Den tredje mest attraktive arbejdsplads
FinansWatch og analyseinstituttet Wilke har spurgt 1.600 ansatte i finanssektoren, hvilke virksomheder de mener er de mest attraktive arbejdspladser i finanssektoren.
Blandt de 25 pengeinstitutter, som indgår i undersøgelsen, kommer Jyske Bank ind på en tredjeplads med en samlet score på 74,2.
Derudover markerer vi os som højdespringer i undersøgelsen som den arbejdsplads, blandt de største pengeinstitutter, der har forbedret sin imagescore mest sammenlignet med sidste år, idet vi har taget et spring fra en tiendeplads til en tredjeplads.
”Resultaterne bekræfter os i, at finanssektoren betragter os som en attraktiv arbejdsplads. Sammenholdt med fremgangen i arbejdsglæde og loyalitet i den seneste medarbejderundersøgelse er jeg rigtig glad for, at vi i målingerne får bekræftet - hvad vi også mærker i hverdagen – at vi som arbejdsplads kan tiltrække og beholde vores kompetente kollegaer,” siger Jyske Banks HR-direktør Marie-Louise Brebøl Christensen.
Den gode udvikling og interesse for Jyske Bank som arbejdsplads oplever vi blandt andet i antallet af ansøgninger til ledige stillinger, som er steget med 60% i sammenligning med 2024.