Drømmer du om bolig under varmere himmelstrøg?
Er du på udkig efter en bolig i udlandet, hvor du kan skabe minder med familie og venner?
Uanset om du overvejer en feriebolig eller en helårsbolig i udlandet, er der en række forhold, du bør tage højde for, inden du skriver under.
Bliv klædt godt på med gode råd og tal med os om, hvordan du bedst finansierer boligkøbet.
Vælg med hjertet, men vær pragmatisk
Køb af bolig i udlandet er måske dit livs investering – både økonomisk og i forhold til livskvalitet. Derfor er det vigtigt, at du ikke lader dig fortrylle af den fremmedartede charme, men forholder dig nøgternt og kritisk til investeringen.
Sæt dig grundigt ind i det lokale boligmarked. Der kan være både praktiske og kulturelle forskelle at tage hensyn til. Køber du fx hus i Spanien på egen hånd, møder du helt andre regler, end dem du kender fra Danmark. Her er ejendomsmægleren ikke knyttet til et bestemt udvalg af boliger. I princippet kan mægleren sælge alle boliger, der er til salg. Desuden køber man boligen som beset – og der er ingen ejerskifteforsikring.
Tre gode råd fra formueøkonomen
Søg lokal rådgivning
Overvejer du at købe bolig i udlandet, bør du altid søge rådgivning fra en lokal mægler, som kender til forholdene og reglerne i det område, du kigger på.
Sæt dig ind i skattereglerne
Det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i skattereglerne og søger rådgivning. Undersøg, hvilke typer og hvilket niveau af skat, du skal betale, når du ejer en bolig i udlandet. Det gælder både skattereglerne for Danmark og det land, du ønsker at løbe bolig i.
Få hjælp fra en advokat
Vær opmærksom på, at arve- og dødsboregler i andre lande ikke altid er de samme som i Danmark. Du bør derfor få hjælp af en advokat med speciale i bolighandel i udlandet. Vedkommende kan rådgive dig om, hvordan du bedst sikrer dig selv og din familie i tilfælde af dødsfald.
Slip for bøvlet og nyd rejsen - bliv medejer af fem eksklusive ferieboliger i Europa
Drømmer du om en feriebolig i udlandet, hvor du kan nyde livet, så snart ferien begynder? Så kan du overveje at dele ejerskabet med andre og både få mere for pengene samtidig med, at du får tryghed og bekvemmelighed.
Jyske Banks samarbejdspartner, MyHomes, tilbyder ferieboliger i udlandet på delebasis. Det betyder, at du køber dig ind som medejer af fem luksusboliger i Europa, som MyHomes håndplukker, renoverer og indretter. Samtidig slipper du for alt det praktiske, som MyHomes tager sig af. Det vil sige administration af foreningen samt service og drift af ferieboligerne.
Fordelene er bl.a.:
- relativ lille investering for at opnå delt ejerskab af fem ferieboliger
- variation i dine ferier, da du har ferieboliger flere steder i Europa
- bekvemmelighed uden alt det praktiske, der ofte følger med egen feriebolig.
I Jyske Bank rådgiver vi alene om finansiering af køb af feriebolig i udlandet. Vi henviser derfor til vores samarbejdspartner MyHomes, som køber/sælger, administrerer og drifter ferieboliger. MyHomes rådgiver desuden om skat samt har ansvaret for aftaleindgåelse af ferieboligerne.
Sådan finansierer du en bolig i udlandet
Du har kort fortalt følgende muligheder for finansiering af en bolig i udlandet. Hvilken løsning, der er bedst for dig, det afhænger af din økonomi og behov.
Finansier boligkøbet med din formue
Måske har du har i dag en stor formue i likvide midler eller investeringer. Du kan vælge at bruge helt eller delvist af denne formue til at købe boligen i udlandet.
Finansier boligkøbet med dansk finansiering
Har du behov for finansiering til boligkøbet, kan du vælge at finansiere dit køb i udlandet med dansk finansiering. Jyske Bank finansierer boligen i udlandet med sikkerhed i dansk ejendom eller værdipapirdepot.
Tal med os om, hvilken løsning, der er den rigtige for dig.
