Artikel-tags

<p>Nogle gange skal der ikke så meget til. Prøv bare at tænke på, hvor glad man kan blive, når man sidder i sin bil – og så pludselig hører man et riff fra en sang, der betyder noget særligt for en. I mit tilfælde kunne det være K.K. Downings guitar-riff fra Judas Priest-klassikeren Breaking the Law. Ja, så sidder jeg der og skråler med på refrænet – glad i låget og med grå stænk i håret – mens jeg ruller med 90 km timen ned ad motorvejen i min moderne elbil. Jo, man skal jo spare lidt på batteriet. Det er der ikke meget rebel over, men følelsen er god, og stereolyden i en bil har for mig altid været noget særligt. Og det er ikke blevet mindre, nu hvor motorstøjen er væk. Så må jeg drømme mig til motorbrølet fra den Cadillac Eldorado, som forsangeren kører i musikvideoen.</p>
<p>Min glæde ved <em>heavy metal</em> er stor, særligt den såkaldte NWOBHM, New Wave of British Heavy Metal. Derfor har jeg også været til adskillige reunion-koncerter. Her er lyden ikke altid lige god, og ikke mindst forsangernes stemmer er nogle gange lidt slidt, som følge af årtiers brug af Jack Daniels, eller det der er hårdere og stærkere. Det ændrer dog ikke ved, at festen er god, når musikken spiller.</p>
<h2>Boligmarkedet kommer til at spille igen</h2>
<p>Lige nu er boligmarkedet også lidt slidt efter en vældig fest i corona-årene. Priserne kom højere op end de kunne bære, i takt med at renterne steg. Derfor skal vi igennem en pristilpasning. Det er dog stadig kun et spørgsmål om tid, før der kommer et comeback svarende til en reunion-koncert. På langt sigt følger boligpriserne nemlig vores velstandsfremgang, fx BNP pr. indbygger. Så, lige nu har vi nedgang, men det er svært at forestille sig, at den nuværende nedgang bliver lang og dyb. Herefter vil boligmarkedet rejse sig igen, bl.a. fordi der vil komme mangel på boliger i de større byer. Byerne vokser og byggeriet er gået i stå, og det vil give nogle strukturelle udfordringer over tid. <br /><br />Når boligmarkedet begynder at spille igen, og der kommer flere handler, så vil nogle af spillereglerne formentlig ændre sig. Den nuværende udbudskrise har betydet, at boligernes opvarmningskilder bliver tillagt en ganske stor betydning. Og selvom omkostningerne ved at skifte opvarmningskilde udgør en forsvindende lille del af den samlede omkostning ved at købe og finansiere et hus, så får det fremadrettet en stor betydning. De chok, folk har fået – og ikke mindst har hørt om – i form af høje gasregninger, vil sætte sit præg i en rum tid. Så, til trods for at det er irrationelt, har jeg hørt flere ejendomsmæglere tale om, at huse med eksempelvis gasfyr er noget vanskeligere at omsætte end andre.</p>
<h2>En klimaplan for boligen kan være guld værd</h2>
<p>Man taler om beliggenhed som det vigtigste parameter for værdien af en bolig. Beliggenhed kan man ikke ændre på, så derfor må det naturligt fylde mest. Det ændrer dog ikke på, at opvarmningskilder, energimærker og andre energitiltag bliver meget afgørende. <br /><br />Det betyder også, at det brev, som vi boligejere uden fjernvarme har modtaget fra vores kommuner, er et meget vigtigt dokument, hvis man ønsker at sælge sin bolig. Her kan en mulig køber få svar på, om det er muligt at få fjernvarme, og hvornår. Det lille brev kan således være ’license to operate’ i en tid, hvor det kræver noget ekstra knofedt at sælge en bolig. Er der længe til – fx skal jeg selv vente helt til 2030 på kommunens fjernvarmerør – ja, så giver det muligvis god mening at tænke i alternative løsninger undervejs. Eller i det mindste indhente nogle tilbud på, hvordan dit fyr kan blive ’unplugged’. <br /><br />Godt nok er gaspriserne faldet tilbage, men brændt barn skyr som bekendt ilden. Så en klimaplan for din bolig kan vise sig at være guld værd.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Bliv klogere</h2>
<p><a href="https://webinar.jyskebank.dk/bor-du-skifte-varmekilde-i-hjemmet/18427a91ff92a461c5ee/join">Deltag i webinaret: Bør du skifte varmekilde i hjemmet?</a></p>
</div>

Alt tyder på, at energimærker, opvarmningskilder og andre energitiltag får større og større betydning for, hvor nemt det er at sælge en ejendom

Klimaplan, klimaplan, klimaplan – boligens nye guld

Klimaplan, klimaplan, klimaplan – det er boligens nye guld

Boligøkonom Mikkel Høegh, i baggrunden en rockkoncert med flammeefekter på scenen

