Solceller på virksomhedens tag? Lad os tale finansiering
Med solceller på taget kan din virksomhed opnå gode besparelser på elregningen, og samtidig sætte et positivt aftryk på det grønne regnskab. Men det kræver en større investering, før man kan hente sin egen billige og grønne strøm direkte ned fra taget.
Jyske Bank tilbyder derfor målrettet finansiering til virksomheder, der ønsker at komme godt i gang.
Finansieringen gives både til virksomheder, der selv ejer bygningen, og til virksomheder, der er lejere i en erhvervsejendom. Som lejer kræver det naturligvis, at din lejeaftale omfatter råderet over taget.
Fire gode grunde til solceller på taget
- Besparelser på elregningen
- Mindre følsomhed overfor svingende energipriser
- Bidrage aktivt til den grønne omstilling
- Medvirke til større europæisk selvforsyning
Finansiering – til ejere og lejere af erhvervsbygninger
Uanset om du selv ejer din erhvervsejendom, eller bor til leje med din virksomhed, så er vi klar til at hjælpe med en målrettet finansieringsløsning, med udgangspunkt i din virksomheds behov og situation.
Når virksomheden selv ejer ejendommen
Som ejer af ejendommen kan du få finansieret solcellerne som banklån, leasing eller realkreditlån.
Når virksomheden lejer sig ind i ejendommen
Som lejer af en erhvervsejendom kan finansieringen ske som enten banklån eller leasing.
Kontakt din rådgiver for at få sat tal på mulighederne, og finde den bedste finansiering. Find kontaktinfo her eller .
En samfundsmæssig opgave med egen gevinst
Der er stort politisk fokus på solenergi – og helt konkret har EU et ønske om, at der monteres solceller på erhvervsbygninger med egnede tagarealer. Det handler om at gøre EU uafhængig af olie- og gasproducerende lande. Samtidig handler det om at fremme den bæredygtige udvikling.
Derudover kan den enkelte virksomhed opnå økonomiske fordele ved at blive selvforsynende med grøn strøm.
”Jeg kan klart anbefale alle virksomheder med et vist strømforbrug at få opsat solceller hurtigst muligt”
- Jan Almosetoft, Teknisk Drift og Energiansvarlig hos Jyske BankGod business case på bankens tag
Væsentlige overvejelser før opsætning af solceller på taget
Forventninger til fremtidens elpriser og tariffer
Om man finder det økonomisk attraktivt at producere sin egen grønne strøm afhænger af, hvad man forventer, den vil koste fra det kollektive elnet. Både elpriser og tariffer har generelt været opadgående som følge af forsyningskrise i Europa. Og med virkning fra 2023 har en reform af de danske tarifmodeller medvirket til, at el fra det kollektive elnet nogle steder er blevet dyrere. Dermed er det mere attraktivt at producere grøn strøm selv.
På de danske el-distributørers hjemmesider kan man se, hvor meget man skal betale for forbrug, rådighed og transport til og fra det kollektive forsyningsnet. Grundlæggende betaler virksomheder med det laveste forbrug de højeste tariffer for transport af strøm både til og fra virksomheden.
Forventninger til det fremtidige elforbrug
Forventer virksomheden et øget elforbrug i fremtiden, bør man overveje at etablere et anlæg, der kan producere til mere end det aktuelle behov. Dermed kan man klare et større fremtidigt egetforbrug med selvforsyning. Omvendt er det også fornuftigt at overveje, om hele tagfladen skal anvendes til solcelleanlæg, hvis man har en forventning om et mindre fremtidigt elforbrug.
Afhængig af hvilken teknisk løsning, der vælges i forbindelse med nettilslutningen, kan det være en god idé at sælge overskydende strøm til det kollektive elnet.
Forbrugsmønster og produktionsmønster
Virksomheder og enheder, der har størst sammenfald mellem den grønne elproduktion og elforbruget, drager også den største nytte af solcelleanlægget. Altså virksomheder, der i høj grad arbejder, når solen skinner.
Det gælder bl.a. servicevirksomheder, der primært holder åbent i dagtimerne, hvor forbruget matcher solindstrålingen. Og det gælder eksempelvis produktionsvirksomheder og kontorbygninger med klimaanlæg.
Indhentning af tilladelser
Afhængig af størrelse og placering af det ønskede solcelleanlæg, kan der være behov for at indhente tilladelser fra relevante myndigheder. I første omgang er det en god ide at kontakte kommunen.
Vurdering af forsikringer
I forbindelse med etablering af et tagbaseret solcelleanlæg bør det undersøges, i hvilket omfang skader på anlægget kan dækkes af ejendommens eksisterende forsikringer. Det bør også vurderes, om der er behov for at tegne ekstra forsikringer i forhold til skader som skyldes fx storm, hagl, lyn og snetryk. Forsikringen bør også tjekkes i forhold til brand, kortslutning eller endda tyveri.
Forsikring indgår typisk som en del af bygningsforsikringen. Udgangspunktet er, at forsikringsselskabet blot skal orienteres om at der opsættes solceller, og at det ikke bør have en effekt på forsikringspræmien.
Hvis virksomheden lejer sig ind i en bygning, skal man være særligt opmærksom på forsikringsforhold ved etablering af tagbaseret solcelleanlæg.
Levetid og produktkvalitet
Et solcelleanlæg er en relativ simpel konstruktion, der i udgangspunktet ikke indeholder bevægelige dele.
Selve panelerne, der udgør den største del af investeringen, har en forventet levetid på op mod 40 år. Panelerne leveres med en produktgaranti – typisk på 10 år eller mere.
Det forventes, at den producerede volumen falder med 0,5-1% pr. år og ofte kommer paneler med en ydelsesgaranti for at panelerne leverer 80% strøm efter 20 år. Der er dog ikke tale om en egentlig garanti – alene en forventning til panelernes ydeevne. Hvis ydeevnen falder hurtigere end forventet, vil det være dækket af produktgarantien.
Inverterne, der også udgør en betydelig del af investeringen, har en forventet levetid på 10-15 år. De kommer ofte med en produktgaranti på 5-10 år, men også i nogle tilfælde kortere.
I tillæg hertil kan der være en garanti fra installatøren på hele eller dele af anlægget, der ikke er omfattet af ovenstående produktgarantier.
Det er en god idé at overveje, hvorvidt man vil betale mere for længere og mere omfattende garantier og services. Afhængig af hvilken komponent der bryder ned, kan omkostningen både bestå i udskiftning af selve komponenten og mistet strømproduktion, der i stedet skal købes fra det kollektive forsyningsnet.
Nettilslutning og eventuel tilladelse
Som udgangspunkt skal der ikke indhentes tilladelse til at levere et tilsvarende antal ampere ud på nettet, som man er tilsluttet med. Ønsker man at øge kapaciteten for at kunne afsætte mere ”overskudsstrøm” – den elproduktion man ikke selv kan forbruge – så skal der betales en merudgift til det lokale netselskab. Det vil sandsynligvis betyde, at der skal indhentes tilladelser – og påregnes ventetid.
Anlæg, der tilsluttes det kollektive elnet for at afsætte overskudsstrøm, skal håndteres af en balanceansvarlig. Den balanceansvarlige aktør skal sikre, at strømmen ”meldes ind” på elnettet, og kan håndteres i det videre system.
Vær opmærksom på at netselskabet skal godkende anlæggets invertere. Det sikrer, at den strøm, der fødes ind på det kollektive forsyningsnet, er af den rigtige kvalitet/frekvens.
