Artikel-tags

<p>I en ny prognose kommer Jyske Bank med sit bud på, hvordan de næste par år ser ud for verdensøkonomien.</p>
<p>Generelt er der udsigt til rentenedsættelser, men i øjeblikket er renterne stadig høje, og det holder økonomien i skak. I USA har der alligevel været positive tegn i økonomien. Flere er kommet i job, og landets BNP er vokset. Den udvikling vil sandsynligvis bremse op, men frygten for en amerikansk recession kan vi godt aflyse.</p>
<p>I Europa står økonomien stort set stille, mens økonomien decideret halter i Kina.</p>
<h2>Inflationen er næsten overvundet</h2>
<p>Perioden med rentestigninger har hjulpet på inflationen. De største centralbanker er nu tæt på at ramme målet om en inflation på 2 %, og derfor kan vi nu i stedet se frem mod lavere renter i den kommende tid.</p>
<p>”Centralbankerne har spillet en god 1. halvleg mod inflationen og har også været heldige. Så de kan sætte renterne ned. Men kan man erklære sejr mod inflationen? Det er vi ikke sikre på. Forude venter 2. halvleg,” mener Niels Rønholt, der er cheføkonom i Jyske Bank.</p>
<p>Alt i alt vil verdensøkonomien fortsætte med lav vækst og ikke de store ændringer i beskæftigelsen, hvis man ser på både 2024 og også ind i 2025. Og det er ikke en skuffende udsigt taget situationen i betragtning, lyder det fra Niels Rønholt:</p>
<p>”Det er tæt på den optimale landing efter inflationschokket.” </p>
<h2>Ingen økonomisk krise</h2>
<p>Som en undsluppet heliumballon, bevægede inflationen sig op ad især i 2022. Med missionen om at få den ned igen, er renterne blevet skruet op, og europæernes forbrug er blevet mindre.</p>
<p>Det var med en kalkuleret usikkerhed, for kun tiden kunne vise, om renterne blev sat for højt op, hvilket kunne få store konsekvenser. Nu lader det til, at justeringen har været fint balanceret, lyder det i Jyske Banks prognose.</p>
<p>”Helt overordnet lader rentetrykket ikke til at være højt nok til at udløse krise i dansk økonomi, så vores hovedscenarie er fortsat mild afmatning.”</p>
<h2>Danskerne sparer op</h2>
<p>Det har vist sig, at arbejdsmarkedet i Danmark er ganske robust. Ikke mange går arbejdsløse rundt i øjeblikket, og der er generelt pæne lønstigninger i flere brancher i disse år. Men på grund af inflationen har mange alligevel spændt budgettet ind.</p>
<p>”Så danskerne sparer faktisk allerede relativt meget op trods de høje renter. Samtidig forventer vi rentenedsættelser fra ECB, som Nationalbanken vil kopiere. Det understøtter billedet af, at vi ikke får en dyb nedtur,” lyder det i prognosen.</p>
<p>De lavere renter bliver dog kun indført, hvis lønpresset falder generelt i Europa. For hvis renten sættes ned, og lønningerne samtidig fortsætter med at stige, vil inflationen kunne blusse op igen, og derfor regner man med, at renterne sænkes drypvis.</p>
<p>”Vi vurderer, at ECB vil gå forsigtigt til værks med lempelserne for at sikre sig, at inflationsspøgelset ikke popper op igen,” lyder det fra Tina Winther Frandsen, der er chefanalytiker i Jyske Bank.</p>
<p>Læs mere om verdensøkonomien i 2024 og få uddybet udsigterne for Kina, Euroområdet, USA, UK, Norge og Sverige i den samlede prognose.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/wps/wcm/connect/jfo/06ec3009-15b2-4728-b684-c7b4eba6b201/%C3%98konomisk_prognose.pdf?MOD=AJPERES" target="_blank" class="button" data-anchor="?MOD=AJPERES">Læs prognosen her</a></p>
<div class="banner-rounded">
<div style="width: 100%; height: 0; position: relative; padding-bottom: 56.25%;"><iframe src="//jyskebank.tv/v.ihtml/player.html?showDescriptions=0&amp;source=site&amp;photo%5fid=95121619&amp;autoPlay=0&amp;endOn=loop" style="width: 100%; height: 100%; position: absolute; top: 0; left: 0;" frameborder="0" border="0" scrolling="no" allowfullscreen="allowfullscreen" mozallowfullscreen="1" webkitallowfullscreen="1"></iframe></div>
</div>

Verdensøkonomien har været robust overfor de høje renter. Jyske Bank vurderer, at væksten vil være lav i de kommende år, og derfor vil renten blive sat ned.

Økonomisk udsigt: Verdensøkonomien tør langsomt op

Udsigt over vand. Bro og højhus i baggrunden.

Item 1

<p>”Vi kan ikke sammenligne den nuværende krise med corona-krisen, hvor smittebølgen betød mangel på kapacitet og vareudbud i forhold til efterspørgslen. Vi forventer ikke den samme inflationseffekt, så der er ikke udsigt til store prisstigninger ude i butikkerne,” siger Ib Fredslund, der er chefstrateg i Jyske Bank.</p>
<h2>Efterspørgsel er gået fra varer til oplevelser</h2>
<p>Så selvom mange fragtskibe er begyndt at sejle den meget længere – og dyrere – rute syd om Afrika for at undgå Houthiernes angreb i Det Røde Hav, så har vi i dag ikke den samme forsyningsproblematik. Og selvom der har været stigninger i fragtudgifterne, så er de slet ikke på højde med de meget høje fragtudgifter, der var under corona, hvor der samtidig var mangel på containere og reduceret produktionen som følge af smitteudbrud. Derfor vil den nuværende krises effekt på priserne være begrænset, lyder chefstrategens vurdering.</p>
<p>”Under corona oplevede vi et lille udbud af varer, kombineret med en stor efterspørgsel. I dag er det næsten lige omvendt. Produktionskæderne kører fint, lagrene er større, og samtidig har efterspørgslen i høj grad flyttet sig fra fysiske varer til serviceydelser som ferier, rejser og restaurantbesøg. Så der opstår ikke de samme flaskehalse,” forklarer Ib Fredslund.</p>
<h2>Krisens varighed og udbredelse er afgørende</h2>
<p>Han understreger, at selvom der ikke lige nu er en truende ny inflation på vej, så vil længden af krisen i Det Røde Hav have en betydning. Varer det flere år, og vil en stadig større del af fragtskibene vælge den alternative rute, så kan det i sidste ende gøre en forskel og sætte en kæp i hjulet for den gode udvikling på inflation og renter. </p>
<p>”En anden risiko kunne være, hvis vi ser en eskalation af Røde Hav-krisen, så den rammer de store olieproducenter som Saudi Arabien med fx markant stigende oliepriser til følge,” fortæller Ib Fredslund og uddyber: ”Det kunne godt føre til højere inflation – men er indtil videre kun et risikoscenario.” </p>
<p>Men som tingene ser ud nu, så tyder intet på, at vi mødes med nye store prisstigninger i supermarkedet, lyder den aktuelle – og positive – vurdering fra Ib Fredslund.  <br><br>Der blev også rørt grundigt rundt i Det Røde Hav i første udgave fra Katjing-studiet, hvor vært Anne Kejser havde besøg af chefstrateg Ib Fredslund og senior analytiker Morten Holm Enggaard.<br><br><a href="https://www.jyskebank.dk/tema/katjing/webinarer-og-podcasts/webinar-ny-regnskabssaeson" class="button">Se Katjing her</a></p>
<p> </p>

Fragtskibe søger i stor stil den lange vej syd om Afrika for at undgå den farlige indsejling til Suez-kanalen. Vil det gøre vores varer dyrere i butikkerne?

