Information om tilbagefaldsplaner for benchmarks

Jyske Bank koncernen i henhold til BMR artikel 28, stk. 2


Opdateret 14. juli 2026

Indledning

Jyske Bank koncernen – bestående af Jyske Bank, Jyske Realkredit, Jyske Invest Fund Management og Jyske Finans – anvender benchmarks i en række finansielle produkter og kontrakter.

Benchmarkforordningen (BMR) stiller krav om, at tilsynsbelagte enheder udarbejder og vedligeholder robuste skriftlige planer for det tilfælde, at et benchmark ophører med at blive offentliggjort, eller at dets metode ændres væsentligt. Planerne skal integreres i det kontraktuelle setup med kunder og modparter.

Nærværende information giver et overordnet billede af, hvordan Jyske Bank koncernen er forberedt på disse situationer.

Hvad er et benchmark?

Et benchmark er en referenceværdi, som finansielle produkter og kontrakter kan knyttes op på. Det kan f.eks. være en rentesats eller et aktieindeks. Benchmarks bruges bl.a. til beregning af variabel rente på lån og realkreditlån, som reference i investeringsprodukter og til måling af afkast.

I Jyske Bank koncernen anvendes benchmarks primært i form af rentereferencer – især CIBOR – samt aktieindeks og råvarerelaterede benchmarks.

Jyske Bank koncernens tilbagefaldsplaner

Jyske Bank koncernen har udarbejdet overordnede og selskabs- og enhedsspecifikke tilbagefaldsplaner, der beskriver, hvad der sker, hvis et benchmark ændres væsentligt eller ophører. Planerne er udformet i overensstemmelse med de krav, BMR stiller til brugere af benchmarks.

Planerne indeholder for de fleste benchmarks på forhånd identificerede erstatningsbenchmarks. Se en oversigt med de respektive benchmarks og deres erstatningsbenchmarks nedenfor.

Anvendelse af de oplyste erstatningsbenchmarks vil blive revurderet løbende og især i forbindelse med ophør eller en væsentlig ændring af det oprindelige benchmark.

Målsætningen ved valg af erstatningsbenchmarks er, at erstatningsbenchmarket så vidt muligt måler det samme marked og anvender samme metode som det oprindelige benchmark. I visse tilfælde – særligt for de nyere transaktionsbaserede referencerenter – er der ikke et oplagt alternativ til rådighed. Jyske Bank koncernen følger løbende markedsudviklingen og vil opdatere planerne, efterhånden som egnede erstatningsbenchmarks og overgangsmetoder identificeres.

Ligeledes er der på forhånd blevet vurderet behovet for kontraktuelle tilpasninger. Eventuelt nødvendige tilpasninger og præciseringer gennemføres løbende.

Tilbagefaldsplanerne indeholder ligeledes kommunikationsplaner for relevante scenarier.

Tilbagefaldsplanerne er ikke statiske – de revideres regelmæssigt og kan tilpasses, hvis nye omstændigheder opstår, eller hvis markedspraksis peger i en anden retning end de forud planlagte foranstaltninger.

Benchmarkfolgegruppen (BMFG)

Ansvaret for overvågning af benchmarks og for tilbagefaldsplanerne varetages af Jyske Bank koncernens Benchmarkfølgegruppe (BMFG). BMFG er en tværgående gruppe med repræsentanter fra de relevante forretningsenheder og datterselskaber i koncernen.

BMFG overvåger løbende udviklingen i de benchmarks, koncernen anvender, og beslutter, hvornår en tilbagefaldsplan igangsættes. Når en plan aktiveres, involveres lederne af de relevante enheder og de kompetente beslutningsorganer i de berørte selskaber i de endelige beslutninger om valg af erstatningsbenchmark og den praktiske gennemførsel.

Hvad sker der, hvis et benchmark ændres eller ophører?

Jyske Bank koncernen er forberedt på både situationer, hvor en ændring eller et ophør varsles i god tid, og situationer, hvor det sker pludseligt. Uanset hvilken situation der opstår, vil Jyske Bank koncernen baseret på tilbagefaldsplanerne iværksætte relevante foranstaltninger med henblik på en ordnet overgang til et erstatningsbenchmark.

Jyske Bank koncernen vil i alle tilfælde tilstræbe at handle markedskonformt og på en måde, der minimerer værdimæssige forskydninger for de berørte forretninger. Ved overgang fra rentereferencer med et kreditrisikoelement – som f.eks. CIBOR – til ”risikofrie” referencerenter som f.eks. DESTR, forventes at der anvendes et ”kreditjusterings-spænd” (Credit Adjustment Spread, CAS). Et CAS er et tillæg, der bruges til at kompensere for, at de to rentereferencer er konstrueret forskelligt: CIBOR indeholder bl.a. et element, der afspejler bankernes kreditrisiko, mens risikofrie renter som DESTR ikke gør det. Tillægget sikrer, at overgangen sker på så fair og markedskonform vis som muligt.

Valget af erstatningsbenchmark sker under hensyntagen til gældende lovgivning, myndighedsanbefalinger, anbefalinger fra benchmark-administratoren og bredt anerkendte brancheorganisationer – herunder den internationale swaporganisation ISDA.

