Den 1. december bliver Handelsbanken Danmark til Jyske Bank
Jyske Bank og Svenska Handelsbanken har nu afsluttet aftalen om Jyske Banks køb af Handelsbankens forretningsaktiviteter i Danmark. Det betyder, at Handelsbanken Danmark bliver til Jyske Bank fra og med torsdag den 1. december 2022.
Af Jyske Bank
30. november 2022 kl. 11.00
”Jeg har glædet mig meget til denne dag og til at byde alle Handelsbanken Danmarks kunder og medarbejdere velkommen i Jyske Bank” siger Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank.
”Vores mål er at gøre to gode banker til en endnu bedre samlet bank ved fortsat at have fokus på personlig rådgivning, stærke produkter og digitale løsninger.”
Den 1. december overgår alle aftaler fra Handelsbanken Danmark til Jyske Bank-koncernen. Kunderne skal ikke foretage sig noget og kan kontakte deres rådgiver og filial, som de plejer. Det forventes, at den it-mæssige flytning sker i slutningen af 2023.
Af Jyske Bank
30. november 2022 kl. 11.00