Der er styr på din sikkerhed i Jyske Banks net- og mobilbank
Det er sikkert at bruge Jyske Banks net- og mobilbank. Det skyldes blandt andet, at man kun kan foretage transaktioner, når man anvender MitID, og at alle data, der sendes mellem dig og Jyske Bank, er krypterede.
Om din sikkerhed
Hvis Jyske net- og mobilbank ikke modtager en forespørgsel fra din computer, tablet eller mobil i 5 minutter, bliver du automatisk logget ud, medmindre du beder om udsættelse.
Du kan højst overføre og betale 50.000 kr. om dagen i net- og mobilbanken (dog ubegrænset mellem egne konti).
Det anbefales, at du aldrig beder din computer om at huske kodeord.
VIGTIGT: Ved mistanke om misbrug
Får du mistanke om, at andre kender dine informationer, kodeord eller har stjålet dit MitID, eller at der er sket misbrug af din net- og mobilbank, skal du hurtigst muligt spærre net- og mobilbanken.
Syv sikkerhedstips til dig
Sørg for, at andre ikke får adgang til din adgangskode og dit MitID.
Reager aldrig på e-mails, opkald eller beskeder, som beder dig om at indtaste personlige oplysninger på en hjemmeside.
Sørg generelt for en høj sikkerhed på din computer.
Bed aldrig computeren, tabletten eller mobilen om at huske dit kodeord.
Hvis du bruger Jyske net- og mobilbank på steder, hvor andre færdes, så forlad aldrig computeren, tabletten eller mobilen, mens du er logget ind.
Når du er færdig med at bruge Jyske net- og mobilbank, så sørg for at logge af nederst i menuen.
Hvis du får grund til at tro, at andre har fået kendskab til din adgangskode eller dit MitID, skal du omgående spærre for adgangen til Jyske Netbank ved at kontakte os.
Find flere gode råd til, hvordan du undgår svindel på vores temaside om sikkerhed.
Banken dækker eventuelle tab ved svindel
Skulle det mod forventning lykkes elektroniske indbrudstyve at bryde ind i din netbank, dækker Jyske Bank eventuelle tab på private konti. Kun hvis både din adgangskode og dit MitID er blevet brugt, har du en selvrisiko.
Se din selvrisiko i skemaet nedenfor.