Item 1

Vælg billede

<p>De voldsomt stigende boligpriser i 2020 og 2021 stoppede brat op i 2022. Antallet af solgte villaer, rækkehuse og lejligheder faldt voldsomt, og priserne begyndte at falde. Det fik flere boligeksperter til at tale om et magtskifte fra sælger til køber. <br /><br />Det kan jo umiddelbart lyde godt for unge førstegangskøbere, at det er dem, der har magten. Men ifølge boligøkonom Mikkel Høegh, Jyske Bank, vil 2023 fortsætte i samme spor med få handler på trods af forventningen om fortsat faldende priser. Det skyldes de høje renter, de stigende faste udgifter, udsigten til tilbagegang for dansk økonomi (recession) – og en stor økonomisk usikkerhed hos den enkelte dansker.<br /><br />Vi har derfor spurgt Mikkel Høegh, om der er nogle særlige fokuspunkter, hvis man er ung og ny på boligmarkedet. Hvad skal man være særligt opmærksom på helt generelt og i den nuværende situation? Resultatet er fem gode råd, som kommer herunder – og som også kan være til god inspiration for andre end unge førstegangskøbere.<br /><br /><strong>1) Tænk langsigtet</strong><br />Som markedet er i dag, vil mange førstegangskøbere nok holde sig tilbage på grund af usikkerhed. Det gælder imidlertid om at ’komme med på vognen’, hvis du gerne vil ind på boligmarkedet – og her kan du se de faldende boligpriser som en mulighed. Boligpriserne er allerede faldet meget – og måske vil de falde yderligere – men kommer den helt rigtige bolig til salg, så kan det være en fordel at slå til. Det bedste købstidspunkt er vanskeligt at time, men lige nu kan man ofte forhandle prisafslag up front.<br /><br />Husk også på, at jo bedre en bolig passer til dit behov, desto større er chancen for, at du kommer til at bo der i mange år. Og et dejligt hjem er mere værd end at vente på, at priserne måske falder med yderligere nogle procent. Boligmarkedet har det i øvrigt med at rette sig forholdsvist hurtigt igen – og al erfaring viser, at efter en årrække vil du som hovedregel kunne sælge boligen uden tab. Så, tænk langsigtet.<br /><br /><strong>2) Tænk bolig efter behov</strong><br />Glem alt om timing og en mulig gevinst – og køb bolig efter dit behov. Kan du se dig selv (og familien) i boligen i flere år – og forestille dig, at en anden familie senere vil overtage – så skal du nok komme derfra med skindet på næsen. Alt for mange tænker på en fremtidig gevinst, når de køber bolig. Og typisk vil der da også opstå en gevinst over tid, da boliger følger den generelle velstandsfremgang. Men gevinsten må ikke være drivkraften. Timingen er svær – ingen ved hvornår prisen er i bund eller i top for den sags skyld, derfor er det mere held end forstand at time efter gevinst. Så mit råd er til enhver tid, køb efter behov. <br /><br /><strong>3) Gå på kompromis med drømmeboligen</strong><br />Mange har en forestilling om deres drømmebolig. Men ikke mindst som førstegangskøber skal man være klar til at indgå kompromisser, fx når det gælder beliggenhed og størrelse. Her gælder det jo også om, at komme med på vognen. Så accepter, at boligkøb handler om at gå på kompromis – det er kun en vis Joakim von And, der ikke behøver at tænke på økonomien. Overvej derfor, hvad der betyder mest for dig – lav en liste og en prioritering. Vær i øvrigt opmærksom på, at når der er optur, så stiger boliger med den dårligste beliggenhed ofte mest i pris - men bagsiden af medaljen er så, at de boliger også er vanskeligere at sælge, når der er nedtur. <br /><br /><strong>4) At være boligejer fører arbejde med sig</strong><br />Før du bliver boligejer, skal du være opmærksom på, at det medfører praktiske konsekvenser, men også muligheder og rettigheder. Der følger med andre ord nogle ting med det at være boligejer, som man ikke har, hvis man bor til leje. Når der skal skiftes et rør, males et vindue med videre, så skal man selv have penge til udgifterne. Hvis du vælger at købe et hus, så skal der også være tid og overskud til at gå i haven – for selv om vilde haver er blevet moderne, så øger en jungle ikke ligefrem værdien af boligen. Og manglende vedligeholdelse fremmer heller ikke ligefrem naboskabet. Kigger du på en lejlighed, så læs lige referatet fra den seneste generalforsamling i ejerforeningen. Er der planlagt kostbare renoveringer? Forventes det, at du deltager i fælles arbejdsdage? Går trappevasken på skift, eller er der andre økonomiske eller praktiske ting, som følger med i købet?</p>
<p><strong>5) Vær kritisk omkring dit lån</strong><br />I din planlægning bør du tage udgangspunkt i et lån med fast rente og afdrag. Og stil endelig rådgiveren alle de ’frække’ spørgsmål, fx om det kan betale sig, at du indfrier en eventuel anden gæld. Eller hvad det vil betyde for dit budget at lave klimarenovering med det samme? Og vil den løbende energibesparelse, så give dig et større rådighedsbeløb over tid? Bare spørg løs. Din bankrådgiver vil gerne sælge dig et lån, så det er naturligvis helt ok at spørge ind til omkostningerne. Men husk, rådgiveren er også din ven, som har en sammenfaldende interesse med dig, nemlig at du i mange år frem kan betale tilbage på dit lån efter aftalen.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<p><a tabindex="-1" href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligkoeb">Boligkøb - få styr på køb af hus og lejlighed</a></p>
</div>

Hvordan skal unge førstegangskøbere forholde sig i en tid, hvor boligpriserne er faldet, men hvor vi samtidig har høj inflation og økonomisk usikkerhed?

Boligøkonomen med fem gode råd til unge, der vil købe egen bolig

Fem gode råd til unge, der vil købe egen bolig

<p>Til trods for at jeg lige er mødt ind på en mørk og kold efterårsmorgen, så er jeg egentlig i meget godt humør. Da jeg læser dagens nyheder, kan det dog ikke overraske mig, at forbrugertilliden er all time low. Forbrugertilliden, som er befolkningens syn på den økonomiske fremtid, har således aldrig været lavere, og de såkaldte 100 års-hændelser med store konsekvenser for økonomien synes nu at komme med ti års mellemrum. <br /><br />Men skulle vi nu ikke lige tage at spise brød til og holde humøret oppe. Lad mig tage tre historier om boligmarkedet fra dagens aviser – og så prøve at tage nuancerne med.</p>
<h2>De fleste kan godt klare et udsving</h2>
<p>Den første historie handler om rentesmæk til boligejerne. Denne nyhed er skrevet med ’breaking’ – dvs. rød skrift på gul baggrund. Ja, vi har fået de kraftigste rentestigninger på boliglån i ganske mange år. Der er ingen tvivl om, at de stigende renter gør ondt. Det bremser vores økonomi op, hvilket jo også er meningen med hele manøvren. Det er de stigende renter, der skal bremse økonomien, så efterspørgsel og udbud passer til hinanden, og vi dermed undgår tårnhøj inflation. <br /><br />Når det er sagt, så tror jeg, at mange vigtige nuancer går tabt, fordi vi glemmer niveauet. Boligejere, der i dag har lån med variabel rente, er som minimum godkendt til at kunne sidde med lån på 4 pct. Der bør derfor være plads til, at størsteparten kan klare udsving i renten fra nul til 3 pct. <br /><br />Det er også værd at holde sig for øje, at da vi kom fra den høje rente og endte med en variabel rente på 3 pct. – ja, dengang syntes aviserne at være fulde af historier om, at det var fantastisk, at den korte rente kunne blive så lav. Husk på, at den 1-årige rente var oppe over 6 pct. i perioden op til finanskrisen, og dengang var boligejerne langt mere forgældede end i dag, hvor den gennemsnitlige belåning hos de danske boligejere er på et historisk lavpunkt. Vi står således et godt sted til at modvirke rentestigninger. <br /><br />En vigtig lektie efter finanskrisen var konsolidering, det har danskerne taget til sig – og langt flere har afdraget på deres lån under det seneste opsving. Det kommer os alle til gavn nu.</p>
<h2>Antallet af tvangsauktioner er ikke alarmerende</h2>
<p>Den næste avis i min daglige bunke har en historie om, at vi vil komme til at se en fordobling af antallet af tvangsauktioner. Enhver tvangsauktion er ubehagelig for alle parter, og bestemt ikke noget man ønsker for selv sin værste fjende. Der er ingen tvivl om, at antallet af almindelige fri handler på boligmarkedet er gået voldsomt ned, og at der helt sikkert vil være boligejere, som kommer i økonomiske problemer.  <br /><br />En stor del af det, der historisk driver antallet af tvangsauktioner, er såkaldte sociale begivenheder, som fx alvorlig sygdom, død eller at man mister sit arbejde. De fleste ting er ikke specielt konjunkturfølsomme, men det er ledigheden. Der er ingen tvivl om, at ledigheden kommer til at stige, men udgangspunktet er altså en tårnhøj beskæftigelse. Selv hvis det skulle gå helt galt, og der kommer forøgelse af ledigheden på 200.000 personer, så vil vi være tæt på et beskæftigelsesniveau, der minder om højkonjunktur. Så helt galt går det næppe. <br /><br />I den forbindelse skal man huske på, at der aktuelt er omkring 100 tvangsauktioner om måneden. Det tal er kun set lavere, da byretterne var lukket ned af corona. En fordobling vil altså betyde omkring 200 tvangsauktioner om måneden, og i historisk perspektiv og i en økonomisk krise er det et lavt niveau. Under kartoffelkuren i 80’erne var der omkring 1.700 tvangsauktioner om måneden, og da finanskrisen var værst, var der omkring 500. Så mon ikke 200 om måneden går – selv om at en tvangsauktion aldrig er noget, nogen ønsker sig. <br /><br />Jeg anerkender fuldt ud, at en fordobling lyder vildt, men husk nu igen på niveauet. Procentregning er meget taknemmelig, det tror jeg de fleste, der skal skabe en overskrift, ved.</p>
<h2>Boligpriserne falder – men er stadig høje</h2>
<p>Dagens sidste nyhed handler om, at boligmarkedet er i frit fald, og at prisfaldene vil fortsætte hen over vinteren. Det vil de formentlig, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi vil se prisfald på 10 pct. eller mere i nogle af de geografier, der bliver hårdest ramt. Det er måske dagens mest reelle nyhed trods alt. Boligprisfald er ikke godt og får ofte den betydning, at danskerne holder igen på forbruget. Det giver en lang række afsmittende effekter. <br /><br />Får vi et prisfald på 10 pct., så vil boligpriserne i Danmark dog fortsat være højere, end før corona brød ud. Så selv i det lys bør det ikke betyde, at det er nødvendigt at male fanden på væggen. Det bliver værst for dem, der netop har købt på toppen. Mange af de boligkøbere, der vil blive hårdt ramt, vil være unge købere med lav friværdi. <br /><br />Netop denne gruppe er dog begunstiget af, at de over tid skal opgradere deres boliger. Relativt vil bytteforholdet mellem mindre lejligheder og større familieboliger nemlig blive bedre i en nedtur på markedet, og samtidig vil denne gruppe over tid have stigende indkomster. Sidst men ikke mindst skal gælden betales tilbage nominelt, derfor er netop unge mennesker med relativ høj gæld bedre stillet end så mange andre, når inflationen er høj. <br /><br />Denne blog er ikke skrevet for at negligere krisen eller anfægte, at vi står over for en vanskelig tid. Den er skrevet for at vise nogle af de mange nuancer, der ofte mangler i jagten på gule overskrifter. For jo, vi står i en økonomisk krise, men udgangspunktet gør heldigvis, at vi ikke står over for en ’100 års-hændelse’.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2 class="banner-rounded">Læs mere</h2>
Abonnér på <a rel="noopener" href="https://jb.jyskebank.dk/web/faces/public/exo/nyhedsbrev" target="_blank" title="Jyske Bank Nyt">Jyske Bank Nyt</a> – et nyhedsbrev der gør dig klogere på økonomi, samfund og tendenser<br />Besøg <a href="https://www.jyskebank.dk/bolig" title="Bolig - Jyske Bank">Bolig-siderne på jyskebank.dk</a></div>

