Hvordan registrerer du klientmidler og legitimation korrekt?
Krav til registrering af midler på samleklientkonti trådte i kraft d.1/1-2026. Følgende er vejledningen til Jyske Banks løsningen i Jyske Netbank.
Jyske Banks fortolkning af lovgivningen
Jyske Bank har på baggrund af lovgivningen følgende fortolkning:
- Advokaten skal oplyse hvilke klienter der har midler stående på samleklientkontoen
- Oplysningerne skal gives uden ugrundet ophold, når der indsættes midler
- Ved første registrering af en klient skal der fremsendes legitimationsoplysninger
- Det er ikke et krav, at den enkelte klient kan knyttes til en specifik transaktion
- Det er ikke et krav, at banken informeres, når en klients midler er opbrugt
Jyske Bank modtager, opbevarer og kontrollerer de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med gældende regler.
Sådan opfylder du kravene i praksis
Jyske Bank stiller en løsning til rådighed i Jyske Netbank Erhverv, hvor du kan:
- Registrere klientoplysninger
- Uploade legitimationsdokumentation
- Genbruge tidligere fremsendt legitimation ved senere indbetalinger til samme klient.
Løsningen er tilgængelig for alle advokater med samleklientkonto og Jyske Netbank Erhverv og kræver ikke nye aftaler eller underskrifter. (Jyske Netbank skal være oprettet på samme juridiske person, som Samleklientkonto)
Jyske Bank accepterer følgende legitimationsdokumentation på klienter med midler på samleklientkonti:
Danske privatpersoner (CPR)
- Pas
- Kørekort
- Sundhedskort
- MitID-tal-/bogstavs-kode
- Anden gyldig legitimation (evt. KYC-rapporter der er signeret med MitID, skal indeholde synligt MitID-tal og bogstavs-kode.)
Danske virksomheder (CVR)
- CVR-udskrift fra virk.dk.
- Anden dokumentation, der entydigt identificerer virksomheden.
Udenlandske klienter / klienter uden CPR/CVR
- Relevant udenlandsk legitimation.
- Anden dokumentation, der gør det muligt at identificere klienten.
Særligt vedrørende dødsboer og lignende
- Midlertidig placering af midler i forbindelse med et boskifte kræves at det er skifteretsattesten, der uploades som legitimation.
Hvis det ikke er muligt at fremskaffe legitimation rettidigt, kan en begrundet erklæring herom indsendes – og legitimation fremsendes senere. Det er dig som bruger, der har ansvaret for at fremsende legitimation efterfølgende.