Hvordan bestiller jeg et engangsudtræk vedrørende fonds i Jyske Netbank Erhverv?
Hvis du har brug for et enkelt fondsudtræk for en bestemt dag eller en bestemt periode, så kan du bestille et udtræk med de ønskede data i Jyske Netbank Erhverv.
Sådan gør du
- Log på Jyske Netbank Erhverv (vejledning).
- I menuen vælger du ”Ind- og udlæs fil” og derunder vælger du "Udlæs".
- Vælg ”Bestil udtræk” øverst til højre.
- Vælg udtrækstypen ”Fonds”.
- I hyppighedsfeltet vælger du ”Engangs”. Med et engangsudtræk henter du oplysninger for en bestemt dag eller en bestemt periode. (Ved valg af en af de øvrige frekvenser leveres filen løbende i Jyske Netbank Erhverv og/eller via en alternativ leveringsadresse, som f.eks. en FTP-forbindelse.)
- Herefter skal du vælge, hvilken periode udtrækket skal indeholde.
- Herefter skal du vælge format. De forskellige udtrækstyper findes i flere forskellige formater. Læs mere om formaterne [PDF] [PDF]. Langt de fleste kunder benytter formatet ”Bankdata udgave 3”. Enkelte kunder har brug for en udvidet beholdningsfil, som er den eneste type i formatet ”Bankdata udgave 4”. Du kan kun bestille filer i ét format ad gangen. Det kan altså være nødvendigt at lave flere engangsudtræk, for at dække behovet på et enkelt depot.
- Hvis du under feltet ”Format” har en linje med "Leveringsadresse” så kan du nu vælge, om denne fil skal leveres i Jyske Netbank Erhverv, eller via en alternativ løsning, som f.eks. en FTP-forbindelse.
- Når du har valgt format, kan du markere de udtrækstyper du vil have - fx "Depotbeholdning", "Fondshandler" og "Udbytte". Udtrækstyper, der ikke eksisterer i det valgte format, kan ikke markeres.
- Du skal nu vælge, hvilket depot du vil have med i filen. Du kan vælge flere depoter hvis nødvendigt. Marker et eller flere depoter i højre side.
- Sæt evt. flueben i feltet ’Gem Indstillinger’, hvis du vil anvende disse valgmuligheder på fremtidige bestillinger af fondsudtræk.
- Du afslutter bestillingen af dit engangsudtræk ved at klikke på ”Bestil”.
Du får nu en liste over de bestilte filer, som ikke er hentet endnu. Hvis status er ”I gang” skal du klikke på "Filoversigt" oven over filerne. Dette skal gentages indtil status er ”Klar til udlæsning”. Er der ikke data til den valgte fil, vil du få besked om dette, når du bestiller filen.
Når status er ændret til ”Klar til udlæsning”, kan du hente filen ved at klikke på ”Udlæs” til højre for filen. Det er indstillingerne i din browser, der bestemmer, hvor filen gemmes.