I sin blog ser Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh nærmere på aktuelle avishistorier om boligmarkedet – med et mere nuanceret og mindre sensationspræget blik.

Boligøkonomen: Jagten på gule overskrifter dræber alle nuancer

Boligmarkedet: Jagten på gule overskrifter dræber alle nuancer

Boligøkonom Mikkel Høegh, en stak aviser, eksempler på gule overskrifter med negative bolighistorier

<p>Midt på formiddagen her den sidste lørdag i oktober slog tanken mig: ”Hvor slem er krisen egentlig?” Dommedagsprofeterne har i øjeblikket gode kår – med en vis rette – og vores økonomi er uden tvivl på vej mod en økonomisk afmatning. Ja, umiddelbart synes en recession uundgåelig. Det bringer mig tilbage til lørdag formiddag, hvor jeg kom i tvivl om, hvor dybt krisen egentlig stikker. <br /><br />Formiddagen var central, fordi min søn om aftenen skulle til en halloweenfest med 4.a. Vi var som vanligt ikke i god tid, når der nu i mere end en måned havde været inviteret til udklædningsfest. Og ønsket var ret ambitiøst. Sønnike ville fremstå som en skeletudgave af manden med leen. Kisten med udklædningstøj kunne ikke klare denne opgave, så vi måtte altså et smut i den lokale butik med udklædningsudstyr.<br /><br />Vi fik kæmpet os igennem mange kaloriefyldte fristelser fra håbefulde folketingskandidater på hovedgaden og andre lørdags-shoppere og nåede ned til butikken, kun fem minutter efter den var åbnet. I min naivitet troede jeg, at vi var i god tid – men NEJ. Et kort øjeblik følte jeg mig hensat til den værste coronatid – køen uden for butikken var alenlang.</p>
<h2>Mange fyldte kurve til kassen</h2>
<p>Efter en god portion tålmodighed blev det vores tur til at blive lukket ind i de hellige haller – det blev vi i øvrigt af en rød djævel. Inde i hallerne stod folk på nakken af hinanden for at købe udklædningskostumer i tyndt stof, masker af plastik, falske edderkopper, flagermus, der kunne blinke og skrige og meget, meget mere. Kun fantasien sætter grænser – og min grænse var nået, da sønnike ville købe en plastikgravsten, der kunne sige skræmmende lyde. Det hele var ’made in China’ – alligevel kom jeg af med knap 400 kr. for en maske, en skeletdragt og en le af plastik. Og jeg var langt fra den, der havde den mest fyldte kurv med op til kassen. <br /><br />Jeg er med på, at børnene efterhånden synes, at halloween er bedre og større end fastelavn. Jeg kan også sagtens se det sjove i denne ’højtid’. Så ikke noget der. For ti år siden var halloween – eller allehelgensaften – ikke et tilløbsstykke, der krævede en masse udstyr. Det var faktisk ikke rigtigt noget, som vi fejrede – bortset fra, at flere folkekirker holdt en ekstraordinær gudstjeneste. Men, det gør vi så nu.</p>
<h2>Hvor dybt stikker krisen egentlig?</h2>
<p>Som sagt stod kasseapparatet ikke stille i den lokale udklædningsbutik. Hele min pointe med denne beskrivelse er, at det at holde fest med pynt og spas i den grad er luksusgoder i min verden. Der er intet i min anekdotiske fortælling, der tyder på, at krisen sådan for alvor kradser – det på trods af, at jeg har stor respekt for den modvind, vores økonomi umiddelbart mærker. <br /><br />Jeg har også stor respekt for, at krisen rammer forskelligt, og at nogle selvfølgelig er hårdere ramt end andre. Men langt de fleste burde jo kunne finde noget andet end plastik at bruge deres penge på lige nu – men det sker ikke. Nok fordi de fleste faktisk har råd.</p>
<p>På vej hjem fra butikken kom vi så forbi en butik med et luksusbrand, der blandt andet sælger meget dyre tasker. Her skulle vi ikke ind – men her var der faktisk også kø ved indgangen. Så hvor dybt stikker krisen egentlig? Umiddelbart køber vi luksusgoder i samme hastighed, som vi gjorde, før vi blev ramt af højere renter og kraftige prisstigninger med videre.</p>
<h2>Beskæftigelsen er høj – det spiller ind</h2>
<p>Det er nok muligt, at boligmarkedet er bremset op – det kan vi se af statistikkerne. Det ændrer dog ikke på, at når vi ser på forbruget af luksusgoder – og ser på, hvordan folks indestående i bankerne stiger og stiger – så er det svært at få øje på, hvad der skulle begynde at drive, at vi for alvor vil se problemer på boligmarkedet. <br /><br />Boligen er folks rede. Det betyder også, at hvis økonomien bliver rigtigt presset, så har folk en tilbøjelighed til at prioritere terminen fremfor meget andet. I den forbindelse spiller det naturligvis ind, at beskæftigelsen stadigvæk er meget høj. Bliver folk først for alvor ramt på deres indkomster, så kan billedet hurtigt ændre sig.  </p>
<h2>Meget luksus kan spares væk</h2>
<p>Pointen med hele denne klumme er imidlertid, at hvis budgettet har svært ved at hænge sammen, så kan jeg få øje på rigtig meget luksus og flere unødvendigheder, som vi kan spare væk, før krisen for alvor kradser. <br /><br />Normalt holder forbrugerne igen på pengene, når friværdierne kommer under pres. Min vurdering er, at der er mange ressourcer derude, og de kan bruges på nødvendigheder, før fanden skal males på væggen. Derfor tror jeg heller ikke, at denne krise kommer til at stikke helt så dybt som eksempelvis finanskrisen – men det må tiden vise. I hvert fald er udgangspunktet for boligejerne et helt andet, end sidste gang vi havde krise. <br /><br />Derfor spår jeg også, at restancerne nok kommer til at stige, men det bliver ikke en himmelflugt, ligesom tvangsauktionerne formentligt forbliver på et lavt niveau.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Boligwebinar om stigende renter og priser: Hvad kan du gøre?</h2>
<p>Se Jyske Banks webinar om privat- og boligøkonomien, og få cheføkonom Niels Rønholts og boligøkonoms Mikkel Høeghs bud på, hvordan du kan fokusere på muligheder og løsninger</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/omjyskebank/jb-praesenterer/live/webinar/boligwebinar-stigede-renter-og-priser" class="button">Se webinaret her</a></p>
<p> </p>
</div>

Boligmarkedet er stoppet op, men hvor dybt stikker krisen egentlig? Det funderer Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh over.

