Sidder du i bestyrelsen for en fond?
En ikke-erhvervsdrivende fond skal som udgangspunkt have sine kontante midler og værdipapirer bestyret i en forvaltningsafdeling, med mindre andet fremgår af fondens vedtægter.
Kan fondens penge investeres?
Fondens bestyrelse bestemmer inden for rammerne i bekendtgørelsen om anbringelse og bestyrelse af fondes midler, hvordan midlerne skal investeres. Der kan dog være tilfælde, hvor fondens fundats/vedtægter har fastsat, at der skal gælde andre regler for investering.
Lad os klare hele forvaltningen
Bestyrelsen for fonden kan vælge at overlade hele forvaltningen til Jyske Banks Forvaltningsafdeling.
Forvaltningsafdelingen kan sørge for:
- At udbetale legatportioner, bestyrelseshonorarer og andre udbetalinger efter bestyrelsens anvisninger
- At indberette indberetningspligtige beløb til skattemyndighederne
- At udarbejde fondens årsregnskab til brug for bestyrelsen og fondens skattemyndighed
- At udarbejde fondens selvangivelse
Ønsker bestyrelsen kun at overlade nogle af opgaverne til Jyske Forvaltning, er det også en mulighed.
Få mere information
Du kan læse mere om ikke-erhvervsdrivende fonde på civilstyrelsen.dk. Civilstyrelsen er øverste administrative myndighed efter fondsloven (fondsmyndighed) og skal derfor godkende ændring af vedtægter, forbrug af bunden kapital, ophævelse af fonden og ekstraordinære dispositioner.