Hvorfor arbejde med risikopolitik?
Hvis din virksomhed har definerede risikopolitikker, har direktion og bestyrelse mulighed for proaktivt og systematisk at håndtere de hændelser, der kan forhindre virksomheden i at opnå sine strategiske mål.
Risikopolitikker skal ikke kun bruges til at forhindre risici i enten at blive en realitet eller til at have effekt på jeres vej mod strategiske mål. De er også guidelines til at udnytte risici på markedet til jeres fordel, og dermed kan I klare jer bedre end konkurrenterne. Eksempelvis købe bedre og billigere ind, sælge til nye kunder eller markeder, skaffe bedre likviditet osv.
Hvad er en risikopolitik?
En risikopolitik er en overordnet strategisk ramme, der beskriver:
- Hvilke typer risici virksomheden er villig til at påtage sig
- Hvor stor risiko den accepterer (risikoappetit)
- Hvordan risici skal håndteres, overvåges og rapporteres
- Hvem der har ansvar for hvad
Den fastlægges typisk af bestyrelse og direktion og fungerer som styringsredskab – ikke som en operationel manual.
Hvordan får din virksomhed reel succes med risikopolitikker?
I Jyske Bank ser vi mange risikopolitikker, som er velskrevne, men som forbliver et stykke papir i en skuffe frem for et proaktivt værktøj.
Få hjælp fra Jyske Banks specialister til at udarbejde og implementere skræddersyede risikopolitikker. Du kan få rådgivning om følgende risikopolitikker:
- Debitorpolitik
- Rentepolitik
- Valutapolitik
- Råvarepolitik
- Likviditets/finansieringsstrategi
- Overordnet finanspolitik (sammensætning af ovenstående politikker)
Risikooverblik – de største strategiske risici i dansk erhvervsliv lige nu
Publikationen "Risikooverblik" er en analyse, som to gange om året giver dig et aktuelt billede af de strategiske risici, der optager danske virksomheder lige nu. Analysen bygger på virksomhedernes egne vurderinger af de risici, der kan udfordre deres strategiske mål i de kommende år.
Du får viden og redskaber, der kan hjælpe dig til at prioritere indsatser og ressourcer – og dermed styrke din virksomheds eget arbejde med Risk Management.