Blog: Uhyggen banker på – men hvor dybt stikker krisen?

Uhyggen banker på – men hvor dybt stikker krisen?

Boligøkonom Mikkel Høegh, halloween-udklædte børn

<p>Hjem-is-bilen har på mærkværdig vis fået fast holdeplads lige uden for mit hus. Allerede før den velkendte klokke lyder, så bimler børnenes mobiler med beskeder om, at bilen nærmer sig. I går aftes var ingen undtagelse. <br /><br />Da jeg lige var kommet hjem fra træning i Trongårdens IF – den lokale atletikklub – lod jeg børnene selv løbe ud på gaden med en telefon og ordene: ”Jeg nok skal overføre penge bagefter.” Så kunne jeg selv dampe af imens. Men se, det kom jeg til at fortryde. Det vanlige indkøb af en pakke is eller to, det blev pludselig til tre – ledsaget af ordene: ”Undskyld far, hvis vi købte for mange – men de så alle lækre ud.” <br /><br />Jeg kunne ikke rigtigt sige andet end: ”Jeg håber, der er plads i fryseren.” Det blev jeg forsikret om, at der var, ”og ellers spiser vi dem bare.” Af det kan man så lære: Send aldrig dine børn ud til isbilen uden et fast mandat.</p>
<h2>Ingen nemme løsninger kan fremtrylle billige boliger</h2>
<p>Apropos mandater, så er det vist ikke gået nogen boligejers næse forbi, at der er valgkamp i luften. Her hen over sommeren ser det ud til, at det netop er boligejerne, der skal lefles for. <br /><br />I den forbindelse kommer jeg nok til at skuffe de fleste. For selvom der er god grund til at føre en aktiv boligpolitik, så findes der ingen nemme løsninger, der kan fremtrylle billige boliger. Hverken til dem der har råd til at købe en bolig eller dem, der ikke har råd. <br /><br />Det siger jeg på trods af, at jeg mener, at det er rigtigt vigtigt, at man bygger og udvikler forskellige boligformer til forskellige menneskers behov. Men et er gode intentioner og drømme, noget andet er fakta.</p>
<h2>Flere forslag med fokus på førstegangskøbere</h2>
<p>Et af de mange forslag har været, at man skal give førstegangskøbere en særlig skatterabat for at komme ind på boligmarkedet. Ordninger af den karakter har man i en lang række af lande. Derfor er det naturligt at kigge den vej. <br /><br />Som bankmand synes jeg umiddelbart, at det lyder fornuftigt at opfordre folk til at spare op til at købe en bolig. Der er nemlig god ræson i, at man selv kommer med en vis udbetaling, når man skal købe noget. Men skal den udbetaling virkelig værre skattebegunstiget? <br /><br />Det politiske ved forslaget vil jeg ikke forholde mig til, men hvis man giver et tilskud til en bestemt type boliger, så vil det i teorien smitte af på prisen. En skattegevinst ved at spare mere op vil over tid bare føre til, at der skal findes endnu højere beløb for at komme ind på markedet. Da frem og tilbage er lige langt, vil det således over tid ikke have nogen effekt på markedet. Så økonomfagligt set er det ikke den bedste måde at bruge skattekroner på. <br /><br />Andre har foreslået at fjerne tinglysningsafgiften for førstegangskøbere, men det virker administrativt tungt. Og hvornår er man førstegangskøber? I den forbindelse skal man være opmærksom på, at der hidtil ikke er opnået enighed om at lette på tinglysningsafgiften i situationer, hvor staten har ønsket at folk skulle konvertere deres lån af hensyn til den finansielle stabilitet. Det tyder på, at tinglysningsafgiften trods alt er en lidt for væsentlig indtægtskilde til at pille ved.</p>
<h2>Fornuftigt at bygge i højden – men ikke i ’min baghave’</h2>
<p>Skal vi løse udfordringerne på længere sigt, så skal der bygges flere boliger i byerne. Det er uanset om vi taler ejerboliger eller lejeboliger. Der er behov for begge dele. Bliver der ikke bygget flere boliger, så vil demografiske forhold som antal singler, skift i størrelserne på årgange og ikke mindst det faktum, at vi bliver flere og flere betyde, at boligpriserne løbende vil stikke af.<br /><br />Det med at bygge flere boliger i byerne, hvis de ovenikøbet skal være billige, er dog en gordisk knude, som det aldrig rigtigt er lykkedes for nogen at løse. Skal det lykkes, så skal vi i højere grad acceptere, at der bygges i højden og at der by-fortættes i en helt anden grad, end vi har været vant til. Selv om mange godt kan se det fornuftige i disse tanker, så kommer begreber som ”ikke i min baghave” i spil.</p>
<h2>Ansvarlig politik – og et bundsolidt privat budget</h2>
<p>Sidst men ikke mindst er der hele spørgsmålet om inflation. Inflation rammer os alle, uanset om man bor i ejerbolig eller lejebolig. Leveomkostningerne stiger, og en del af omkostningerne sætter sig også i huslejen. Dels fordi udlejers udgifter stiger, dels fordi renten – altså finansieringsomkostningerne – stiger. Også på det område, er der mange skæve forslag til, hvad man kan gøre. <br /><br />Der er imidlertid kun én kur mod tiltagende inflation, og det er så kedeligt som at føre en stram og ansvarlig økonomisk politik. Når priserne i samfundet stiger, så er det fordi efterspørgslen er for høj i forhold til den kapacitet, det vil sige det udbud, der er i vores samfund. Derfor er den rette medicin at træde på bremsen fremfor at pumpe velmenende penge ud i samfundet.    </p>
<p>Hvad kan man så gøre i den nuværende situation som almindelig dansker, der bor i enten hus eller lejlighed. Jo, vi må konstatere, at i perioder stiger ens udgifter, og i andre perioder falder de. <br /><br />Det er netop, når udgifterne stiger på grund af uforudsete ting, at det kan være helt afgørende at få lavet et bundsolidt budget. På den måde kan man også få et overblik over, om der faktisk er nogle poster ind i ens husholdning, som man kan skære på for at spare. Når der nu ikke findes nogle lette løsninger, så kan du altså heller ikke forvente, at ’Boligpartiet’ pludselig dukker op med de rette løsninger på hylderne.<br /><br />Jeg har mange gange set på gamle billeder af mine forældre med mig på armen. Billeder, hvor de som nybagte husejere i 70’erne sidder i soveposer om aftenen for at spare på varmen. Det har ingen af os taget skade af – men forhåbentligt kan de fleste i dag komme igennem med mindre tiltag. I gennemsnit, så har langt de fleste danskere nemlig noget mere at tære af i dag.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig" title="Bolig - Jyske Bank" class="button">Bliv klogere på bolig – fra lån, køb og salg til forbedring</a></p>

Folketingsvalget nærmer sig, så derfor stiller politikerne massevis af forslag. Langt de fleste forslag virker ikke, siger boligøkonom Mikkel Høegh i sin blog. 

