Basal Erhvervskonto – en konto til den simple virksomhedsøkonomi
Basal Erhvervskonto er en konto til erhvervsdrivende og foreninger med en enkel økonomi, eller med behov for enkle bankydelser i en begrænset periode.
Det får I adgang til
Mod en månedlig afgift får I:
- Basal Erhvervskonto med Visa Debit Business-kort
- Mulighed for at hæve penge i vores automater (uden yderligere betaling)
- Mulighed for at indsætte op til 20.000 kr. pr. måned i vores automater (uden yderligere betaling)
- Betalingsservice
- Netbank og mobilbank
Pris for en Basal Erhvervskonto
Oprettelse: 4800 kr. (individuel pris ved mere komplekse løsninger)
Månedligt gebyr: 230 kr.
Flere detaljer om Basal Erhvervskonto
Basal Erhvervskonto giver jer mulighed for at indsætte penge på kontoen og klare betalinger og overførsler i netbanken. Derudover kan I bruge kontoen til at hæve kontanter, modtage penge og betale med betalingskort.
Er I en forening, kan I også undersøge mulighederne for at få en Foreningskonto.
Det skal vi vide
For at rådgive jer bedst muligt, har vi brug for følgende dokumentation om jeres virksomhed / forening:
- Budget
- Forretningsplan
- Udskrift fra virksomhedens skattekonto
- Udskrift fra Erhvervsstyrelsen
- Årsopgørelse, privat (ved enkeltmandsvirksomhed)
- Seneste 2 årsregnskaber (ved eksisterende virksomheder)
- Forventet anvendelse af banken (oplysning om formål / omfang)
- Legitimation på reel(le) ejer(e)
Afhængig af selskabsform og branche, kan der være behov for yderligere dokumentation.