Angreb på fragtskibe ser ikke ud til at påvirke priserne

Vil krisen i Det Røde Hav føre til dyrere varer?

<p>Vi begynder lige med at spole tiden et par år tilbage til dengang, vi sad derhjemme under pandemien. Regeringer verden over var nervøse for, at økonomien ville gå i stå, og gav forskellige økonomiske hjælpepakker, så vi forbrugere fortsat ville bruge penge. Og det gjorde vi.</p>
<p>”Men forbruget kolliderede i slutningen af pandemien med flaskehalse i den verdensomspændende transport af varer og fortsat nedlukning i Kina, hvor mange varer produceres. Det gav færre varer på hylderne, og når der er få varer og mange, der gerne vil købe, ja, så stiger priserne,” siger Ib Fredslund Madsen, chefstrateg i Jyske Bank.</p>
<p>I slutningen af pandemien invaderede Rusland Ukraine, og det medførte mangel på gas og olie, så priserne også steg på dette område.</p>
<h2>Centralbankerne har opgaven</h2>
<p>Når priserne stiger over en bred kam, kaldes det inflation. Og inflation er ikke godt.</p>
<p>I 1970’erne oplevede vi høj inflation, og det gav en svær økonomisk tid. Når priserne i butikkerne og på tankstationer stiger, bliver ens løn og opsparing mindre værd. Det bliver svært at gennemskue priserne, og det er ikke længere favorabelt at spare op, for pengene står jo bare og bliver mindre værd.</p>
<p>”Derfor besluttede mange lande inklusive Danmark dengang, at inflationen skulle ned under 2% og holdes der. Den opgave kom til at ligge hos de nationale centralbanker, en offentlig instans, som populært sagt er ’bankernes bank’,” fortæller Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>Våbnet er renter</h2>
<p>Inflation skyldes som sagt mange købere til få varer, og da centralbankerne ikke kan trylle flere varer frem, forsøger de i stedet at dæmpe købelysten. Det kan de gøre ved at hæve renterne.</p>
<p>”Når renterne hæves, bliver det dyrere at låne til fx ny bil, nyt køkken eller nye maskiner i virksomheden, og den manglende købelyst forplanter sig og lægger en dæmper på økonomien generelt, hvilket får inflationen ned,” forklarer Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>En svær balancegang</h2>
<p>Men det er en balancegang for centralbankerne. For hvis de hæver renterne for meget eller for hurtigt, risikerer de at sætte økonomien helt i stå og skabe krise.</p>
<p>Det er netop denne linedans, vi oplever i øjeblikket, hvor centralbanker som amerikanske FED og europæiske ECB jævnligt kommer med renteforhøjelser. (Noget vi banktyper følger med i som var det fodbold-VM eller Met Gala).</p>
<h2>Er vi der snart?</h2>
<p>I løbet af det seneste år er den danske centralbankrente steget fra minus 0,6% til plus 2,85%, og spørgsmålet er, om renten kommer til at stige yderligere, eller om vi er nået ’rentetoppen’?</p>
<p>”Her i Jyske Bank forudser vi, at renten vil stige lidt yderligere i juni og juli, og at det niveau så er rentetoppen. Dog vil renterne ikke begynde at falde. Det forventer vi først vil ske i foråret 2024,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<p><a href="https://jb.jyskebank.dk/web/faces/public/exo/nyhedsbrev">Bliv klogere på økonomi, samfund og tendenser med Jyske Bank Nyt</a></p>

For blot et år siden var renterne lave, ja endda negative. Nu er de støt steget derop, hvor det gør mere ondt at låne. Og hvorfor egentlig? Få forklaringen her.

Renter og inflation - explainer

Explainer: Renter og inflation

<p><span>I vores prognose for 2023 bunder inflationen i 0,5 % i oktober og stiger til 1,9 % i december. Alt taler for fald i inflationen, men præcist hvor den lander, er selvfølgelig meget usikkert. Man kan ikke udelukke negativ inflation på et tidspunkt i år.</span></p>
<p><span>Hvad betyder de udsigter for den almindelige dansker? Niels Rønholt, Jyske Banks cheføkonom, forklarer:</span></p>
<p>"De fleste danskere oplever, at husholdningsbudgettet er strammet gevaldigt til det seneste års tid. Renterne er steget. Og ikke mindst er priserne steget. Man skal nok ikke sætte næsen alt for højt op efter, at priserne over en bred kam bare falder igen tilbage til de gamle niveauer. Men man kan i hvert fald håbe på, at vi har set de største prisstigninger. Og at prisudviklingen bliver mere normal. Sker det, vil inflationen også falde ret hurtigt. Men det er altså ikke det samme som, at priserne falder."</p>
<p>"Når det er sagt, så er eksempelvis elpriserne jo decideret faldet. Men det er mere et særtilfælde og ikke en generel tendens. I hvert fald ikke endnu."</p>
<div class="quote">
<p>Hvis vi skulle få negativ inflation, vil det mest af alt være en positiv nyhed. For så er det ikke mindst fordi, at lavere energipriser drypper igennem til alle andre priser.</p>
<p class="quote-author">Niels Rønholt, cheføkonom, Jyske Bank<em> </em></p>
</div>
<p><em>Vækker muligheden for negativ inflation bekymring? Risikerer vi, at forbruget går i stå, fordi folk venter på lavere priser?</em></p>
<p>"Hvis vi skulle få negativ inflation, vil det mest af alt være en positiv nyhed. For så er det ikke mindst fordi, at lavere energipriser drypper igennem til alle andre priser. Og det vil også åbne op for, at renterne kan falde. På den måde tror jeg, at effekten på økonomien vil være positiv," siger Niels Rønholt.</p>
<p><span><a rel="noopener" href="http://www.jyskebank.dk/wps/wcm/connect/jfo/ca02cdd7-d8ab-4c3c-a49c-1b414d77f33f/Stort%2Bfald%2Bp%C3%A5%2Bvej%2Bi%2Bdansk%2Binflation.pdf?MOD=AJPERES" target="_blank" data-anchor="?MOD=AJPERES">Læs Jyske Banks analyse her</a>.</span></p>
<p> </p>

Dansk inflation står foran et stort fald i 2023. Læs vores temaanalyse.