Blog: Sæt kryds ved Boligpartiet – eller læg et solidt budget

Sæt kryds ved Boligpartiet – eller læg et solidt budget

Boligøkonom Mikkel Høegh, stemmeseddel med hus på vej i stemmeurne

<p>Efter renterne tog adskillige tigerspring i foråret, og inflationen galoperer afsted, så danskerne reelt har færre penge på lommen, er der knap så mange købelystne boligjægere som før. Det har til gengæld den effekt, at udvalget af boliger til salg bliver større. </p>
<p>Dugfriske tal fra Boligsiden viser nemlig, at udbuddet af villaer og rækkehuse er steget med 11,6 pct. over det seneste år. Ser vi på udviklingen over den seneste måned, er udbuddet steget i alle regioner, og samlet er der kommet 8 pct. flere boliger til salg.</p>
<p>Så er man skræmt over de nye renteniveauer, kan man i stedet glæde sig over, at udvalget lige nu bliver større. Og spørger man Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank, vil udbuddet stige endnu mere i den kommende tid.</p>
<p>”Markedet blev støvsuget for boliger til salg under corona. Nu ser vi en noget lavere handelsaktivitet, så derfor vil boligudbuddet stige som følge af de normale sæsonmønstre. Og det vil formentlig fortsætte med at stige, dels fordi der altid vil være nogen, som fik købt for dyrt, hvor kærligheden brast eller noget andet. Corona fremrykkede en masse boliginvesteringer, så der må også indtræde en vis mæthed,” siger han.</p>
<h2>Boligpriserne ”klistrer”</h2>
<p>Et større udvalg på boligmarkedet plejer også at smitte af på priserne, selvom udbuddet endnu ligger lavt. Men det sker ikke lige over natten, fortæller Mikkel Høegh.</p>
<p>”I teorien bør stigende udbud give anledning til lave priser. Men selvom udbuddet stiger, så er det stadig lavt. Priserne klistrer, som vi siger, og det betyder, at priserne tilpasser sig langsomt. Det tager altså noget tid, før et stigende udbud slår igennem i priserne. Jeg tror, vi skal hen i efterårsmånederne, før vi for alvor ser noget på priserne. Det passer i øvrigt med de klassiske sæsonmønstre,” lyder det.</p>
<p>Og er man på udkig efter bolig i storbyerne, er der godt nyt. Det er nemlig her, der er størst udsving, fortæller han.</p>
<p>”Der hvor priserne er steget mest, er der størst sandsynlighed for fald. Så jeg vil ikke blive overrasket, hvis det er de større byer, der må holde for.”</p>
<h2>Købers marked</h2>
<p>Mikkel Høegh forklarer, hvorfor han mener, at markedet nu er tippet over til købers fordel.</p>
<p>”Der er færre handler, længere liggetider og vi ser også, at der igen gives prisafslag, når der skal skrives under. Så køberne synes at have fat i den lange ende. Nogle steder er udbuddet dog så lavt stadigvæk, at eventuelle købere ikke skal tygge på prisen i dagevis. Men overordnet er der et stemningsskift, og det er til købers fordel,” lyder vurderingen.</p>
<p>Og til spørgsmålet om, hvor meget priserne vil falde, lyder svaret:</p>
<p>”Det bliver et prisfald i størrelsesordenen 5-10 pct. de steder, hvor det lokalt kommer til at gå allerhårdest for sig. På landsplan bliver tilpasningen noget mindre,” afslutter han.</p>

Udbuddet vil fortsætte med at stige, og markedet er nu tippet til købers fordel. Sådan lyder vurderingen fra Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.

Boligmarkedet: Flere boliger at vælge imellem. Hvad med priserne?

Der kommer flere boliger at vælge imellem – det kan sænke priserne

<p>Bruger du alle aftener på at scrolle dig igennem alverdens boliger til salg? Måske er det endda første gang, du skal investere i et hjem og låne et svimlende beløb i banken.</p>
<p>Så er der gode råd at hente, når de fire debattører giver deres bud på, hvor boligmarkedet står i debatten ”Temperaturen på boligmarkedet”, der blev afholdt på Folkemødet på Bornholm i år.</p>
<p>Det var Carsten Tirsbæk Madsen, adm. direktør for Jyske Realkredit, Jesper Berg, direktør for Finanstilsynet, Mads Skovlund Pedersen, bankdirektør i Nordea og Signe Krogstrup, nationalbankdirektør, som delte deres erfaring og viden fra scenen.</p>
<h2>Skal du købe bolig?</h2>
<p>Især ét specifikt råd gik igen hos flere af deltagerne.</p>
<p>”Se boligen som noget, du skal have resten af livet. Tænk ikke for meget over, at det er en investering og vær ikke så bekymret for boligprisudviklingen,” lød det fra Jesper Berg.</p>
<p>Men når det er sagt, skal man også huske på, at renten lige nu er stigende, understreger han:</p>
<p>”Så hvis man skal skifte bolig, skal man sælge, inden man køber en ny. Og så skal man være opmærksom på, hvilke ydelser, man kan håndtere. Der ligger en forventning derude om, at det går op med renterne, så det skal ens økonomi kunne klare.”</p>
<p>Også Mads Skovlund Pedersen understreger, at det især lige nu kan være en fordel at sænke forventningerne til boligdrømmen:</p>
<p>”Det vigtigste er at have det godt i den bolig, man bor i. Det må aldrig blive et fængsel. Vi har mange dialoger om at sætte forventningerne til størrelsen lidt ned, så man har et økonomisk råderum og ikke spænder buen for hårdt.”</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligkoeb">Er du klar til at købe bolig? Få styr på boligkøbet</a></p>
<h2>Regulering kan blive ”grimt”</h2>
<p>Med både stigende priser og renter på himmelflugt er det nærliggende at overveje, om ikke regeringen kunne tage nogle beslutninger, der ville få skuden til at vende. Og det er da også set før, at man laver indgreb på boligmarkedet. Men det er forbundet med store risici, fortæller Carsten Tirsbæk Madsen:</p>
<p>”Vi skal virkelig passe på, for det er en hårfin balance, hvordan man regulerer boligmarkedet. Renter, forbrugerpriser, energipriser og brændstofpriser går alt sammen nordpå lige nu. Det går så stærkt. Så at skubbe yderligere til det her kan hurtigt udvikle sig til noget rigtig grimt.”</p>
<p>Særligt tænker han tilbage på kartoffelkuren i 80’erne, hvor mange boliger kom på tvangsauktion.</p>
<p>”Med indgreb på boligmarkedet kan man virkelig komme til at ødelægge meget. Vi så det med kartoffelkuren, som var en katastrofe for hele økonomien. Mange mennesker fik dybest set smadret deres liv ved at måtte tvangssælge boligen,” fortæller han.</p>
<h2>Hvor meget falder boligpriserne?</h2>
<p>Deltagerne var omkring mange forskellige emner, og til slut lander emnet på boligpriserne, som er forventet at falde i den kommende tid som følge af både rentestigningerne og inflationen. Så det helt store spørgsmål lød selvfølgelig på, hvor meget boligpriserne kommer til at falde. Og selvom ingen med sikkerhed kan spå om fremtiden, kom der flere bud på bordet.</p>
<p>”Vi har før set fald på 20-25 pct. på boligmarkedet. Det er ikke en prognose, men det er noget, som kan ske,” lød det fra Jesper Berg, direktør for Finanstilsynet.</p>
<p>Mads Skovlund Pedersen, der er bankdirektør i Nordea, vil helst ikke give et dramatisk bud, efter det gang på gang blev modbevist under corona, når han mente, at markedet ville falde:</p>
<p>”Med det vi ved inkl. en ny boligskattereform har vi et scenarie, der hedder fem pct. ned. Men hvis det hele går galt, taler vi 20-30 pct. ned,” siger han.</p>
<p>Signe Krogstrup vil ikke sætte tal på. Men hun er enig i, at der bliver lagt en dæmper på boligmarkedet.</p>
<p>”Renterne er steget ret dramatisk i 2022. Det kommer til at påvirke boligmarkedet og lægge en dæmper på. De lavere reallønninger kommer til at trække ned. Byggeomkostningerne stiger, og det kan også trække ned. Jeg vil ikke sætte et tal på, men vi forventer en afdæmpning,” lyder det fra nationalbankdirektøren.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://jyskebank.tv/folkemodet" target="_blank">Se flere debatter og talks fra Folkemødet 2022 på jyskebank.tv</a></p>

