Byggekredit – midlertidig finansiering til erhvervsbyggeri
Byggekredit er til virksomheder og professionelle bygherrer, der står over for et nybyggeri, en større ombygning eller et renoveringsprojekt. Lånet fungerer som en midlertidig kredit, som du trækker på undervejs i projektet – og som typisk afløses af en permanent finansiering, når projektet er færdigt.
Byggekredit kort fortalt
- Midlertidig finansiering til nybyggeri, ombygning eller renovering
- Træk på kreditten efter behov under hele byggeperioden
- Variabel rente – du betaler kun rente af det beløb, du har trukket
- Kreditten indfries typisk med et realkreditlån, når byggeriet er afsluttet
- Mulighed for individuel tilpasning af sikkerhed og løbetid
Fakta om Byggekredit
Finansiering undervejs
Byggekreditten fungerer som en kassekredit med en forhåndsgodkendt kreditramme. Du trækker løbende på kreditten til at dække udgifter til fx håndværkere, materialer og tekniske ydelser. Du betaler kun rente af det trukne beløb.
Rente og omkostninger
Renten er variabel. Du betaler rente og eventuelle gebyrer løbende, men normalt ikke afdrag. Du har løbende overblik over forbrug og renteudgifter via netbanken.
Midlertidig løsning med fast mål
Byggekreditten er en midlertidig løsning, som typisk løber op til 12–24 måneder. Når byggeriet er afsluttet og ejendommens værdi er kendt, indfries kreditten normalt med et realkreditlån eller anden langfristet finansiering.
Fleksibel struktur og sikkerhed
Kreditten tilpasses dit projekt og dine behov. Der kan bl.a. stilles sikkerhed i grunden, det opførte byggeri eller via personlig kaution, afhængigt af projektets karakter og risikoprofil.
Ejendomsfinansiering med Jyske Bank
I Jyske Bank har vi mange års erfaring med at gøre ejendomsfinansiering enkelt for vores kunder. Vi tager afsæt i dine forhold, kobler dem med viden om ejendomsmarkedet og relevant lovgivning – og tilbyder dig professionel rådgivning og tilpassede løsninger.