Hvordan underskriver jeg dokumenter digitalt i Jyske Banks underskriftsrum?
Du får besked på SMS eller e-mail, når du har dokumenter, som skal underskrives digitalt i Jyske Banks underskriftsrum. Gå til underskriftsrum.jyskebank.dk og log på med dit MitID.
Når du har dokumenter fra Jyske Bank, der skal underskrives digitalt, modtager du en SMS eller e-mail med informationer om, hvordan du tilgår Jyske Banks underskriftsrum.
Sådan gør du:
- Gå til https://underskriftsrum.jyskebank.dk
- Log på med MitID. Er det første gang, du logger på, skal du bekræfte med dit CPR-nummer. Herefter får du vist de dokumentpakker, der ligger klar til underskrift.
- Tryk på knappen "Videre til signeringspakke" for den underskriftspakke, du vil læse og underskrive.
- Tryk på knappen "Næste dokument", hvis der er flere dokumenter i pakken. Du skal klikke dig igennem og læse alle dokumenter, før du kan underskrive.
- Tryk på knappen "Underskriv dokumenter", når du står på det sidste dokument i pakken. Bemærk, at du underskriver alle dokumenter i pakken på en gang, når du underskriver.
- Underskriv med MitID ved at indtaste dit MitID Bruger-ID og tryk "Fortsæt". Er det første gang, du underskriver, skal du indtaste dit CPR-nummer og trykke "Fortsæt".
- Du viderestilles til Penneos erklæring og samtykke, hvor du skal læse deres politikker. Tryk herefter på knappen "Underskriv dokumenter".
- Du stilles nu tilbage til underskriftsrummet med beskeden "Tak for din underskrift". Din underskrift er nu registreret og underskriftspakken skifter status til "Underskrevet".
- Gentag processen, hvis du har flere underskriftspakker til underskrift, eller tryk på "Log ud".
Sådan gør du, hvis du har navne- og adressebeskyttelse
- Følg punkt 1-6 i vejledningen herover.
- Du bliver nu mødt af et billede, hvor der står, at dokumenterne ikke er blevet underskrevet. Det skyldes, at du har navne- og adressebeskyttelse. Tryk derfor på "MitID Danmark med CPR-bekræftelse".
- Fortsæt ved at følge punkt 7-9 i vejledningen herover.
Behandling af personoplysninger
Læs her, hvordan vi behandler dine personoplysninger i Jyske Bank.