Keder de store børn sig? Få undervisning i økonomi

Mens skolerne er lukkede kan det være svært at finde på fornuftig underholdning til børnene. Finans Danmark tilbyder nu undervisning til de ældste skolebørn.
Af Jyske Bank
24. marts 2020 kl. 13.00

Undervisningen foregår online, og emnerne er blandt andet privatøkonomi, digital sikkerhed og samfundsøkonomi.


Pengeugen genopstår online

Uge 11 skulle have været Pengeuge – en uge, hvor skolernes ældste elever bliver undervist i økonomi af gæsteundervisere fra landets banker – fx fra Jyske Bank. På grund af corona-epidemien blev undervisningen ude på folkeskolerne aflyst. Nu genopstår Pengeugen i form af online-undervisning.

Find tidsplan og links til undervisning på pengeuge.dk


Snak med din børn om økonomi

Netop nu har mange familier ekstra god tid til at snakke sammen. Her i Jyske Bank vil vi gerne inspirere til, at man bruger lidt af tiden til at snakke om økonomi og penge – det synes vi nemlig er vigtig hjemmeskoling.

  • Til dig, der har små børn
    Små børn kan også lære om penge. Kast dig ud i at lege købmand med ungerne og få en snak om, at man jo betaler for de ting, man køber i butikker.

  • Til dig, der har skolebørn
    Har du skolebørn, kan I begynde at snakke om basal økonomi: spare op og tjene penge. Begynd fx med app'en Pengeklog. Du kan også fortælle lidt om, hvad investering og aktier er.

    Hent inspiration i ’Fem ting, du skal lære dit barn om penge’

  • Til dig, der har teenagere eller halvvoksne børn
    Her er det gode emne ’budget’ – altså den simple kunst at skabe overblik over indtægt og udgifter. Vis dine børn, at et budget er vejen til at få råd til det, man ønsker sig.

  • Til dig, der har voksne børn
    Når børn bliver til unge voksne kan man let blive fristet af muligheden for at låne. For at begå sig er det vigtigt at kende nogle nøglebegreber og de forskellige typer af lån.

    Økonomi for Dummies: SU-lån vs. banklån vs. kviklån

Af Jyske Bank
24. marts 2020 kl. 13.00
Del denne side:

Seneste nyt fra Bankens verden