Hvordan importerer jeg en CSV-fil i Excel?

Du har en CSV-fil, som du gerne vil have åbnet i Excel. Start Excel, og bed Excel om at åbne CSV-filen og indstil datavisning.

Sådan gør du:

  1. Start programmet Excel.
  2. Vælg "Filer" og "Åbn". Find den CSV-fil du vil have vist i Excel.
  3. Excel starter nu en guide til import af tekstfiler, og her skal du vælge, hvordan Excel skal opdele filen.
  4. Vælg om hver oplysning står i et felt med fast bredde, eller om det er tegn, der angiver, at en oplysning starter og slutter. Vi anvender tegn, så du skal markere "Afgrænset".
  5. Klik på "Næste".
  6. Vælg hvilket tegn, der står mellem hver oplysning. Vi anvender semikolon, så du skal markere "Semikolon".
  7. Klik på "Næste".
  8. Vælg til sidst "Udfør" og data fra CSV-filen bliver nu vist i kolonner i Excel.