Vores anbefaling: Skift til ISO 20022 XML inden 15. november 2026
Generelt anbefaler vi, at I bruger ISO 20022 XML-formatet. Det er et globalt standardformat, som understøtter alle fremtidige ændringer og nye funktioner.
Ved anvendelse af ISO 20022 XML opnås en højere grad af standardisering, hvilket gør det lettere at udveksle informationer mellem forskellige systemer og parter. Dette skaber en mere effektiv og ensartet måde at arbejde på, både nu og fremover.
I kan overveje om formatskiftet er en god anledning til at implementere Bank Connect, hvilket kan effektivisere og forenkle jeres betalingsprocesser yderligere.
Tidsplan for ændringer
Efteråret 2026 – udenlandske overførsler
- Fra november 2026 bliver det obligatorisk at udfylde modtageradressen på udenlandske overførsler.
- Betalinger uden tilstrækkelig modtageradresse vil blive afvist.
- Præcise oplysninger om modtagerens adresse sikrer korrekt databehandling hos både afsenderbank og modtagerbank i henhold til internationale sanktioner og lovgivning.
- Det reducerer risikoen for forsinkede eller afviste betalinger på grund af manglende oplysninger.
Flere fordele ved overgangen til ISO 20022 XML
Ét global, standardiseret format for alle betalingstyper
Formatet rummer alle nuværende og fremtidige betalingstyper, både lokale og udenlandske betalingstyper.
Der er således kun behov for understøttelse af ét format, hvilket gør det enklere og omkostningsbesparende at gennemføre formatopdateringer.
ISO 20022 XML følger definerede standarder, hvilket baner vejen for standardisering på tværs af systemer og samarbejdspartner.
Klar til fremtidens betalingsinfrastruktur
ISO 20022 XML er et fleksibelt format som let kan rumme fremtidige tilføjelser og ændringer, som efterhånden bliver introduceret ved nye reguleringer.
Clearingssystemer på tværs af lande benytter ISO 20022 XML til betalingsafvikling, hvilket betyder at fremtidige ændringer vil være baseret på dette format.
Formatet forbedrer compliancescreening og bidrager til større sikkerhed, når I gennemfører betalinger.
Formatet giver mulighed for mere struktureret data til brug for afstemning, som kan benyttes i eksisterende og nye betalingsfunktioner, alt efter hvad I foretrækker.
Test af betalingsfiler
Du kan i Jyske Netbank Erhverv teste om filformatet ISO 20022 overholder de nye krav, som træder i kraft i november 2026. Se kravene her