NemKonto i Jyske Bank
Du skal have en NemKonto, så du kan modtage udbetalinger fra det offentlige, fx til overskydende skat, SU eller børnefamilieydelse.
Private virksomheder, fx din arbejdsplads eller dit forsikringsselskab, kan også udbetale penge direkte til din NemKonto, hvis de blot kender dit cpr-nummer.
Har du fælles konto med én anden, fx din partner, kan I vælge at benytte den samme konto som jeres NemKonto.

Udpeg en af dine konti
Alle borgere over 18 år med et cpr-nummer skal have en NemKonto. En NemKonto er ikke en konto i sig selv, men et mærke du kan give én af de konti, du har i forvejen – fx din lønkonto. Du kan kun have én NemKonto.
Nemkonto i udlandet
Når du flytter til udlandet, og din danske NemKonto bliver lukket, kan du registrere en udenlandsk NemKonto på www.nemkonto.dk.