AL Sydbank opjusterer efter stærkere end ventet tredje kvartal

PubliceretLeveret afMarketWire logo‌
05. november 2026 kl. 09.33
‌

AL Sydbank opjusterer forventningerne til hele året efter et tredje kvartal, hvor banken har løftet basisindtjeningen og trimmet omkostningerne i forhold til det foregående kvartal.

Fusionsbanken, der per 8. december 2025 kombinerede Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank under AL Sydbank-brandet, kom ud af tredje kvartal med et nettoresultat på 1072 mio. kr. mod 958 mio. kr. i andet kvartal og 710 mio. kr. i samme periode sidste år.

Analytikerne havde ifølge et estimat indsamlet af banken selv estimeret et overskud på 1019 mio. kr.

For hele året venter banken nu et resultat efter skat i intervallet 3800-4200 mio. kr. Tidligere ventede banken et resultat i den øverste halvdel af intervallet 3500-4000 mio. kr.

- Opjusteringen sker på baggrund af, at basisindtjeningen har udviklet sig mere positivt end forventet, hvilket blandt andet kan henføres til det stigende renteniveau samt højere indtjening på kapital under forvaltning, skriver AL Sydbank om opjusteringen.

Analytikerne ventede ifølge et estimat indsamlet af banken selv inden regnskabet til sammenligning et resultat på 3892 mio. kr. i 2026.

Basisindtjeningen, som består af nettorente og gebyrindtægter, steg i kvartalet til 3118 mio. kr. fra 2986 mio. kr. i andet kvartal og 1651 mio. kr. i samme kvartal sidste år. Forventningen hos analytikerne lød til sammenligning på 3073 mio. kr.

Nedskrivningerne udgjorde en udgift på 66 mio. kr. mod en udgift på den post på 18 mio. kr. året før og et analytikerestimat på 73 mio. kr.

- Efter ti måneder som én bank leverer vi vores hidtil bedste kvartalsresultat. Vi har en robust forretningsmodel og er godt i gang med at reducere omkostningerne. Samtidig begynder vi at se resultaterne af arbejdet med fusionenssynergier, og i årets første tre kvartaler har vi opnået omkostningssynergier på 347 mio. kr., siger Mark Luscombe, administrerende direktør i AL Sydbank, i regnskabet.

Tal fra AL Sydbanks regnskab for tredje kvartal 2026:

Mio. kr.
Q3 '26Q3 '26 (e)Q3 '25
Basindtjening
311830731651
Handelsindtjening
406077
Indtjening i alt
315831321728
Basisomkostninger
16101655811
Basisres. før nedskr.
15481477917
Nedskrivninger
667318
Basisresultat14821404899
Beholdningsresultat
-271638
Engangsposter
-45-72-9
Resultat før skat
14101348928
Nettoresultat
10721019710
Udbytte per aktie (i kr.)
-
--

(e) = gennemsnitsestimat indsamlet af AL Sydbank blandt fem analytikerne.

Obs! Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank fusionerede med virkning per 8. december 2025 under det nye navn: AL Sydbank


AL Sydbanks forventninger til 2026:

Mio. kr.
Ved Q3 '26Ved Q2 '26Ved Q1 '26Initialt
Resultat efter skat
3800-4200øverste halvdel af 3500-40003500-40003500-4000

‌
‌
‌
‌
‌
‌
‌
‌
‌
‌
‌
‌
‌
‌
‌
‌

Jyske Bank har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Materialerne kan ikke bruges eller anses som generelle investeringsanbefalinger.

Aktiekurser er leveret af SIX Financial Information og er 15 minutter forsinket.

De viste værdipapirer skal ikke opfattes som investeringsanbefalinger. Jyske Bank har ikke forholdt sig til, om det enkelte værdipapir er en attraktiv investering.

Du løber en risiko, når du investerer i finansielle instrumenter. Informationer og anbefalinger på denne side er generelle og ikke personlig rådgivning. Information om analyser, anbefalinger, interessekonflikter og risici.