Hvordan ændrer jeg en kontolimitering?
Ved kontolimitering anvendes samme limiteringsværdier for alle firmakort, der er registreret under en og samme konto. Da Jyske Mastercard Corporate Silver, Gold og Platinum er oprettet under forskellige konti, kan limiteringsværdierne være forskellige pr. korttype.
Af hensyn til Kortadmins funktionalitet, har Jyske Mastercard ved etableringen oprettet en kontolimitering:
- Der er sat et maksimumbeløb pr. 30 dage pr. Mastercard produktkonto
- Der er ikke sat nogen blokeringer på geografi eller brancher
Benyt kun kontolimitering, hvis virksomheden ønsker at ændre i den kontolimitering, som Jyske Mastercard har oprettet.
Sådan gør du:
- I Kortadmin identificeres den relevante konto; klik på “Kontonavn”
- Klik på “Kontolimitering” (kan ses, når modulet er etableret)
- Under ”Limiteringsparametre” kan disse nu tilpasses, så de gælder for alle kort under kontoen
- Tryk ”Gem” nederst til venstre
Limitering for Jyske Mastercard Corporate Purchase
Samme proces anvendes som beskrevet ovenfor. Som regel har Jyske Mastercard Corporate Purchase dog sin egen faktureringskonto, hvorfor det kun er nødvendigt at ændre i kontolimiteringen.