Jyske Bank sænker renten til -0,75% på indlån - gælder fra 750.000 kr. for private

Jyske Bank sænker fra 1. december 2019 renten på indlån til -0,75 % og indfører negative renter for private kunder, der har mere end 750.000 kr. i indlån.
Af Jyske Bank
20. september 2019 kl. 12.00

Jyske Bank sænker fra den 1. december 2019 renten på erhvervsindlån til -0,75 % og indfører negative renter for private kunder, der har mere end 750.000 kr. i indlån. Rentesatsen for private bliver også -0,75%.

Det er en ændring i forhold til Jyske Banks udmelding i forbindelse med halvårsregnskabet, hvor banken indførte negative renter (-0,6%) for private kunder med mere end 7,5 millioner kr.

Ændringen for renten på indlån for erhverv og privat sker på baggrund af rentenedsættelsen i ECB (Den Europæiske Centralbank) og Nationalbanken den 12. september.

Bliv klogere på negative renter

Ordførende direktør Anders Dam forklarer her, hvorfor Jyske Bank tager dette skridt.


”På grund af rentesænkningen i sidste uge, taber vi nu endnu flere penge, og den regning er vi i et vist omfang nødt til at sende videre,” siger ordførende direktør i Jyske Bank, Anders Dam.

Grænsen på 750.000 kr. for private kommer til at omfatte stort set alle indlånskonti ­­– også pensionsopsparinger, der ikke er investeret.

Af Jyske Bank
20. september 2019 kl. 12.00
Del denne side:

Seneste nyt fra Bankens verden

1/0