Temaanalyse: Stort fald på vej i dansk inflation

Stort fald på vej i dansk inflation

<p>Mange danske virksomheder er underforsikrede og risikerer store tab og i værste fald konkurs, hvis der sker uforudsete skader, hvor forsikringen ikke dækker. Det er ikke nyt.</p>
<p>Det nye er, at den historisk høje inflation og stigende råvarepriser udhuler værdien af varelagre, inventar og udstyr, så hvis uheldet er ude, er det ekstra dyrt at genanskaffe virksomhedens aktiver. Samtidig kan der være lang ventetid på materialer og håndværkere, så driften må ligge stille i en periode.  </p>
<p>”Vi ser især mange små og mellemstore virksomheder, hvor forsikringssummen ikke er fulgt med prisen for at genanskaffe inventar, udstyr og varelagre, og det kan koste dyrt. Nogle har ikke råd til at åbne butikken eller produktionen igen efter brand eller vandskade, fordi forsikringssummen ikke dækker hele tabet – så kast et skarpt blik på eksisterende forsikringer,” lyder opfordringen fra Philip Halkjær, salgschef for Jyske Forsikring.</p>
<p>Jyske Forsikring er en del af Købstædernes Forsikring og tilbyder individuelt tilpassede forsikringer til erhvervskunder i Jyske Bank.</p>
<p>”Nogle er overforsikrede, men en stor andel af alle typer virksomheder herhjemme på tværs af brancher er underforsikrede på grund af den høje inflation lige nu. Det væsentlige er, at du har den korrekte dækning, og vi fanger både overforsikring og underforsikring ved en uforpligtende gennemgang af virksomhedens risici og behov,” fortæller Philip Halkjær.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/forsikring/jyske-forsikring-erhverv" class="button">Læs om muligheden for et forsikringstjek hos Jyske Forsikring</a></p>

Den voldsomme inflation betyder, at mange virksomheder er underforsikrede og risikerer store tab, hvis uheldet er ude.

Forsikring: Underforsikrede virksomheder kan ende med at lukke

Underforsikrede virksomheder kan ende med at lukke

Butiksfacade med tildækkede vinduer. "Lukket" skrevet på tildækningen.

<p>Højere renter og høje priser har sat gang i en negativ dynamik i dansk økonomi. Vi ser flere og flere krisetegn. Privatforbruget falder, og boligpriserne falder. Inden længe vil beskæftigelsen falde, men heldigvis fra et tårnhøjt niveau.</p>
<p>Vi forventer, at BNP-væksten aftager fra 3,0 % i 2022 til -0,8 % i 2023 efterfulgt af en vækst på 0,8 % i 2024.  Konjunkturerne bliver bedre, når inflationen er faldet til et mere normalt niveau, så renterne kan komme ned.</p>
<p>Læs meget mere i Jyske Banks nye prognose for dansk økonomi, som indeholder disse afsnit:</p>
<ul>
<li>Krisedynamikken er startet</li>
<li>Er renten høj nok til at få inflationen ned?</li>
<li>Nu falder boligpriserne</li>
<li>Arbejdsmarkedet vender til sidst</li>
</ul>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/wps/wcm/connect/jfo/f93bd1bb-3792-472c-9605-2773180d46c1/danskokonomi_DK_december2022.pdf?MOD=AJPERES" target="_blank" class="button">Læs prognosen [PDF]</a></p>

Jyske Banks cheføkonom Niels Rønholt analyserer dansk økonomi og giver sine forventninger til udviklingen.

Flere og flere krisetegn - prognose for dansk økonomi

Prognose for dansk økonomi: Flere og flere krisetegn

<h2>Genåbning og antydning af inflation</h2>
<p>Året blev slået an i dur: Efter næsten to års covid-19-epidemi begyndte genåbningerne rundt omkring, problemerne med globale forsyningskæder begyndte også at bedres, og markederne så ikke den begyndende inflation som det store problem.</p>
<p>”Allerede i 2021 var vi begyndt at se inflationen stige, men holdningen i begyndelsen af året var, at den var midlertidig og blot skyldtes at forbruget kom i gang efter nedlukningerne. Men inflationen skulle jo vise sig at være årets store negative overraskelse,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>Den perfekte storm</h2>
<p>Sidst i februar ramte det, man kan kalde en ’perfekt storm’ aktiemarkederne: Rusland invaderede overraskende Ukraine. Det udløste stor usikkerhed og kortvarig frygt for en atomkrig. Det udløste også en energikrise i Europa, fordi store dele af den europæiske energi stammer fra Rusland. De højere energipriser fik inflationen til at accelerere.</p>
<p>”Selvom vi ikke havde haft invasionen i Ukraine, ville vi stadig have fået en stigning i inflationen, men det gav et ekstra skub. Vi har ikke set højere inflation siden 1980’erne,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>Og så høj inflation er et problem på aktiemarkederne.</p>
<h2>Inflation og rentestigninger</h2>
<p>”Markedet har ikke pr. definition noget imod inflation, for ofte kan en virksomhed sende prisstigninger videre til forbrugeren og stadig tjene penge. Men i 2022 accelererede inflationen så meget, at det fik centralbankerne til at hæve renterne, og det kan investorerne ikke lide,” forklarer Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>Renteforhøjelser er centralbankernes våben mod inflationen, fordi det lægger en dæmper på økonomien. Men det får også aktiekurserne til at falde.</p>
<p>”Når man køber en aktie, køber man jo en andel i en virksomheds fremtidige overskud. Det falder når renterne stiger, og derfor bliver aktier mindre værd,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>Usikkerhed om Kina</h2>
<p>Ud over krigen, som påvirkede Europa meget i 2022, er et andet fokuspunkt Kina. De kinesiske aktier er faldet 50% over de seneste to år.</p>
<p>Markedet er både blevet påvirket af landets nultolerancepolitik i forhold til covid-19 og reguleringer af tech-sektoren. Men også situationen mellem Kina og Taiwan, der blev tilspidset i forbindelse med et statsbesøg fra den amerikanske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi.</p>
<p>”Det udløste kinesiske militærøvelser, som gav nervøsitet i aktiemarkederne. Man kunne jo se en kedelige analogi: Vi troede heller ikke, at Rusland ville invadere Ukraine, og vi tror heller ikke, at Kina vil invadere Taiwan,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>Genvalget af præsident Xi Jinping trykkede kortvarigt de kinesiske aktier, fordi han talte så meget om sikkerheds- og forsvarspolitik og mange straks tænkte på Taiwan.</p>
<p>Ib Fredslund Madsen fortæller dog også, at de kinesiske aktier er steget markant i løbet af efteråret, og at der nu ser ud til at være opblødning på vej i forhold til nedlukninger som følge af nultolerancepolitikken.</p>
<h2>Bear Market Rally</h2>
<p>2022 har været et såkaldt Bear Market. Bear Market opstår, når markedet falder med 20%, og det er opkaldt efter den nedadgående kurve, som minder om den måde en bjørn angriber på. Det har også givet anledning til fænomenet Bear Market Rally, som er en kortvarig modreaktion. Det sås fire gange i løbet af 2022 fx i sommermånederne, hvor aktiekurserne steg.</p>
<p>”Bear Market Rally udløses, når en række investorer tænker: ’Nu kan det ikke blive værre’ og derfor begynder at købe ind. Så stiger kursen. Men opturen rammer muren, når det fx viser sig at inflationen fortsætter, og centralbankerne ikke er færdige med rentestigninger, som vi fx så det i efter sommeren, hvor markederne faldt igen,” fortæller Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>Han fortæller også, at i 2008, der som bekendt var et rigtig dårligt år, var der hele fem Bear Market Rallies, hvor aktierne steg kortvarigt.</p>
<h2>Hvad så i 2023?</h2>
<p>Spørgsmålet er så, hvad vi kan forvente af det nye år, vi så småt er på vej ind i. Det korte svar er: Det omvendte.</p>
<p>”Hvor vi i 2022 havde en positiv økonomisk vækst og et negativt aktiemarked, bliver det omvendt i 2023. Vi får en negativ vækst med recession i euroområdet og USA og et positivt aktiemarked. Markederne vender typisk før recessionen er slut, og vi forudser, at aktiemarkedet når bunden i starten af 2023. Afkastmålet for 2023 er på beskedne 2% og lidt mere på de såkaldte emerging markets – altså nyere markeder som fx Kina,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>

