Hvordan indlæser jeg en fil med gemte beløbsmodtagere?
Du kan indlæse en Excel-fil med oplysninger om dine gemte beløbsmodtagere i Jyske Netbank Erhverv. Vælg "Betal og overfør" i menuen efterfulgt af "Gemte modtagere".
Det kan fx være brugbart, hvis du har tilrettet modtagerne eller ønsker at overføre dem fra et andet system. Bemærk, at filen skal overholde det format, som anvendes, når du udlæser en fil med gemte modtagere.
Sådan gør du
- Log på Jyske Netbank Erhverv (vejledning).
- Vælg "Betal og overfør" og derunder "Gemte modtagere" i menuen.
- Vælg "Indland", "Udland" eller "Løn" i fanerne øverst afhængigt af, om din fil indeholder indenlandske, udenlandske eller lønmodtagere.
- Vælg "Indlæs eller udlæs" i højre side.
- Klik på knappen "Indlæs modtagere".
- Klik på "Vælg fil" og udpeg din beløbsmodtagerfil (der hvor du har gemt den).
- Du skal nu vælge, om beløbsmodtagerne i din fil skal være de eneste gemte beløbsmodtagere, eller om andre gemte beløbsmodtagere skal forblive i din oversigt over beløbsmodtagere. Hvis du er i tvivl, skal du vælge den første mulighed ”Overskriv ændrede beløbsmodtagere, men behold resten”.
Du kan indlæse flere filer efter behov. Har du eksempelvis indlæst en fil med dine indenlandske beløbsmodtagere og tilsvarende ønsker at indlæse dine udenlandske beløbsmodtagere? Vælg "Udland" under punkt 3 og gentag processen i denne guide.