Kunderne sender Jyske Bank frem i ny måling af kundetilfredshed blandt danske banker

Jyske Bank løfter kundetilfredsheden markant blandt både privat- og erhvervskunder i årets bankmåling fra EPSI Rating. På privatområdet er Jyske Bank blandt de danske banker med høj kundetilfredshed, mens erhvervsområdet står for årets største spring blandt de undersøgte banker.
Af Jyske Bank
28. september 2026 kl. 13.00

Jyske Bank blandt banker med høj kundetilfredshed

På erhvervsområdet stiger Jyske Bank med 4,2 point til 70,1, mens kundetilfredsheden blandt privatkunder stiger til 68,4 point og dermed ligger over branchegennemsnittet.

Fremgangen på erhvervsområdet skyldes blandt andet høj rådgivningskompetence, god tilgængelighed og forståelse for virksomhedernes behov.

"Virksomheder efterspørger langt mere end finansiering, lån og kapital. De ønsker en samarbejdspartner, der forstår deres forretning og kan bidrage med relevant viden og sparring i en til tider kompleks verden. Derfor er vi naturligvis glade for, at kunderne kvitterer med en markant højere tilfredshed," siger Rune Møller, direktør for erhverv i Jyske Bank.

Tilgængelighed og relationer skaber tilfredse kunder

Også privatkunderne vurderer samarbejdet med Jyske Bank markant bedre i dag.

"Det er meget positivt at se, at vores kunder oplever, at vi bevæger os i den rigtige retning. Vi arbejder målrettet på at gøre det nemt at være kunde hos os, og resultaterne viser, at kunderne værdsætter både den personlige rådgivning og de digitale muligheder," siger bankdirektør Ingjerd Blekeli Spiten, ansvarlig for Privat og Wealth Management i Jyske Bank.

Ifølge EPSI Rating lægger kunderne stor vægt på banker, der er tilgængelige, interesserer sig for deres situation og bidrager med relevant rådgivning. Det er nogle af de faktorer, som er afgørende for kundetilfredsheden blandt banker og for kundernes vurdering af de bedste banker.

"Selvom mange bankforretninger i dag foregår digitalt, er den personlige relation fortsat vigtig. Vores kunder ønsker en bank, der er tilgængelig og engagerer sig i deres økonomi, og det løber vi hver dag stærkt for at opfylde," siger Ingjerd Blekeli Spiten.

Jyske Bank scorer højest på mobilbank og netbank

Jyske Bank opnår samtidig de højeste vurderinger blandt de undersøgte banker på både mobilbank og netbank for privatkunder.

"Vi oplever, at kunderne forventer både stærke digitale løsninger og personlig rådgivning. Ambitionen er, at det skal være nemt at være kunde hos os, uanset om kontakten foregår digitalt eller i mødet med en rådgiver," slutter Ingjerd Blekeli Spiten.

Bliv kunde

Del denne side:

Seneste nyt fra Bankens verden