Jyske Bank lander rekordoverskud
Med et overskud efter skat på 3.176 mio. kr. blev 2021 det bedste år – absolut set - i Jyske Banks historie. Ordførende direktør Anders Dam kommenterer regnskabet.
Af Jyske Bank
22. februar 2022 kl. 12.00
”Vores kunder har benyttet os i stor stil og medarbejderne har ydet en fremragende indsats. Det er jeg selvfølgelig meget tilfreds med,” siger ordførende direktør Anders Dam.
Årsregnskabet bliver præsenteret i skyggen af den eskalerende situation i Ukraine, der kan få ikke bare store menneskelige konsekvenser men også ramme økonomien og virksomhederne, hvis der fx indføres sanktioner over for Rusland.
”Vi har fulgt udviklingen tæt de seneste uger og arbejder intenst på at skabe løsningsmuligheder for vores kunder alt afhængig af hvilke scenarier, der kommer til at opstå,” understreger Anders Dam.
For så vidt angår forventninger til 2022, forudser Jyske Bank et resultat efter skat i intervallet 2,7-3,1 mia. kr.
Af Jyske Bank
22. februar 2022 kl. 12.00