Eksportfinansiering

Vidste du, at du kan få hjælp til at give dine udenlandske kunder kredit?

Din virksomhed har gode muligheder for at få hjælp til at øge eksporten – eller til at komme i gang med at eksportere.

Der findes en række løsninger og tilbud fra The Trade Council, Erhvervshusene og Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO.

Få rådgivning fra en eksportambassadør

Jyske Bank har særligt uddannede eksportambassadører, der kan rådgive virksomheder om de mange muligheder, der findes.

Du kan få rådgivning på alle niveauer: i den spæde opstart af den første eksport, på finansiering af igangværende eksport, og når der skal professionel assistance til at etablere datterselskab i udlandet.

Uanset udviklingsstadiet findes der en række værktøjer, som virksomheder kan drage nytte af.

For eksempel har Jyske Bank i samarbejde med Danmarks Eksport- og Investeringsfond mulighed for at give op til fem års kredit til din virksomheds udenlandske købere (SMV-garanti), hvilket i mange tilfælde gør det lettere at få salget gennemført.