Jyske Mastercard Corporate Purchase

Jyske Mastercard Corporate Purchase er et virtuelt firmakort skræddersyet til virksomheder, der handler meget på nettet. Brug fx kortet til Facebook-annoncer, Google Ads, licenser, kontorartikler, flybilletter eller billeje.

Kort fortalt

  • Ingen fast kreditramme
  • Op til 42 dages rentefri kredit
  • Intet fysisk kort – kun digitalt via app
  • Modtag kun én faktura med alle køb på
  • Udskift administrator uden at opsige kortet
  • Betal i netbutikker, der accepterer Mastercard

Pris: 350 kr. pr. år

Jyske Mastercard Corporate Purchase firmakort

Flere detaljer om kortet

Et virtuelt kreditkort

Jyske Mastercard Corporate Purchase er alene et virtuelt kreditkort. Du får derfor ikke et fysisk kort. Kortoplysninger til handel på nettet findes i Corporate Card-appen

Alle køb på én faktura

For hvert kreditkort fremsendes en månedlig faktura, eller du kan vælge en samlefaktura for alle virksomhedens Jyske Mastercard Corporate Purchase. Fakturaerne kan leveres elektronisk til dit økonomisystem.

Udskift nemt kortets administrator

I modsætning til andre firmakort, kan du med et Jyske Mastercard Corporate Purchase skifte kortets administrator uden at opsige kortet. Udfyld formular [PDF]

Digitale betalingsløsninger

Du og dine medarbejdere kan betale med Apple Pay, Garmin Pay og MobilePay m.m. alle steder, der tager imod kontaktløs betaling. Kortet understøtter ikke Google Pay.

Selvbetjening

Værktøjer til kortstyring

Få overblik over alle firmakort og konti med Kortadmin

Du logger ind som administrator og får overblik over alle virksomhedens Jyske Mastercard Corporate-konti og Jyske Bank Rejsekonti, samt mulighed for at ændre medarbejder-ID og e-mailadresse for kortindehavere.

I Kortadmin ansøger du om nye kort til dine medarbejdere. Leverandøren forbeholder sig af sikkerhedsmæssige årsager retten til at begrænse antallet af kort, som en administrator kan bestille via Kortadmin i en bestemt periode.

Har du allerede et Jyske Mastercard Corporate kreditkort men ikke Kortadmin benyt denne formular [PDF]

Ansøg om Kortadmin [PDF]Log på Kortadmin

Automatisk indlæsning af købstransaktioner

Manuelle processer tager tid og koster penge. Din virksomhed kan opnå væsentlige besparelser ved en automatisk daglig indlæsning af nye og endnu ikke fakturerede købstransaktioner i et rejseafregningssystem.

Jyske Mastercard kan som en tillægsydelse levere Mastercard Corporate- og Rejsekontotransaktioner i daglige elektroniske filer direkte til virksomheden eller til en ekstern leverandør af et rejseafregningssystem - efter fuldmagt fra virksomheden.

Få fakturaen leveret elektronisk

Er din virksomhed registreret som fakturamodtager i NemHandelsregisteret, kan du få leveret fakturaen elektronisk.

Jyske Mastercard understøtter i den sammenhæng OIOUBL formatet ved EAN fakturering til offentlige og private virksomheder. Elektronisk faktura kan etableres for Jyske Mastercard Corporate kreditkort og Rejsekonto.

Kontakt Corporate Support på telefon 36 73 72 59, hvis du ønsker yderligere oplysning om dine muligheder for elektronisk faktura.


Tilkøb Priority Pass og få loungeadgang

Med et Priority Pass kan du og dine medarbejdere få adgang til mere end 1.400 VIP-lounges i mere end 325 lufthavne over hele verden - og du må gerne tage gæster med ind i loungen.

Et Priority Pass koster 100 kr. pr. år. Adgang til loungen koster 32 USD pr. person. Beløbet opkræves automatisk på medarbejderens Jyske Mastercard Corporate kreditkort.

Mand med sin kuffert sidder og læser i en sofa

Jyske Mastercard kundeservice

Ring til kundeservice

Få svar på spørgsmål om kortet, forsikringspakken, priser eller andet. Ring til Jyske Mastercard på 36 73 74 80 alle hverdage fra 8.30-16.30.

Skriv til kundeservice

Jyske Mastercard Kundeservice
Postboks 351, DK-0900 København C
[email protected]

Persondatapolitik

Skift administrator

Udfyld denne formular [PDF] og indsend den til Jyske Mastercard, JB Support, Postboks 351, 0900 København C