Chefstrateg Ib Fredslund Madsen taler os igennem de forskellige begivenheder, som markederne har reageret på.

Aktieåret 2022: Et usædvanligt år går på hæld

Et usædvanligt aktieår går på hæld

<p>Midt på formiddagen her den sidste lørdag i oktober slog tanken mig: ”Hvor slem er krisen egentlig?” Dommedagsprofeterne har i øjeblikket gode kår – med en vis rette – og vores økonomi er uden tvivl på vej mod en økonomisk afmatning. Ja, umiddelbart synes en recession uundgåelig. Det bringer mig tilbage til lørdag formiddag, hvor jeg kom i tvivl om, hvor dybt krisen egentlig stikker. <br><br>Formiddagen var central, fordi min søn om aftenen skulle til en halloweenfest med 4.a. Vi var som vanligt ikke i god tid, når der nu i mere end en måned havde været inviteret til udklædningsfest. Og ønsket var ret ambitiøst. Sønnike ville fremstå som en skeletudgave af manden med leen. Kisten med udklædningstøj kunne ikke klare denne opgave, så vi måtte altså et smut i den lokale butik med udklædningsudstyr.<br><br>Vi fik kæmpet os igennem mange kaloriefyldte fristelser fra håbefulde folketingskandidater på hovedgaden og andre lørdags-shoppere og nåede ned til butikken, kun fem minutter efter den var åbnet. I min naivitet troede jeg, at vi var i god tid – men NEJ. Et kort øjeblik følte jeg mig hensat til den værste coronatid – køen uden for butikken var alenlang.</p>
<h2>Mange fyldte kurve til kassen</h2>
<p>Efter en god portion tålmodighed blev det vores tur til at blive lukket ind i de hellige haller – det blev vi i øvrigt af en rød djævel. Inde i hallerne stod folk på nakken af hinanden for at købe udklædningskostumer i tyndt stof, masker af plastik, falske edderkopper, flagermus, der kunne blinke og skrige og meget, meget mere. Kun fantasien sætter grænser – og min grænse var nået, da sønnike ville købe en plastikgravsten, der kunne sige skræmmende lyde. Det hele var ’made in China’ – alligevel kom jeg af med knap 400 kr. for en maske, en skeletdragt og en le af plastik. Og jeg var langt fra den, der havde den mest fyldte kurv med op til kassen. <br><br>Jeg er med på, at børnene efterhånden synes, at halloween er bedre og større end fastelavn. Jeg kan også sagtens se det sjove i denne ’højtid’. Så ikke noget der. For ti år siden var halloween – eller allehelgensaften – ikke et tilløbsstykke, der krævede en masse udstyr. Det var faktisk ikke rigtigt noget, som vi fejrede – bortset fra, at flere folkekirker holdt en ekstraordinær gudstjeneste. Men, det gør vi så nu.</p>
<h2>Hvor dybt stikker krisen egentlig?</h2>
<p>Som sagt stod kasseapparatet ikke stille i den lokale udklædningsbutik. Hele min pointe med denne beskrivelse er, at det at holde fest med pynt og spas i den grad er luksusgoder i min verden. Der er intet i min anekdotiske fortælling, der tyder på, at krisen sådan for alvor kradser – det på trods af, at jeg har stor respekt for den modvind, vores økonomi umiddelbart mærker. <br><br>Jeg har også stor respekt for, at krisen rammer forskelligt, og at nogle selvfølgelig er hårdere ramt end andre. Men langt de fleste burde jo kunne finde noget andet end plastik at bruge deres penge på lige nu – men det sker ikke. Nok fordi de fleste faktisk har råd.</p>
<p>På vej hjem fra butikken kom vi så forbi en butik med et luksusbrand, der blandt andet sælger meget dyre tasker. Her skulle vi ikke ind – men her var der faktisk også kø ved indgangen. Så hvor dybt stikker krisen egentlig? Umiddelbart køber vi luksusgoder i samme hastighed, som vi gjorde, før vi blev ramt af højere renter og kraftige prisstigninger med videre.</p>
<h2>Beskæftigelsen er høj – det spiller ind</h2>
<p>Det er nok muligt, at boligmarkedet er bremset op – det kan vi se af statistikkerne. Det ændrer dog ikke på, at når vi ser på forbruget af luksusgoder – og ser på, hvordan folks indestående i bankerne stiger og stiger – så er det svært at få øje på, hvad der skulle begynde at drive, at vi for alvor vil se problemer på boligmarkedet. <br><br>Boligen er folks rede. Det betyder også, at hvis økonomien bliver rigtigt presset, så har folk en tilbøjelighed til at prioritere terminen fremfor meget andet. I den forbindelse spiller det naturligvis ind, at beskæftigelsen stadigvæk er meget høj. Bliver folk først for alvor ramt på deres indkomster, så kan billedet hurtigt ændre sig.  </p>
<h2>Meget luksus kan spares væk</h2>
<p>Pointen med hele denne klumme er imidlertid, at hvis budgettet har svært ved at hænge sammen, så kan jeg få øje på rigtig meget luksus og flere unødvendigheder, som vi kan spare væk, før krisen for alvor kradser. <br><br>Normalt holder forbrugerne igen på pengene, når friværdierne kommer under pres. Min vurdering er, at der er mange ressourcer derude, og de kan bruges på nødvendigheder, før fanden skal males på væggen. Derfor tror jeg heller ikke, at denne krise kommer til at stikke helt så dybt som eksempelvis finanskrisen – men det må tiden vise. I hvert fald er udgangspunktet for boligejerne et helt andet, end sidste gang vi havde krise. <br><br>Derfor spår jeg også, at restancerne nok kommer til at stige, men det bliver ikke en himmelflugt, ligesom tvangsauktionerne formentligt forbliver på et lavt niveau.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Boligwebinar om stigende renter og priser: Hvad kan du gøre?</h2>
<p>Se Jyske Banks webinar om privat- og boligøkonomien, og få cheføkonom Niels Rønholts og boligøkonoms Mikkel Høeghs bud på, hvordan du kan fokusere på muligheder og løsninger</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/omjyskebank/jb-praesenterer/live/webinar/boligwebinar-stigede-renter-og-priser" class="button">Se webinaret her</a></p>
<p> </p>
</div>

Boligmarkedet er stoppet op, men hvor dybt stikker krisen egentlig? Det funderer Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh over.

