Jyske Bank går frem i Private Banking-måling

Jyske Bank markerer sig som topscorer i årets Private Banking Survey fra Økonomisk Ugebrev og går frem på tværs af en række centrale parametre.
Af Jyske Bank
28. april 2026 kl. 08.15

Undersøgelsen fra Økonomisk Ugebrev (bag login) peger på, at kunderne i Private Banking-segmentet generelt er mere kritiske og følsomme end andre bankkunder, og at konkurrencen i markedet er intens. På den baggrund arbejder Jyske Bank målrettet med at styrke rådgivningen og relationerne til kunderne.

”Vi lægger meget vægt på, at kundernes økonomiske interesse skal gå foran bankens økonomiske interesse […] Vi tror på, at vi får den bedste langsigtede kunderelation ved at fremhæve, at kunden kommer først,” siger Christian Andreasen, direktør for Private Banking og Formue i Jyske Bank, til Økonomisk Ugebrev.

Christian Andreasen understreger, at han, ud over at være stolt af kundernes anerkendelse og tilfredshed med deres rådgivning i Jyske Bank, også godt ved, at en førsteplads er noget, man skal gøre sig fortjent til.

”Anerkendelsen forpligter os i den grad i det daglige og ved de fremtidige møder med vores kunder,” siger Christian Andreasen. 

Undersøgelsen viser også, at Jyske Bank har en relativt lav andel af kunder, der overvejer at skifte bank.

Læs uddrag fra undersøgelsen [PDF] Mere om Private Banking i Jyske Bank

Uddrag fra undersøgelsen er bragt med særlig tilladelse fra Økonomisk Ugebrev.

Af Jyske Bank
28. april 2026 kl. 08.15
Del denne side:

Seneste nyt fra Bankens verden