Er du forvirret når talen falder på boligmarkedet? Det er jeg nogle gange. For hvad er egentlig op, og hvad er ned? I øjeblikket tegnes der i dagspressen et billede af et boligmarked, der bremser op, men samtidig tales der om et boligmarked i fin form. Kan begge dele virkelig være rigtigt på samme tid?
Ejer du en bolig, så er du lige nu sandsynligvis i færd med at oparbejde en gæld med renter til det offentlige. Årsagen er, at alle boligejere automatisk er tilmeldt en ordning, hvor stigninger i grundskyld indfryses som et lån – og fra årsskiftet kommer der renter på. Boligøkonom Mikkel Høegh uddyber og kommer med et par gode råd.
Man kan ikke på forhånd vide, hvornår tilskudspuljerne åbner for ansøgninger og heller ikke, hvad man kan søge tilskud til. Den model gør, at mange sidder og venter i håbet om, at en snarlig tilskudspulje vil passe til deres kommende projekt. Men hvad gør man så? Boligøkonomen svarer.
Jyske Bank har netop lanceret et nyt boligprogram: Åbent Hus. Det er uformelt; som en fest i slut 80’erne – og døren er åben for spørgsmål. I hver udsendelse kåres dagens bedste spørgsmål, og i det første program slog Henning hovedet på sømmet, da han spurgte om, hvorfor man skulle vælge F3 og ikke F1, hvis renten står til at falde. Svaret kan være gode penge værd for mange boligejere.
Vi lancerer nu de to nye programmer: Investeringsuniverset Katjing og boligmagasinet Åbent Hus. Der vil både være podcasts, live webinarer og dybdegående artikler at dykke ned i.
Hvordan vil boligmarkedet reagere på det nye ejendomsskattesystem, som trådte i kraft ved årsskiftet? Langt hen ad vejen bliver effekten nok forholdsvis begrænset. En af årsagerne er formentlig, at det faktisk er ret vanskeligt at gennemskue, hvad man bliver beskattet af. Det sætter en oplevelse om aktindsigt hos Vurderingsstyrelsen et tankevækkende perspektiv på.
’Alt andet lige.’ Det er en vigtig forudsætning i mange økonomiske beregninger og analyser. I den virkelige verden er alt andet imidlertid sjældent lige. Tag nu de rentestigninger vi har set siden 2022, og som endnu ikke er slået fuldt igennem hos boligejerne. De rentestigninger har ikke haft stor betydning for boligmarkedet fordi boligskatterne ikke har været ’lige’. Økonomisk afmatning er sjældent godt for noget – heller ikke for boligmarkedet – men mon ikke boligmarkedet lander på benene i 2024, selv om overgangsordninger i de nye skatter har presset boligpriserne op.
Boligøkonom Mikkel Høegh går udenom det toneangivende 5 pct. lån og anbefaler i stedet 4 pct. lånet til trods for den lavere kurs. Det kan svare sig, hvis man er langsigtet, mener han.
Afdragsfrihed eller ej – ja, det er spørgsmålet. Umiddelbart kunne man tro, at afdragsfrihed var en vej til at afbøde de højere renter. Man bør imidlertid holde sig for øje, at netop afdragsfrihed bliver dyrere, når renten stiger. Derfor er det lige nu en god ide at stille sig selv spørgsmålet: Har jeg brug for den fleksibilitet, som afdragsfrihed giver?
Søg