Blog: Uhyggen banker på – men hvor dybt stikker krisen?

Uhyggen banker på – men hvor dybt stikker krisen?

Boligøkonom Mikkel Høegh, halloween-udklædte børn

<p>Jeg besøger løbende pensionsinfo<a rel="noopener" href="http://pensionsinfo.dk" target="_blank" title="PensionsInfo">.</a>dk – den officielle portal, som giver et samlet overblik over alle ens pensioner og et billede af, hvordan man er stillet økonomisk, fx når man går på pension.<br><br>Lige nu er det ikke en positiv oplevelse at besøge mit pensionsoverblik, da jeg tydeligt kan se, at min opsparing er faldet, siden jeg senest besøgte siden. Lige nu har jeg altså et negativt afkast …</p>
<h2>Et af de store bump på vejen</h2>
<p>En del af min opsparing er indsat på en livsvarig livrente. Det sikrer mig en livsvarig udbetaling, når jeg engang går på pension og ønsker at starte udbetalingen. På en livrente kan pensionsopsparingen enten blive forrentet med præcis det afkast, dit pensionsselskab opnår år for år – det kalder man markedsrente – eller med et gennemsnit, hvor selskabet holder noget i reserve til dårlige år – det kalder man gennemsnitsrente. I dag oprettes næsten alle livsvarige livrenter med markedsrente.</p>
<p>I markedsrenten handler det om at skabe et godt og stabilt afkast over en lang årrække, men der vil altid komme bump hen ad vejen – det oplever vi med al tydelighed netop nu. Men selvom du nu oplever et voldsomt bump, så er det bedste råd historisk set at have is i maven og holde fast i sin investering. Og ellers følge de normale råd om passende eftersyn, fx i forbindelse med ændringer i livssituationen – og i forhold til alder.</p>
<h2>Har du mange år til din pension?</h2>
<p>Er du blandt dem, der har mange år til din pension, så skal du primært sørge for, at dine investeringer er placeret, så de matcher din investeringsprofil – din holdning til risiko og forventning til afkast. Dertil kommer din holdning til investeringens bæredygtighedsprofil.<br><br>Når du har en lang tidshorisont, så har du mulighed for at tage flere risici, end hvis du skal investere pengene i en kort periode.</p>
<p>Du kan med fordel overveje, hvilken grad af økonomisk frihed du ønsker at have senere i livet. Jo før du starter med at spare op, jo mere er der til at sikre den seniortilværelse og frihed, som du ønsker til den tid.  </p>
<h2>Er du tæt på din pension?</h2>
<p>Pensionsopsparing er langsigtet – også selv om du er tæt på pensionen. Opsparingen er nemlig investeret i hele udbetalingsperioden. For den livsvarige livrente betyder det, at opsparingen er investeret resten af dit liv. <br><br>Hvis du har valgt at have din opsparing i en markedsrente, så vil investeringen løbende skulle tilpasses din tidshorisont. Det betyder helt konkret, at jo tættere du kommer på pensionsalderen, jo mindre aktieandel vil investeringen typisk indeholde. </p>
<p>Når du er tæt på pensionsalderen, så er det vigtigt at få lavet en nedsparingsplan. Den skal bl.a. sikre dig, at du får brugt pengene i den rigtige rækkefølge. Planen skal både indeholde dine pensioner, dine frie midler og værdien af din bolig. Grunden til at boligen skal med er, at du har mulighed for at tilrettelægge boliggælden, så du ikke længere sparer op i boligen. Det giver dig flere penge at leve for.<br><br>Du kan også overveje en fleksibel tilbagetrækning, hvor du måske arbejder færre timer – og så supplerer indkomsten med udbetaling fra din pension.</p>
<h2>Er du gået på pension?</h2>
<p>Er du i gang med udbetalingen af din pension, så kan næste års udbetaling blive påvirket af årets negative afkast. Du vil opleve, at udbetalingen kan blive mindre end den udbetaling, du har i dag.</p>
<p>Men det vil stadig være samme generelle råd – vær tro mod din investeringsprofil. På den måde sikrer du dig, at du får opturen i investeringerne med, når markedet som forventet går opad igen.</p>
<p>En lavere udbetaling fra den løbende pensionsordning vil for nogen betyde, at de opnår en større udbetaling fra folkepensionens tillægsbeløb. Tillægsbeløbet reguleres nemlig ud fra de indtægter, man har ved siden af folkepensionen.</p>
<p>Som nævnt er mine råd generelle, og tager ikke forbehold for individuelle forhold. Hvis du er i tvivl, om du har den rigtige investering på din pension, så vil jeg anbefale, at du får lavet en investeringsprofil sammen med din rådgiver.</p>
<h2>Læs mere om pension</h2>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/pension/raadgivning" class="button">Pension - Hvad er din situation?</a></p>
<p> </p>

I et uroligt marked skal man huske på, at en pension er en langsigtet opsparing – så bevar roen og vær tro mod din investeringsprofil, anbefaler formueøkonom.  

Formueøkonom: Hold fast i investeringerne på din pension

Hold fast i investeringerne på din pension

Mand, der holder fast i lygtepæl for ikke at blive revet med af storm - og Bettina Brask.

<p>Accelererende inflation og store rentestigninger har fremrykket konjunkturnedgangen i dansk økonomi. Med stor sandsynlighed er krisen her allerede, og vi har formentlig stagflation lige nu med negativ vækst og stigende inflation på samme tid.</p>
<p>Vi forventer, at BNP-væksten falder fra 4,9 % i 2021 til 2,2 % og -0,6 % i hhv. 2022 og 2023 efterfulgt af en vækst på 1,0 % i 2024. Ligesådan forventer vi, at både beskæftigelsen og boligpriserne falder fra nu og gennem hele 2023.</p>
<p>Læs meget mere i Jyske Banks nye prognose for dansk økonomi, som indeholder disse afsnit:</p>
<ul>
<li>Inflationskrisen</li>
<li>Uhørt reallønstab og højere renter</li>
<li>Energikrise i Europa</li>
<li>Boligmarkedet står for skud</li>
</ul>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/wps/wcm/connect/jfo/daaf5856-fd65-4362-a0bd-f46ed2e5ab1c/danskokonomi_sep.pdf?MOD=AJPERES&amp;CACHEID=ROOTWORKSPACE.Z18_P20418S0N05640Q0MBPDFT1PE7-daaf5856-fd65-4362-a0bd-f46ed2e5ab1c-oedy1-B" target="blank" class="button">Læs hele prognosen</a></p>

Jyske Banks prognose for dansk økonomi vurderer, at accelererende inflation og store rentestigninger har fremrykket konjunkturnedgangen.

