Hvordan bestiller jeg en fil med valutakurser?
Du kan i Jyske Netbank Erhverv+ bestille en CSV-fil med valutakurser, som leveres i netbanken. Filen indeholder både noterede og unoterede valutaer. Det er seneste noterede kurs der angives i filen. Det betyder, at du ved faste udtræk vil få oplyst gårsdagens (seneste bankdags) kurs.
Sådan gør du
- Log på Jyske Netbank Erhverv (vejledning).
- Vælg "Ind- og udlæs fil" og derunder ”Udlæs” i menuen i venstre side.
- Vælg derefter "Bestil udtræk" øverst til højre.
- Vælg udtrækstypen ’Valuta’.
- I feltet med hyppighed vælger du, hvor ofte din fil med valutakurser skal dannes i Jyske Netbank Erhverv.
- Vælger du "dagligt" bliver der dannet en ny fil hver morgen.
- Vælger du "Engangs" får du mulighed for at vælge, hvilke datoer, du vil have valutakurser fra. Der dannes én fil pr. dato.
- Vælg dato for første udtræk. Vi kan tidligst danne det første udtræk morgenen efter, at du har oprettet dit udtræk. Bestiller du en daglig fil den 8/8-2023, kan det første udtræk dannes 9/8-2023. Denne fil vil indeholde kurser fra d. 8/8-2023.
- Klik "Gem indstillinger" hvis du ønsker at gemme dine valg til fremtidige bestillinger.
- Afslut bestillingen ved at klikke på "Bestil".
Hent udtrækket i filoversigten
Fra datoen for første udtræk, og med den valgte frekvens, vil der ligge en fil klar til afhentning i Jyske Netbank Erhverv. Du finder filen under "Udlæs" i menuen.
Er du ikke i filoversigten nu, skal du vælge "Filoversigt" oppe i toppen.
I filoversigten kan du se de filer, der endnu ikke er hentet. Du henter en fil ved at klikke på ”Udlæs” til højre for filen.
Afhængig af hvilken browser du anvender og hvilke indstillinger du har foretaget, så vil filen nu enten gemmes ifølge dine indstillinger, eller også vil du blive spurgt, hvor du vil gemme filen.