Skal man stoppe med at kigge efter bolig, nu hvor renterne stiger og hvor meget falder priserne egentlig? Vi undersøger, hvordan det står til med boligmarkedet.

Temperaturen på boligmarkedet: Spænd ikke buen for hårdt

Temperaturen på boligmarkedet

TwentyThree-Video

<p>I længere tid har overskrifterne i dagspressen været markante i forhold til boligmarkedet. Boligpriserne i rekord, rekordstigninger på ejerlejligheder, rekordmange handler, kan boligpriserne holde? Og så videre og så videre …<br /><br />Problemet med at vurdere prisen på en ejendom er, at det er uhyre vanskeligt at afgøre, om den er høj eller lav. Debatten skorter ikke på synsninger, men en gang imellem mangler der simpelthen nuancer. Det er ganske enkelt for nemt at sige, at boligmarkedet nu er for dyrt. Om et boligkøb til 2 mio. kr. eller 3 mio. kr. er dyrt, det er nemlig vanskeligt at svare på – det afhænger simpelthen af alternativet.  <br /><br />Set i det perspektiv er boligmarkedet nødvendigvis ikke så ublu, som nogen gerne vil gøre det til.</p>
<h2>Renten spiller en vigtig rolle</h2>
<p>Der er ingen tvivl om, at boligmarkedets afgørende brændstof er renten. Boliger handles primært på den månedlige ydelse – har man råd til at bo i den pågældende bolig eller ej? Når renten falder, kan man klare et større lån med samme indkomst og vice versa. Boligkøberne kreditvurderes således på den aktuelle faste rente over 30 år, som dermed slår igennem allerede på det indledende møde i banken.<br /><br />Boligmarkedet har således en hurtig transmissionsmekanisme, det vil sige, at der går forholdsvis kort tid fra markedsrenten ændrer sig til at det påvirker markedet. Det er faktisk en af styrkerne ved den danske realkreditmodel. Både i opgangs- og nedgangstider, selv om det ofte fremhæves som en væsentlig årsag til, at vi kommer hurtigt ud af krisen – så er det også en væsentlig årsag til at vi hurtigt kommer i kriser. Det er jo i sig selv et paradoks.</p>
<p>I det perspektiv kan en vurdering af om boligpriserne er høje eller lave ikke foretages uden også at vurdere renten. Det kan bedst illustreres med et eksempel. <br /><br />Lad os tage udgangspunkt i en lejlighed i foråret 2021 – hvor den gennemsnitlige købesum på lejligheder toppede med 3,1 million kr. På dette tidspunkt var den ledende, faste realkreditrente over 30 år på 0,5 %. Det giver en månedlig bruttoydelse på 9.300 kr. og en nettoydelse på 8.860 kr.</p>
<h2>Den umiddelbare forskel – og den reelle</h2>
<p>Spørgsmålet er så, om de nybagte boligejere, der købte i foråret, købte katten i sækken? Tja, ingen ved med sikkerhed, hvilken retning boligpriserne skal. Men man kan forestille sig, at dem der havde købt boligen i første omgang, har købt boligen med det formål at have et sted at bo. <br /><br />Såfremt det er tilfældet, så er ”huslejen” det væsentligste for dem – og havde de i stedet købt i foråret 2018, så havde den gennemsnitlige købesum været 2,4 million kr. Umiddelbart ville de altså have sparet 700.000 kr. på en gennemsnitlig lejlighed. I begyndelsen af 2018 var renten imidlertid ikke 0,5 % men 2 % på det 30-årige realkreditlån. Så den månedlige ydelse i dette tilfælde er henholdsvis 8.900 kr. brutto og 7.600 kr. netto. <br /><br />Så ja, det er blevet dyrere at købe den gennemsnitlige bolig i tiden med corona. Men ikke meget mere end 1.000 kr. om måneden. De penge kan godt findes hos mange potentielle boligejere, hvis de gerne vil prioritere at bo i ejerbolig. Boligejernes økonomi er nemlig i gennemsnit langt stærkere end sit rygte.</p>
<h2>Ikke nødvendigvis billigst at købe bolig på bunden</h2>
<p>For at understrege pointen kan vi også sammenligne med prisen på samme lejlighed i 2006. Her var prisen i bund med 1.730.000 kr., og renten på samme lån var 5 %. Det giver en bruttoydelse på 9.400 kr. og en netto ydelse på 6.900 kr. Her har det jo faktisk været dyrere at købe boligen, når man ser på ydelsen før skat. <br /><br />Rentefradraget og de daværende høje rentebetalinger gør imidlertid, at nettoydelsen muligvis var billigere rent likviditetsmæssigt. Dem, der købte på toppen i foråret 2021, er dog begunstiget af at have en langt større månedlig opsparing, og de har en større indkomst end man havde i 2006. Begge købere har samme gældsætning i forhold til aktivets værdi. Så dem der købte dyrest, vil umiddelbart have den stærkeste økonomi.</p>
<p>Dem, der købte tidligt, har til gengæld været begunstiget af en faldende rente, men det modsatte kunne også være sket. De faldende renter har dog givet mulighed for at lægge om til lavere renter, men der er på den anden side heller ikke uden omkostninger. Herudover har de faldende renter begunstiget køberne med stigende ejendomspriser.</p>
<h2>Vigtigt at få nuancerne med</h2>
<p>Pointen er, at ejendomsmarkedet bestemmes af to ting; dels renteudviklingen, dels vores indkomstniveau. På langt sigt er der nemlig en ganske god sammenhæng mellem udviklingen i vores indkomster og prisen på en bolig. Jeg har fx en noget højere indkomst end mine bedsteforældre, så nominelt kan jeg betale en noget højere pris for min bolig. At vi løbende bliver rigere, kan ses ved, hvad vi bruger penge på. Mine bedsteforældre var meget glade for deres rejseskrivemaskine – så de kunne skrive og evt. rette med slettelak. Mine børn ved ikke hvad slettelak er pga. computerens indtog.</p>
<p>Begge dele, altså rente og indkomst, kan forklare boligpriserne, som derfor ikke nødvendigvis er dyre i forhold til, hvordan disse parametre udvikler sig. <br /><br />Herudover er der mange andre ting, såsom boligskatter, den demografiske udvikling med videre, der har betydning for boligmarkedet. Mange af disse nuancer mangler ofte, når man diskuterer om boligpriserne synes høje eller lave.<br /><br />Lad mig slutte med et par prisfakta:</p>
<div class="banner-rounded">
<p>Vidste du, at boligprisstigningerne i Danmark de sidste par år har været meget lig OECD-gennemsnittet?</p>
<p>Og var du klar over, at kvadratmeterpriserne i Stockholm er 30 pct. højere end i København? </p>
</div>
<p class="trailer-small"><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan/kurser" title="Realkreditkurser ved tilbud og udbetaling af realkreditlån" class="button">Se aktuelle realkreditkurser</a></p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt" title="Kontakt Jyske Bank" class="button">På vej på boligmarkedet? Kontakt Jyske Bank</a></p>

Hvad er sandheden om priserne på boligmarkedet? Og hvad skal man egentlig tage med i betragtning, når man vil vurdere om priserne er høje eller lave?

