Hvordan undgår jeg at overføre euro til den forkerte konto?

Før du gennemfører en euro-overførsel, skal du tage stilling til et automatisk tjek af modtagerens navn. Tjekket er med til at mindske risikoen for fejl og svindel.

Baggrund

Når du sender en eurooverførsel inden for EU, hjælper Jyske Bank dig med at kontrollere, om modtagerens navn passer til det kontonummer (IBAN), du har indtastet.

Tjekket er med til at mindske risikoen for fejl og svindel.

Sådan gør du

  1. Opret en overførsel til udlandet som normalt.
  2. Før du godkender, får du besked på, om navnet matcher kontonummeret.
  3. Tag stilling til resultatet. Hvis navnet fx ikke matcher kontonummeret, kan du vælge mellem at afbryde, rette navnet eller fortsætte alligevel.

Vær ekstra opmærksom på svindel

Får du resultatet "Intet match", kan det være tegn på svindel. Selvom en e-mail, sms eller faktura ser ægte ud, kan en svindler have ændret betalingsoplysningerne.

Vi anbefaler, at du undersøger årsagen grundigt – eventuelt ved at kontakte beløbsmodtageren, inden du godkender overførslen.

Vigtigt!
Kontakt kun modtageren via kontaktoplysninger, du selv har fundet eller tidligere har brugt. Undgå især kontaktoplysninger, der står direkte i opkrævningen eller i relaterede beskeder.

Hvad betyder resultatet?

Resultat
Betydning
Match
Navnet og kontonummeret stemmer overens. Kontohavers navn er præcist, som den modtager, du har angivet.
Tæt match
Navnet ligner det registrerede navn, men der er mindre forskelle. Det kan for eksempel skyldes:
  • en stavefejl
  • brug af forkortelser
  • at virksomheden anvender et handelsnavn
Kontrollér oplysningerne, inden du fortsætter.
Intet match
Det navn, du har indtastet, stemmer ikke overens med oplysningerne hos modtagerens pengeinstitut. Du bør kontrollere oplysningerne ekstra grundigt og eventuelt kontakte modtageren, inden du gennemfører overførslen.
Modtagertjek ikke muligt
I nogle tilfælde kan tjekket ikke gennemføres. Der kan være flere årsager til, at tjekket ikke kan gennemføres. Det kan blandt andet skyldes tekniske forhold, eller at modtagerkontoen ikke er omfattet af ordningen.

Spørgsmål og svar