikke er livsarving, skal vedkommende betale 36,25 pct. i samlet afgift til statskassen. På den måde bliver en arv på en million kr. reduceret til 672.240 kr. Der er her taget højde for bundfradraget på 308.800 kr., der ikke skal betales boafgift af.
Vælger man i stedet at testamentere 300.000 kr. af millionen som legat til Kræftens Bekæmpelse eller en anden velgørende organisation - på betingelse af, at den betaler hele boafgiften – så vil arvingerne i stedet for få 700.000 kr. – afgiftsfrit. Og når den valgte organisation har afregnet med statskassen, står den tilbage med en gave på 81.249 kr. til sit velgørende formål.