Boligøkonom Mikkel Høegh: Er boligmarkedet dyrt?

Er boligmarkedet dyrt?

<p>Boligmarkedet var i første omgang ramt af nedlukning, men nu står vi med et boligmarked der udviser ret god form. Genåbningen betød, at boligmarkedet kom i gang igen i høj fart – og faktisk endte de tidlige sommeruger med at være all-time-high målt på handelsaktiviteten.</p>
<p>I forhold til andre kriser, var to forhold anderledes denne gang set med boligøjne: 1) Krisen havde ikke boligmarkedet som centrum, og 2) der har alene været tale om en udbudskrise i vores økonomi.</p>
<p>Hvad kan vi så se frem til i andet halvår af 2020? Hvordan vil den økonomiske krise udvikle sig – og hvilke udfordringer står boligmarkedet overfor? Det ser jeg nærmere på her, med det man kan kalde en helbredstest af boligmarkedet.</p>
<h2>Udbuddet af boliger er lavt</h2>
<p>Udbuddet af boliger har været usædvanligt lavt igennem første halvår af 2020. Nok i høj grad på grund af forsigtighed. Mange har valgt at vente med at sælge deres bolig til bedre tider, og det har ført til et lavt udbud, som har holdt hånden under priserne på boligmarkedet. Det kan være medvirkende til, at markedet har navigeret rundt om de værste skær i krisen.</p>
<div class="quote">
<p>Et stort udbud af boliger i efteråret kan sætte markedet under pres</p>
</div>
<p>Det som bliver spændende nu er så, hvor mange der reelt har udskudt deres salg. Kommer der nu en stor mængde boliger på markedet i takt med, at efteråret sætter ind? Normalt sælges de fleste boliger i foråret og de tidlige sommeruger. Det var ingen undtagelse i år, men kommer der et stort udbud i efteråret, så kan det sætte markedet under pres. Alene som følge af lavsæson plejer priserne at komme under pres i andet halvår.</p>
<h2>Udbrud af anden runde virus</h2>
<p>En anden joker er, om der kommer en anden runde af virusudbrud. Det er klart at kommer der en ny runde, bliver det afgørende, hvordan situationen håndteres og hvordan samfundet lukkes ned. En anden runde virus kan sætte hele genoprejsningen på en meget hård prøve og vil naturligvis også ramme boligmarkedet. Her vil effekten formentlig være hårdere denne gang, fordi det vil ske i en tid, hvor handel og priser normalt sætter sig.</p>
<h2>Beskæftigelsen er afgørende</h2>
<p>Normalt er der en ret god sammenhæng mellem udviklingen i beskæftigelsen og boligmarkedet. Igennem første halvår har vi set et ret markant fald i beskæftigelsen – uden det har haft den store betydning for boligmarkedet. Det kan formentlig forklares med, at dem der har været så uheldige at miste deres job, i flere tilfælde har haft en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Boligejerne har generelt en ret høj beskæftigelsesgrad.</p>
<div class="quote">
<p class="quote">Hvis ledigheden spreder sig, så vil boligmarkedet blive testet for alvor</p>
</div>
<p>Bider ledigheden sig mere fast, og spreder den sig til det, vi kunne kalde en "funktionærrunde", så vil boligmarkedet blive testet for alvor. Sker det, så vil krisen formentlig skifte karakter fra udbudskrise til efterspørgselskrise – og dermed også føre til prisfald på boligmarkedet. Det er derfor afgørende, at der kommer godt gang i økonomien og beskæftigelsen. Det kan bl.a. ske som følge af udbetalingen af feriepengene, der gerne skulle skabe efterspørgsel og knække ledighedskurven.</p>
<h2>Uvejr i sommerlandet</h2>
<p>Den del af boligmarkedet der har klaret sig mest bemærkelsesværdigt igennem krisen er sommerhusene. Det danske sommervejr er dog en lumsk størrelse, og hvad betyder det mon for vores lyst til at blive ved med at holde ferie i det danske sommerland? Frygten fra Covid19 kan ændre på vores rejsevaner på den korte bane, men bliver det en permanent ændring? Eller vil vi snart se, at nogle fik sig forkøbt, og at der dermed kommer et meget stor udbud af sommerhuse til salg?</p>
<div class="quote">
<p>Rekord-efterspørgsel fik ikke sommerhuspriserne til at stige nævneværdigt</p>
</div>
<p>Den rekordhøje efterspørgsel efter sommerhuse i første halvår fik ikke priserne til at stige nævneværdigt, da der også var et forholdsvist stor udbud. Til gengæld kan priserne næppe holde niveauet, hvis udbuddet bliver større. Hvis det er tilfældet, så kommer priserne under pres.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/sommerhus">I juni skrev jeg en blog om sommerhuse i coronatiden - læs bloggen her.</a></p>
<h2>Jeg er spændt og fortrøstningsfuld</h2>
<p>Umiddelbart er jeg egentlig temmelig fortrøstningsfuld på boligmarkedets vegne. Men som beskrevet herover, så er der en række tendenser, som jeg vil følge med spænding i andet halvår af 2020. <br /><br />Brug gerne tendenserne som pejlemærker og husk, at man skal købe en bolig for at bruge den – ikke ud fra en betragtning om, at det er en god investering. Den kommende vinter kan blive mørk og lang, men det gode er, at på den anden side venter endnu et forår. Også på boligmarkedet.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligkoeb">Bliv klogere på boligkøb i Jyske Bank</a></p>
<hr />
<div class="row-4-4">
<div class="trailer"><img style="float: none; display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/cslj0otw/7d67ff1b-f551-400c-8d1e-a9442870ceb4.png" alt="Smartphone på Jyskebank app'en" title="" width="312" height="138" data-udi="umb://media/3a9d9612af7648c28516a7549e22e096" /></div>
<div style="text-align: center;">
<h3><br />Brug for en snak om bolig?</h3>
<p>Ring til os på tlf. <a href="tel:+4589898989">89 89 89 89</a> <br /><em>eller<br /></em><a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt/kontakt-mig" class="button-green">Bliv kontaktet</a></p>
</div>
</div>

Sommeren går på hæld, og vi ser tilbage på første halvår på boligmarkedet. Det blev anderledes end forudset pga. Covid19. Men hvad så nu? Er alt godt igen?

Helbredstest af boligmarkedet: Hvordan bliver efteråret 2020?