Kommunikation med kunder

Berørte kunder og modparter vil blive informeret om relevante ændringer i benchmarks og de konkrete konsekvenser for deres produkter og kontrakter, inden ændringerne gennemføres. Jyske Bank koncernen tilstræber at tilgodese kundernes interesser i størst muligt omfang og tager særlige hensyn til kunder med begrænset kendskab til finansielle markeder.

Opdatering af planerne

Tilbagefaldsplanerne revideres løbende og som minimum én gang om året – samt ved væsentlige ændringer i de relevante benchmarks eller markedsforhold.

CIBOR (DKK)

Benchmarkadministrator: Danish Financial Benchmark Facility (DFBF)

Basis for anvendelse af erstatningsbenchmark: Aftale

Forventet håndtering af værdiforskydninger ved skifte: Beregnet difference mellem ophørende og erstatningsbenchmark (spread) som median forskel over 5 årig periode.

Produkt
Planlagt ophør/ændring1
Ikke-planlagt ophør/ændring2
Bank- udlån - Privat/ Wealth Management
CITA
CIBOR (sidste tilgængelige sats)
Bank- udlån - Erhverv/ Large Corporates & Institutions
DESTR
CIBOR (sidste tilgængelige sats)
Realkredit- udlån
CITA
CIBOR (sidste tilgængelige sats)
Jyske Finans udlån
CITA
CIBOR (sidste tilgængelige sats)
Derivatforretninger
DESTR
CIBOR (sidste tilgængelige sats)
Gældsudstedelser Realkredit
CITA
CIBOR (sidste tilgængelige sats)
Jyske Invest afkast/ honorarberegning
DESTR
CIBOR (sidste tilgængelige sats)

1Erstatning ved planlagt og konstateret ophør/ændring

2Erstatning ved ikke-planlagt ophør/ændring indtil endelig ophør/ændring er konstateret (evt. korrigeret for ændring af centralbankens styringsrente)

Øvrige rentebenchmarks — alle enheder og relevante kunde- og forretningstyper

Basis for anvendelse af erstatningsbenchmark: Aftale

Forventet håndtering af værdiforskydninger ved skifte: Beregnet difference mellem ophørende og erstatningsbenchmark (spread) som median forskel over 5 årig periode.

Benchmark
Benchmark­administra­tor
Planlagt ophør/ændring1
Ikke-planlagt ophør/ændring2
DESTR (DKK)
Danmarks National­bank
Løbende vurdering
DESTR — sidste tilgængelige sats
CITA (DKK)
Danish Financial Benchmark Facility (DFBF)
DESTR
CITA — sidste tilgængelige sats
T/N (DKK)
Danish Financial Benchmark Facility (DFBF)
DESTR
T/N — sidste tilgængelige sats
SWAP (DKK)
Danish Financial Benchmark Facility (DFBF)
Løbende vurdering
SWAP — sidste tilgængelige sats
ESTR (EUR)
European Central Bank (ECB)
Løbende vurdering
ESTR — sidste tilgængelige sats
EURIBOR (EUR)
European Money Markets Institute - EMMI
ESTR
EURIBOR — sidste tilgængelige sats
EURIBOR Swap (EUR)
ICE Benchmark Administra­t­ion Ltd
Løbende vurdering
EURIBOR Swap — sidste tilgængelige sats
SOFR O/N (USD)
Federal Reserve (FED)
Løbende vurdering
SOFR — sidste tilgængelige sats
SOFR, Term (USD)
CME Group Benchmark Administra­tion Limited
SOFR O/N compounded in arrears
SOFR Term — sidste tilgængelige sats
FEDFUNDS O/N (USD)
Federal Reserve (FED)
SOFR
FEDFUNDS — sidste tilgængelige sats
SONIA O/N (GBP)
Bank of England (BoE)
Løbende vurdering
SONIA — sidste tilgængelige sats
SONIA, Term (GBP)
ICE Benchmark Administra­tion Ltd
SONIA O/N compounded in arrears
SONIA — sidste tilgængelige sats
SWESTR O/N (SEK)
Riksbanken
Løbende vurdering
SWESTR — sidste tilgængelige sats
STIBOR (SEK)
Swedish Financial Benchmark Facility (SFBF)
SWESTR
STIBOR - sidste tilgængelige sats
NOWA (NOK)
Bank of Norway
Løbende vurdering
NOWA — sidste tilgængelige sats
NIBOR (NOK)
Norske Finansielle Referanser A/S (NoRe) (GRSS)
NOWA
NIBOR — sidste tilgængelige sats
TONAR O/N (JPY)
Bank of Japan (BoJ)
Løbende vurdering
TONAR — sidste tilgængelige sats
SARON O/N (CHF)
SIX
Løbende vurdering
SARON — sidste tilgængelige sats
CORRA O/N (CAD)
The Bank of Canada
Løbende vurdering
CORRA — sidste tilgængelige sats
AUD BBSW (AUD)
ASX Benchmarks Limited (AU)
AONIA
AUD BBSW — sidste tilgængelige sats

1Erstatning ved planlagt og konstateret ophør/ændring

2Erstatning ved ikke-planlagt ophør/ændring indtil endelig ophør/ændring er konstateret (evt. korrigeret for ændring af centralbankens styringsrente)

Råvarebenchmarks - alle anvendte typer

Basis for anvendelse af erstatningsbenchmark: ISDA- Aftale, Commodity Definitions

Forventet håndtering af værdiforskydninger ved skifte: ISDA- Aftale, Commodity Definitions