Jyske Bank køber PFA Bank
Med købet styrker Jyske Bank forretningsomfanget indenfor kapitalforvaltning og formuerådgivning, og det medfører kun begrænset kapitalforbrug for banken.
- Lars Stensgaard Mørch, direktør, Forretningsstrategi
Jyske Bank vil matche de attraktive kundepakker og sikre adgang til personlig rådgivning, som PFA Bank hidtil har tilbudt kunderne. Derudover ser banken gode muligheder for at udvide samarbejdet med kunderne til at omfatte andre produkter og services, bl.a. via adgangen til 103 afdelinger i Jyske Bank, som har Danmarks største landsdækkende afdelingsnet.
Lars Stensgaard Mørch, direktør, Forretningsstrategi, udtaler:
”Købet afspejler Jyske Banks ambitioner om vækst med kvalitet og understreger bankens rolle i markedskonsolideringen. Jyske Bank har et attraktivt værditilbud indenfor kapitalforvaltning og formuerådgivning, og bankens private banking-kunder har gennem de seneste 7 år været Danmarks mest tilfredse. Vi ser meget frem til at byde PFA Banks kunder velkommen.”
Aftalen bekræfter det gode og langvarige forretningssamarbejde mellem PFA Pension og Jyske Bank, som begge parter ser frem til at fortsætte.
Købet forventes endeligt gennemført i løbet af 3. kvartal 2023, når myndighedsgodkendelserne foreligger. Indtil da fortsætter PFA Bank som hidtil.
- Lars Stensgaard Mørch, direktør, Forretningsstrategi
Pressekontakt
- Lars Stensgaard Mørch, direktør, Forretningsstrategi, tlf. +45 89 89 20 01
- Birger Krøgh Nielsen, CFO, tlf. +45 89 89 64 44