Google Pay – hurtig og sikker betaling med mobilen

Google Pay gør det let for dine kunder at betale med deres mobil eller smartwatch. For dig som erhvervsdrivende betyder det en moderne, sikker og hurtig betalingsform, som kunderne allerede kender og bruger i hverdagen. Det kræver ingen ekstra gebyrer, og betalingen fungerer præcis som et almindeligt kontaktløst kort.

Kort og godt

  • Nem, hurtig og sikker betaling
  • Ingen ekstra gebyrer for hverken dig eller dine kunder
  • Høj sikkerhed med ekstra beskyttelse af kortdata og mulighed for fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse
  • Klar til brug med eksisterende kontaktløse terminaler
  • Styrker din virksomheds image som moderne og kundevenlig
Google Pay

Fakta om Google Pay for butiksindehavere

Det er nemt

Det er nemt for både dig og dine kunder. For kunderne, fordi de kan betale med det, de har lige ved hånden. For dig, fordi det ikke kræver andet, end at din terminal tager imod kontaktløse Visa-kort. Læs om terminaler til betalingskort hos Verifone

Det er hurtigt

Mobilen har vi alle lige ved hånden stort set altid. Sådan er det ikke altid med betalingskortet. Vælger din kunde at betale med Google Pay, skal mobilen blot holdes hen til betalingsterminalen. Et enkelt bip – så er der betalt.

Det er sikkert

Betaling med Google Pay er endnu sikrere end betaling med et fysisk kort. Når dine kunder betaler med Google Pay, bruger systemet nemlig et enhedsspecifikt nummer og en unik transaktionskode. Det betyder, at kundens kortnummer aldrig bliver gemt. Google får dog adgang til data om kundens betalinger. Det har kunden accepteret i brugerreglerne for Google Pay.

Sådan får du Google Pay i din butik

Har du en fysisk butik med en betalingsterminal, som tager imod kontaktløse Visa-kort, skal du faktisk intet gøre. Din butik er allerede nu klar til at tage imod Google Pay. Modtager din butik i dag ikke kontaktløse kort, kan du aktivere dette ved at kontakte din betalingsudbyder.

Hvordan får jeg Google Pay i min webshop?

Hvis du driver en webshop, er det enkelt at tilbyde Google Pay som betalingsmulighed. Du skal blot kontakte din betalingsudbyder og bede dem aktivere Google Pay i din online betalingsløsning. De fleste udbydere understøtter Google Pay, og aktiveringen kræver typisk ingen omfattende tekniske ændringer. Når funktionen er slået til, kan dine kunder betale hurtigt og sikkert direkte fra deres mobil – uden at indtaste kortoplysninger. Det giver en smidig købsoplevelse og styrker din webshop som moderne og kundevenlig.

Kvinde betaler med mobilen på en café