Konjunkturnedgangen er her allerede - Prognose for dansk økonomi

Prognose for dansk økonomi: Konjunkturnedgangen er her allerede

<p>Vi forventer, at BNP-væksten falder fra 4,7 % i 2021 til 3,4 % og 0,7 % i hhv. 2022 og 2023.</p>
<p>I prognosen er der små fald i huspriserne fra 2. halvår 2022, og beskæftigelsen falder i 2023.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://jyskemarkets.com/wps/wcm/connect/jm/4377adec-d376-4fdb-9491-7ff4b34e1442/danskokonomi_DK_juni2022.pdf?MOD=AJPERES" target="_blank" class="button">Læs hele prognosen</a></p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Jyske Morgennyt</h2>
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen">Tilmeld dig her</a></p>
</div>

Jyske Bank forventer, at højere renter og høje priser vil sætte gang i en konjunkturvending i dansk økonomi i de kommende år.

Højere renter vil slå opsvinget ned - prognose for dansk økonomi 

Prognose for dansk økonomi: Højere renter vil slå opsvinget ned

<p>Forestil dig en helt tilfældig dag på et kontor, i et helt tilfældigt realkreditinstitut et sted i Danmark. På kontoret arbejder seks mennesker, tre fastansatte økonomer og tre studentermedhjælpere, der læser økonomi på universitetet og hjælper til med de daglige opgaver. <br><br>Kontorets opgaver består i at følge udviklingen på såvel de finansielle markeder som på ejendomsmarkedet – og have holdninger hertil. En opgave, der for tiden ikke er nem, da verden netop nu er uhyre foranderlig. Den ældste økonom i kontoret – lad os kalde ham kontorchefen – synes at få flere og flere grå hår på hovedet, hvis de da ikke falder helt af.</p>
<p>Dagen starter med, at alle mand studerer de økonomiske nøgletal. Der diskuteres flittigt over dagens første kop kaffe – og spørgsmålene er mange. Kan den lange realkreditrente virkelig komme over 3 pct.? Skal der igen i dag åbnes en ny obligationsserie? Var det virkelig sådan en gang, at man kun åbnede obligationer, når renten var sprunget et helt, og ikke bare et halvt, procentpoint?</p>
<h2>Inflation og forsyningsproblemer</h2>
<p>Kontorchefen rømmer sig og tager et sip af sin kaffe. Han gentager et gammelt mantra om, at en dygtig økonom er en kloning imellem en historiker og en matematiker. Der ikke noget naturligt loft for renten, ligesom det er et faresignal, når nogen begynder at tale om, at de økonomiske lærebøger skal skrives om. Mange havde dømt inflation og forsyningsproblemer ude, se hvordan det nu står til i vores økonomi. Begge kapitler vil helt sikkert blive rykket frem i nye udgaver af økonomiske lærebøger, fortæller kontorchefen de unge aspiranter.</p>
<p>Dengang kontorchefen trak sit eksamensbevis i universitetets automat, talte man om ”ny økonomi”, som dækkede over økonomiske opsving uden prisstigninger. Det viste sig, at den slags ikke fandtes, og den vej rundt skal man være meget varsom, hvis den forventede økonomiske sammenhæng udebliver.</p>
<h2>Minder om tiden op til finanskrisen</h2>
<p>Lad mig give nogle flere eksempler, siger kontorchefen. Eksempelvis er der lige nu meget få restancer og næsten ingen overtagende ejendomme. Det er godt set med et realkreditinstituts briller. Men sidste gang, tallene så sådan ud, var der rigtig god stemning rundt omkring på gangene på vores arbejdsplads. Der lød et horn, hver gang udlånsafdelingen havde solgt et lån på mere end 10 millioner kr. Det var i tiden op til finanskrisen!</p>
<p>Det viste sig, at de gode tal ikke var et udtryk for et sundt og stærkt ejendomsmarked. I den periode var det snarere et udtryk for, at markedet var overophedet, og alt gik som varmt brød. Der siger jeg ikke, at vi er lige nu, men intuitivt kunne man godt forvente, at der vil komme flere restancer og overtagne ejendomme – dels efter corona, og dels med den afbøjning vi oplever i økonomien, som følge af krigen i Ukraine. Vi må se, hvor det ender, men lige nu er afkastene små, og der er allokeret mange likvider til investering i ejendomme.</p>
<h2>Forbrugernes tillid til økonomien er i bund</h2>
<p>Et andet eksempel, man kunne blive lidt nervøs for, er forbrugertillidens niveau. Forbrugertilliden er lige nu på det laveste niveau i den tid, man har spurgt forbrugerne om deres forventninger til økonomien. Det vil altså sige, at forbrugerne lige nu er mere pessimistiske i forhold til fremtidens økonomiske formåen, end de var under oliekriserne, kartoffelkuren og finanskrisen. Det siger ikke så lidt!</p>
<p>Umiddelbart vil den økonomiske tolkning af disse tal være, at forbrugerne lader muldvarpen blive i baglommen. En anden umiddelbar tolkning kunne være, at der er tale om en fejl. Trækker man tallene fra Danmarks Statistiks database og tegner figuren op i et regneark, så ser det i hvert fald meget markant ud.</p>
<p>Tror du virkelig, det er en fejl?, siger en af de unger økonomer. Det har jeg intet belæg for at mene, siger kontorchefen. Men vi kan ikke være sikre, selv om der er stor troværdighed omkring tallene fra Danmarks Statistik. </p>
<h2>Usikkerheden er enorm – så hvad gør man?</h2>
<p>Næste skridt for at blive klogere vil være at se på tallene for, hvor meget danskerne egentlig bruger deres kreditkort. Her kan man se, at privatforbruget er noget højere nu, end det var tilbage i 2019 – altså i tiden før corona brød ud. Betyder det så, at danskerne er bekymrede for fremtiden, men at de bare ikke agerer i forhold til deres bekymringer? Skyldes det den berømte fejl, eller var det fordi data blev indsamlet lige da krigen i Ukraine brød ud, og folk derfor var ramt af en stemning? Ingen ved det – men det er et udtryk for, at usikkerheden lige nu er enorm.</p>
<p>Netop når usikkerheden er enorm, hvad er så det smarte at gøre? Reber man alle sejl, så bliver krisen en selvopfyldende profeti. Så det kan jeg ikke anbefale, siger kontorchefen. Men, det er netop nu, hvor der er enorm usikkerhed, at det er vigtigt, at man trykprøver ting. At man har en plan for, hvad man vil gøre, hvis tingene udvikler sig i en bestemt retning. I forhold til at investere i ejendomme, så er det måske netop nu, man børe søge sparring om, hvad udviklingen betyder for ens værdier – men også for ens passiver.<br><br>Vi mennesker håndterer usikkerhed bedst ved at tale om det og være beredte. Så hvis det ikke er, når usikkerheden er stor, at man skal søge råd og sparring, hvornår skal man så gøre det? Det kan godt være, der ikke kommer nogle eksakte svar, men selve processen – dialogen om man vil – kan være guld værd i forhold til at være rustet til fremtiden. I hvert fald er det sikkert, at de unge økonomer lige nu har alletiders chance for at suge viden og erfaring til sig – og dermed blive til fremtidens superstjerner.</p>
<h2>Læs mere</h2>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/erhverv/ejendomsfinansiering">Finansiering af ejendomsinvesteringer</a></p>
<p> </p>

Stigende renter og høje inflation lig med stor usikkerhed og mange udfordringer for ejendomsinvestorer. Boligøkonom Mikkel Høegh analyserer situationen.

