Byggekredit Lavenergi – midlertidig finansiering til udvalgte projekter

Byggekredit Lavenergi er til virksomheder, der ønsker midlertidig finansiering – frem mod en permanent løsning som fx et realkreditlån. Projektet skal levere et positivt bidrag til modvirkning af klimaændringer i henhold til EU’s taksonomiforordning og derved leve op til kriterierne for at blive finansieret med grønne obligationer.

Lånet kort fortalt

  • Midlertidig finansiering af bygge- eller renoveringsprojekter
  • Træk på kreditten efter behov under hele byggeperioden
  • Du betaler variabel rente af det beløb, du har trukket
  • Kan med fordel indgå i en eventuel ESG-rapport 
  • Ejendommen skal kunne finansieres med grønne obligationer
  • Ejendommen skal opfylde visse kriterier
Ældre mand går i naturen med barnebarn i hånden‌

Fakta om Byggekredit

Finansiering undervejs

Byggekreditten fungerer som en kassekredit med en forhåndsgodkendt kreditramme. Du trækker løbende på kreditten til at dække udgifter til fx håndværkere, materialer og tekniske ydelser.

Rente og omkostninger

Renten er variabel. Du betaler rente og eventuelle gebyrer løbende af det trukne beløb, men normalt ikke afdrag. Du har løbende overblik over forbrug og renteudgifter via netbanken.

Midlertidig løsning med fast mål

Byggekreditten er en midlertidig løsning, som typisk løber op til 12–24 måneder. Når byggeriet er afsluttet og ejendommens værdi er kendt, indfries kreditten normalt med et realkreditlån eller anden langfristet finansiering.

Grønne obligationer

I Jyske Bank koncernen anvendes grønne obligationer kun til at finansiere projekter, der lever optil kriterierne for positivt bidrag til miljømålet modvirkning af klimaændringer i henhold til EU’s taksonomiforordning. For at en obligation kan kaldes grøn skal den leve op til International Capital Market Associations (ICMA) guidelines for grønne obligationer.


Lever mit projekt op til kriterierne?

For at få Byggekredit Lavenergi skal projekter leve op til kriterierne i Jyske Banks Green Finance Framework. Kriterierne til projekter i frameworket er blevet verificeret af en uafhængig tredjepart for at sikre, at de leverer et positivt bidrag til modvirkning af klimaændringer i henhold til EU’s taksonomiforordning.

Kriterierne for at få Byggekredit Lavenergi kan blandt andet være, at projekterne har et dokumenterbart lavt energiforbrug ved færdigopførsel – eller projektet reducer energibehovet gennem energirenovering og/eller installation af vedvarende energikilder. Det kan for eksempel være:

  • Opførsel af bygninger, der dokumenteret ved en energirammeberegning, opnår energimærke A2020
  • Opførsel af bygninger, der dokumenteret ved en energirammeberegning, opnår et energiforbrug der er minimum 10% lavere end i bygningsreglementet
  • Større energirenovering af en eksisterende bygning, der er underlagt kravene i bygningsreglementet
  • Installation af solceller

Du skal kunne dokumentere, at projekter opfylder kriterierne, og dokumentationen skal foreligge senest ved lånets udbetaling.

Ved senere refinansiering skal projekterne leve op til de på tidspunktet gældende krav, for fortsat at kunne blive finansieret med Byggekredit Lavenergi.


Ejendomsfinansiering med Jyske Bank

I Jyske Bank har vi mange års erfaring med at gøre ejendoms­finansiering enkelt for vores kunder. Vi tager afsæt i dine forhold, kobler dem med viden om ejendoms­markedet og relevant lovgivning – og tilbyder dig professionel råd­givning og til­passede løsninger.

Overblik over moderne bygninger‌