Gode råd i en presset råvaresituation

Jyske Bank oplever god aktivitet hos bankens erhvervskunder, men råvaresituationen giver panderynker.
Af Christian Holst Haarsløv, journalist
19. november 2021 kl. 12.00

”Sig nej til mere omsætning!” 

En usædvanlig situation kræver nogle gange usædvanlige løsninger. Og det er en noget usædvanlig situation, danske virksomheder står i. 

”Normalt er det prisen på råvarer, der kan vække bekymring hos virksomhederne, men lige nu er det ikke det, vi hører først. I stedet er man optaget af, om man overhovedet kan skaffe råvaren – enten på grund af for lav produktion eller problemer med transport,” fortæller Allan Jørgensen, seniorspecialist i Jyske Bank. 

”I næste led kommer så prisen på tale. Mange råvarer har taget et stort hop i pris, og ligesådan oplever virksomhederne øgede transportudgifter,” siger Allan Jørgensen. 

Han understreger, at det i den situation er vigtigt at træde et skridt tilbage. Der vil både være håndtag den ene og den anden vej i værdikæden, der med fordel kan drejes på. 

”Man kan starte med noget så uvant som at overveje at sige 'nej' til mere omsætning. Det er jo ikke altid, at øget aktivitet er lig med flere kroner på bundlinjen, når øgede omkostninger og ekstra foranstaltninger for at opnå omsætningen tages i betragtning,” siger Allan Jørgensen. 

”Men det er vigtigt at gøre det med åbne øjne. Man skal have de langsigtede konsekvenser med i sine overvejelser og blandt andet spørge sig selv: ’Hvilke kunder er det vigtigt for mig at hjælpe nu og her, så vi bevarer eller styrker relationen på længere sigt?’ og ’Kan vi risikere at skabe faste omkostninger til tilpasning og investeringer, som vil være overflødige, hvis situationen normaliseres?” 

Vær løbende opmærksom på priserne 

Ofte går der et stykke tid mellem stigninger i råvarepriser og de deraf følgende prisstigninger i næste led i værdikæden.  

”Det er yderst vigtigt løbende at orientere sig i markedet om, hvornår der er større risiko for prisstigninger – og specielt hvis der skal gives tilbud ud i fremtiden. Her skal man være opmærksom på, at det er muligt at fastlåse nogle råvarepriser ud i fremtiden via finansielle kontrakter. Man skal også holde øje med, om situationen tilbage i værdikæden normaliseres igen. Når en sælger har været forbi for at argumentere for prisstigningen, så ”glemmer” han ofte at justere priserne den anden vej igen, hvis prisen falder tilbage. Det skal man selvfølgelig minde ham om,” siger Allan Jørgensen. 

Jyske Bank har som den eneste bank i Danmark en råvareafdeling, der tilbyder råvareafdækning, så du har muligheden for at forsikre dig mod eventuelle prisudsving. 

Har du brug for at få vendt din virksomheds råvare- og forsyningssituation, er du naturligvis meget velkommen til at tage fat i Jyske Bank. 

Kontakt din erhvervspartner

Af Christian Holst Haarsløv
19. november 2021 kl. 12.00
Del denne side:

Seneste nyt fra Business

1/0