Boligøkonom: Forberedelse er guld værd, også som ejendomsinvestor

Forberedelse er guld værd – også som ejendomsinvestor

Boligøkonom Mikkel Høegh, moderne boligbyggeri

<p>Sammenbruddet kan hurtigt føre til vanskeligheder på flere andre områder, ikke mindst forpurre de samtidige forhandlinger om en større grøn skattereform. Tiden, hvor S-regeringen selv kunne diktere vilkårene – og betale sig til opbakning med hjælpepakker – er tydeligvis forbi. Inflation, stigende priser og aktiekollaps tegner i det hele taget til at ville give Socialdemokratiet større og større problemer.</p>
<p>Om blot tre uger er der EU-folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold. Hvor står fronterne? Bliver det et ja eller nej?<br /><br /><br /></p>

Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen.

Regeringen i modvind - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Regeringen i modvind

<p>Uanset hvor man kigger hen, er der efterhånden prisstigninger alle vegne. I den kommende tid vil det kunne mærkes i de fleste familiers månedsbudget, fordi priserne stiger hurtigere end lønningerne. Rådighedsbeløbet bliver altså langsomt spist.</p>
<p>Det kan give anledning til bekymringer over, om man kan beholde sit boliglån, der ofte har rådighedsbeløbet med i beregningerne og godkendelsen.</p>
<p>Mikkel Høegh, som er boligøkonom i Jyske Bank, ser på situationen og de mulige konsekvenser.</p>
<p>”Inflationen betyder, at boligejerne har mindre på bundlinjen. For nogle betyder det, at de må prioritere anderledes, og her er det oplagte at vælge luksus fra,” lyder det.</p>
<h2>Vil banken justere lånet?</h2>
<p>Finanstilsynet anbefaler, at en standardfamilie på to voksne og to børn har 15.000 kroner om måneden, efter de faste udgifter er betalt. Det specifikke tal for hver familie er selvfølgelig individuelt alt efter forbrug og behov.</p>
<p>Men hvad sker der, når rådighedsbeløbet falder markant? Kan banken eksempelvis finde på at justere i lånet?</p>
<p>Det korte svar er nej. Boliglån kan principielt godt opsiges fra bankens side, men ifølge Mikkel Høegh sker det yderst sjældent og typisk kun ved misligholdelse. Realkreditlånet kan ikke opsiges. Så hvad bliver konsekvensen?</p>
<p>”Man genovervejer ikke lånene, men vi må forvente, at flere måske kan have behov for henstand. Tilsvarende kan det i sidste ende betyde, at vi vil se flere tvangsauktioner og dermed tab,” fortæller Mikkel Høegh.</p>
<h2>Ser du problemer i din økonomi?</h2>
<p>Hvis man har sat sig stramt i sin boligøkonomi og kan se, at pengene ikke rækker, kan man roligt spørge sin bank til råds, lyder det.</p>
<p>”Man skal huske på, at banken er ens ven og ikke fjende. Banken har samme interesse som dig - nemlig at du kan betale dine regninger. Banken lever af at få sine penge tilbage og ikke bare at låne dem ud.”</p>
<p>Man kan eksempelvis få hjælp til, hvilke poster, der kan skrues på. Og jo tidligere man involverer banken, jo bedre.</p>
<p>”Det er nemmere at hjælpe, før det går galt, frem for når bunken af rudekuverter er så stor, at døren ikke længere kan åbnes,” slutter han.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt" class="button">Kontakt Jyske Bank</a></p>

Har betydning for ens boliglån, at rådighedsbeløbet skrumper? Boligøkonom Mikkel Høegh svarer.

Er mit lån stadig godkendt?

Inflationen stiger – er mit lån stadig godkendt?

Graf med opadgående kurve hamrer ind i indkøbspose, så varerne flyver ud

<p><strong><em>Hvis vi nu starter helt oppe i helikopteren, hvad betyder de stigende renter og et stigende inflationsniveau så for den almindelige danske boligejers realkreditlån?</em></strong></p>
<p>"Den stigende inflation betyder, at særligt de lange renter er steget. Det betyder, at det er blevet dyrere at hjemtage et fastforrentet lån. Har man allerede et fastforrentet lån, så mærker man det ikke, idet renten jo per definition er fast. Men når renten går op, så falder kursen på de bagvedliggende obligationer, og det giver muligheder. Da kursværdien af ens gæld vil være faldet, kan man vælge at indfri sin gæld til et mindre beløb. Typisk kan gælden reduceres med omkring 15 pct. alt afhængigt af, hvilket lån man har."</p>
<p><strong><em>Da du skrev en blog om opkonvertering tilbage i juni, kom du blandt andet ind på fænomenet ’skrå konvertering’ – det at gå fra en fast rente til en variabel rente. Hvordan ser du på den mulighed i dag?</em></strong></p>
<p>"Skal man konvertere som følge af en rentestigning, er den skrå konvertering fra fast til variabel rente stadig den mest oplagte i mine øjne. Jeg tror, jeg har kaldt det for en moderne konvertering. Årsagen er, at ved en klassisk opkonvertering til højere rente, så skal man vente på rentefald og konvertere ned igen, for at man er helt hjemme. Ved at lave en såkaldt skrå konvertering, så sparer man en konvertering, idet renten automatisk falder med ned på de variabelt forrentede lån. Man skal dog altid være opmærksom på det med småt – og det med småt er her, at man ændrer sin risikoprofil. Har man en høj belåning i forhold til sin indkomst, så er en klassisk opkonvertering mere oplagt."</p>
<p><strong><em>Dengang skrev du også, at opkonvertering ikke er for alle – og derfor ikke er en folkesport. Du kalder den også for en spekulativ konvertering. Men for hvem kan en opkonvertering så være interessant?</em></strong></p>
<p>"Konvertering op i renten giver mulighed for at få en lavere gæld, men samtidig accepterer man en højere ydelse ved en klassisk opkonvertering – eller en ændret risikoprofil ved en skrå konvertering. Det skal man have råd til. Gevinsten viser sig først for alvor, når renten falder tilbage igen. Har man ikke ro på sig, mens man venter, så skal man lade være. Ingen kender renten, og dens veje er nogle gange uransagelige. Derfor har økonomer over en bred kam i årevis taget fejl af renteudviklingen. Og det kan ske igen."</p>
<p><strong><em>Der er også lige det med timingen, som du siger er af afgørende betydning, når man skal konvertere sit lån. Men hvordan ved man, hvornår timingen er perfekt</em>?</strong></p>
<p>"Timingen er det vanskelige – hvornår renten topper eller er på bunden. Hvis vi bare vidste det, så kunne vi tjene rigtigt mange penge. Desværre har renteudviklingen overrasket os mange gange, både i den ene og den anden retning, og det vil den blive ved med at gøre. Så hvis man vil reducere sin gæld, så er man nødt til på et tidspunkt at hakke til."</p>
<p><strong><em>Hvad er så den smarte konvertering, her hvor vi nærmer os udgangen af 2021?</em></strong></p>
<p>"Den oplagte konvertering er at omlægge sit 0,5 pct. lån eller 1 pct. lån til et lån med variabel rente. Umiddelbart er forventningen, at inflationen i denne omgang er midlertidig. Falder den tilbage, så tænker jeg, at markederne måske har taget lidt meget forskud på glæderne. For eksempel er den del af prisstigningen, som er drevet af prisen på brugte ting, formentlig forbigående. Men noget af prisstigningen vil naturligvis bide sig fast som permanent højere priser og samtidig sætte sig i lønningerne. Inflation måler dog per definition en ændring – tingene bliver ikke ved med at stige i det uendelige."</p>
<p><a href="/jyskebank-dk/nyheder/privatoekonomi/skal-skal-ikke-konvertere-op-i-rente" title="Skal, skal ikke … konvertere op i rente?">Læs mere om opkonvertering i Mikkel Høeghs blog fra 28. juni</a></p>
<p> </p>

Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh svarer på aktuelle spørgsmål om konverteringsmuligheder.

Rentestigning og inflation gør skrå konvertering aktuel

Rentestigning og inflation peger mod en skrå konvertering

<p>Skal børnene på efterskole, kan det for nogle forældre komme som en overraskelse, hvor mange penge, der faktisk skal på bordet for at dække sådan et ophold. Det samme kan gælde for den store konfirmation, den runde fødselsdag og andre særlige begivenheder, hvor man hellere vil holde fokus på herlighederne frem for økonomien bag.</p>
<p>Det er altså ikke alle, der i situationen står klar med en pose penge, som kan indfri drømmen til fulde, og nogle vælger derfor at låne, mens andre skruer på forventningerne. Men der findes en anden løsning, hvor udgifterne ikke pludselig udgraver et sort hul i kontoen.</p>
<p>Løsningen hedder <a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/produkter/investering/neminvestering" target="_blank" title="Jyske NemInvestering">Jyske NemInvestering</a> og er nu tilgængelig hos Jyske Bank. Her kan man sætte sig et mål for, hvor meget man vil spare op over en given periode og løbende sætte penge ind på kontoen, hvor de bliver investeret, uden man selv behøver at involvere sig. NemInvestering er altså for alle – også selvom man ikke på forhånd kender til investeringsjunglen.</p>
<h2>Undgå negative renter</h2>
<p>Du behøver ikke et større beløb for at komme i gang - 200 kroner er nok til at starte din investering. Herefter er der ingen minimumsgrænse for hverken engangsbeløb eller faste overførsler hver måned, og alt styres nemt gennem mobilbanken.</p>
<p>Pengene bliver investeret i en investeringsforening, der passer til din risiko. Foreningen styres så af eksperter, der løbende justerer investeringerne, så de altid matcher risikoen.</p>
<p>Undervejs får man en vurdering af det lavest og det højest forventede afkast ved slutdatoen og løbende besked om, hvorvidt planen ser ud til at holde. Pengene kan trækkes ud til enhver tid, men Jyske Bank anbefaler, at din investering har en horisont på mindst 5 år.</p>
<h2>Hvad skal der til?</h2>
<p>Hvis vi eksempelvis tager Anne, der vil sende sin datter på efterskole i 2030. Hvor mange penge skal hun indsætte i måneden, hvis hun vil spare 50.000 kroner op?</p>
<p>Anne har 10.000 kroner, som hun sætter ind på sin konto i NemInvestering i juni 2021. Herefter overfører hun hver måned 300 kroner til kontoen. Anne har valgt en middel-høj risiko, og ifølge beregningerne vil hun i august 2030 have 50.174 kroner på investeringskontoen.</p>
<p>Den lavest forventede værdi er 42.423 kroner og den højest forventede værdi er 57.666 kroner.</p>
<p>Hvis hun vil spare mere op, kan hun skrue på det månedlige indskud, startbeløbet, perioden eller risikoen.</p>
<div class="banner-grey banner-rounded">
<h2>Jyske NemInvestering</h2>
<ul>
<li>Giv dig selv muligheden for at få mere ud af dine penge</li>
<li>Nemt for alle – også hvis du ikke har prøvet at investere før</li>
<li>Du sætter rammerne, og vi gør arbejdet for dig</li>
<li>Du kan ændre investeringen eller hæve alle pengene, når det passer dig</li>
<li>Startbeløb fra 200 kr. og mulighed for løbende indskud</li>
<li>Investér for frie midler – du kan ikke investere fx din pensionsopsparing</li>
</ul>
</div>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/produkter/investering/neminvestering" target="_blank" title="Jyske NemInvestering" class="button-green button">Læs mere om Jyske NemInvestering – og se hvordan du kommer i gang</a></p>
<h2>Investering er altid med risiko</h2>
<p>På den måde kan man skabe en opsparing uden at ramle ind i negative renter undervejs, eller at formuen bliver spist af inflationen, der kendetegnes ved prisstigninger i samfundet. Dog skal det understreges, at der altid er større risiko ved at investere end at spare op på en konto, og NemInvestering er altså ikke en garanti for et specifikt afkast. Derfor er det også vigtigt, at man sikrer den rigtige balance mellem ens holdning til risiko og forventninger til afkast.</p>
<p>NemInvestering er på mange måder en erstatning af Jyske Banks tidligere Munnypot. NemInvestering adskiller sig især ved, at man før skulle logge på sin profil i en browser, hvor man nu kan tilgå platformen gennem mobilbank, hvilket gør det nemmere at følge sin investering.</p>
<p>Funktionerne i NemInvestering vil derfor være velkendte for dem, som før har benyttet sig af Jyske Munnypot.</p>
<div class="banner-grey banner-rounded">
<h2 class="bold">Tre gode grunde til at investere:</h2>
<ol>
<li>Du undgår at betale negative renter</li>
<li>Du er bedre rustet mod inflation</li>
<li>Du får mulighed for at opnå et bedre afkast</li>
</ol>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/produkter/investering/hvorfor-investere" target="_blank" title="Hvorfor
investere? Her er tre gode grunde">Læs mere om de tre gode grunde her</a></p>
</div>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/produkter/investering/neminvestering" target="_blank" title="Jyske NemInvestering" class="button-green button">Læs mere om Jyske NemInvestering – og se hvordan du kommer i gang</a></p>

Sparer du op til en rejse, en fest eller bare mere frihed, kan du sandsynligvis få mere ud af dine penge med Jyske NemInvestering. Kom i gang for kun 200 kr.