Ny ordførende direktør i Jyske Bank

Anders Dam går på pension – Lars Stensgaard Mørch bliver ordførende direktør.
Af Jyske Bank
09. oktober 2023 kl. 08.00

Efter knap 34 års ansættelse i Jyske Bank, heraf de sidste godt 28 år i koncerndirektionen, har Anders Dam ønsket at gå på pension. Han fratræder 31. oktober 2023.

”Det er en enestående erhvervskarriere, der nu lakker mod enden. Anders Dam har været ordførende direktør i godt 26 år og medlem af koncerndirektionen i halvdelen af bankens levetid. 

Han efterlader et betydeligt aftryk på hele den finansielle sektor og på Jyske Bank, der i hans regeringstid er vokset markant og i dag er det næststørste, danske pengeinstitut,” fortæller bestyrelsesformand Kurt Bligaard Pedersen.

Ny ordførende direktør bliver Lars Stensgaard Mørch

Jyske Banks bestyrelse har med virkning fra 1. november 2023 ansat Lars Stensgaard Mørch som ny ordførende direktør.

”Det var en stor glæde, da vi i 2021 kunne knytte Lars Stensgaard Mørch til banken. Han har på kort tid opnået store resultater i arbejdet med bankens strategi, ikke mindst i forbindelse med overtagelsen af Handelsbankens danske aktiviteter. 

Vi vil drage stor nytte af hans indgående kendskab til den finansielle sektor, hans kundeforståelse og hans stærke ledelsesmæssige og strategiske evner,” siger Kurt Bligaard Pedersen.

Vi markerer vagtskiftet som ordførende direktør med en uformel reception for kunder, forretningsforbindelser og samarbejdspartnere. Tilmeld dig her

Nyt medlem af koncerndirektionen i 2024

Bankdirektør Per Skovhus har varslet et ønske om at gå på pension i løbet af 1. halvår 2024. Jyske Bank skal derfor at finde en afløser for Per Skovhus i koncerndirektionen med en profil som Group Chief Risk Officer med ansvaret for finansielle og ikke-finansielle risici i koncernen. 

Af Jyske Bank
09. oktober 2023 kl. 08.00
Del denne side:

Seneste nyt fra Bankens verden

1/0