Nu vil boligmarkedets helbred blive testet

Boligøkonom Mikkel Høegh i hvid lægekittel

<h2>Grafen jeg aldrig glemmer</h2>
<p>Hårene rejste sig på min arm. Det løb mig koldt ned ad ryggen. Jeg var ikke i tvivl om, jeg lige havde set noget ekstraordinært, som jeg aldrig kommer til at glemme. Det var grafen fra forleden, der viste antallet af ny-tilmeldte ledige i USA på ugeniveau over en 50-årig periode.</p>
<p>Den kommer skoleelever igennem generationer til at kigge på, tale om og analysere. En graf, der dækker over en masse menneskers skæbne. Skal jeg beskrive den, er det nærmest en vandret linje med nogle små krusninger, for så at ende med at gå opad i en lodret streg. Lige op i himlen.</p>
<div class="quote">
<p>Coronakrisen betyder, der ikke kommer et forårsopsving i boligmarkedet i år.</p>
</div>
<p>Begivenheder som fx finanskrisen, Yom Kippur-krigen og dot-com-krakket er med. Alle store begivenheder, som på denne graf bliver til små intermezzoer sammenlignet med udviklingen de sidste to uger af marts i år, hvor cirka 10 millioner mennesker har meldt sig i ledighedskøen i USA.</p>
<p>Til sammenligning var tallet omkring 650.000 personer i den værste uge omkring finanskrisen. Det viser, hvor dyb en krise verdensøkonomien pludselig står i.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://twitter.com/lenkiefer/status/1245702858449784832/photo/1" target="_blank">Jeg så grafen en dag jeg klikkede rundt på Twitter - se den hos økonomen Len Kiefer,</a></p>
<h2>Boligmarkedet er påvirket - der kommer ikke et forårsopsving i år</h2>
<p>Når man ser sådan et tal, er det ikke mærkeligt, at tingene ikke er, som de plejer at være, når påsken står for døren. Personligt plejer jeg at have travlt med at udlægge diverse tal omkring boligmarkedet til avisernes påsketillæg. Ofte siges det, at påsken er højsæson for boligmarkedet – det er en skrøne. Der bliver ikke solgt flere boliger i påsken end i andre forårsweekender.</p>
<p>Til gengæld er det helt sikkert, at der traditionelt bliver solgt flere boliger i forårsmånederne end i de øvrige måneder. Det hænger naturligvis sammen med, at man bedre kan besigtige haven, lysindfald, terrassen osv. Det kommer ikke til at ske i år. Coronakrisen betyder, at der ikke kommer et forårsopsving i boligmarkedet i år. Dels som følge af restriktionerne om at holde sig hjemme, dels som følge af den enorme økonomiske usikkerhed, vi lige nu står i.</p>
<p>De danske tal kan ikke sammenlignes med de amerikanske, men også i Danmark har mange med rekordfart mistet deres job. Det vil naturligvis påvirke boligmarkedet lige nu i form af ganske få fremvisninger, ingen handler, længere liggetider, og i sidste ende vil det naturligvis også påvirke priserne. Normalt er der en ret god sammenhæng med udviklingen i beskæftigelsen og boligmarkedet.</p>
<h2>Et muligt sensommer- og efterårsopsving</h2>
<p>Boligmarkedet vil dog komme på fode igen - over tid. Hvor hurtigt det vil ske afhænger naturligvis af, hvor længe krisen varer. Men det er ikke helt utænkeligt, at der kan komme et vist sensommer- og efterårsopsving.</p>
<p>For renten er trods alt stadig lav, og der synes stor finanspolitisk villighed til at hjælpe økonomien på vej. Så jokeren bliver, hvor meget stigningen i ledigheden herhjemme bider sig fast.</p>
<div class="quote">
<p>Er man i markedet for at købe en bolig, så ville jeg personligt se situationen lidt an.</p>
</div>
<p>Men der vil, alt andet lige, være et opsparet behov for at handle bolig efter forårsmånederne. Familier bliver trods alt større, nogle skal flytte efter et arbejde, nogle har brug for noget mindre. Livet går på trods af kriser heldigvis ikke i stå.</p>
<h2>Gode råd til boligfolket: Sådan skal du forholde dig</h2>
<p>Hvordan du skal forholde dig som boligejer, -køber eller -sælger midt i en alvorlig krise, afhænger naturligvis af, hvilken situation du er i.</p>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Vil du købe?</h4>
<p>Er du i markedet for at købe en bolig, så vil jeg personligt se situationen lidt an.</p>
<p>Der er naturligvis altid nogen, der har en stærk økonomi og som bare skal føre deres planer ud i virkeligheden. Men andre skal måske forholde sig til, hvorvidt det virkelig er nu, hvor der er stor usikkerhed, de skal spænde sig yderligere for rent privatøkonomisk.</p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Vil du sondere boligmarkedet?</h4>
<p>Havde du planlagt at bruge påsken på at sondere boligmarkedet, så behøver det ikke at gå i vasken på grund af coronakrisen. Du kan for eksempel bruge bolig-søgemaskinen Bedste Hjem. Her ligger over 65.000 boliger til salg, og du kan komme til virtuelle fremvisninger.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.bedstehjem.dk/" target="_blank">Prøv Bedste Hjem og find boliger til salg</a></p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Skal du sælge?</h4>
<p>Skal du sælge din bolig, vil jeg personligt også se tiden an. Ha' is i maven og tænk, at der snart kommer bedre tider igen - fremfor at give et forhastet afslag i prisen.</p>
<p><strong>Tip:</strong> Er du i den situation, at du skal sælge din bolig for at kunne købe en større bolig, så vil merprisen, ved at købe den større bolig, blive mindre i et faldende marked. Den store bolig vil alt andet lige falde mest i pris. Så her kan være en god handel i sigte.</p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Er du boligejer og skal hverken købe eller sælge?</h4>
<p>Er du boligejer og skal hverken sælge eller købe - den situation er jeg selv i –  vil jeg slå koldt vand i blodet. Det er muligt, at boligpriserne falder lidt, men givet, at jeg ikke skal flytte, tænker jeg, at jeg rider stormen af.</p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Er du i økonomiske problemer?</h4>
<p>Kommer du i vanskeligheder med din økonomi, fordi indtægten går ned, så handler det om at komme i dialog med banken. Jo før, jo bedre. Når banken hurtigt bliver inddraget, er der større sandsynlighed for, at der kan findes en holdbar løsning.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt">Kontakt din rådgiver i Jyske Bank</a></p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Hvad med sommerhuse?</h4>
<p>Sommerhusene har været inde i en ganske fornuftig udvikling det sidste halve år. Jeg forestiller mig, denne krise kommer til at betyde, at flere vil holde ferie under hjemlige himmelstrøg i en vis periode.  </p>
<p>Det vil formentlig betyde, at flere vil kaste sig over at købe sommerhus. Finansieringsomkostningerne er stadig lave og ved at prioritere feriebudgettet anderledes, vil det være en mulighed for nogen. Jeg forventer i øvrigt, at specielt sommerhusområder tæt ved de større byer vil stige i pris, som følge af coronakrisen.</p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Bliver andelsboligerne ramt?</h4>
<p>Andelsboligerne vil - ligesom det øvrige boligmarked - blive ramt, af en opbremsning.</p>
<p>Problemet med andelsboligerne er imidlertid, at de allerede er ramt af en politisk skabt krise, så her ender vi i en kedelig cocktail af både økonomisk og politisk usikkerhed. Derfor er dette et marked, jeg personligt vil være ekstra påpasselig med.</p>
<p>Skal man købe andelsbolig skal det være med en ganske lang tidshorisont. Bor man allerede i en andelsbolig, vil jeg blive boende og satse på, at boligmanglen i de store byer, hvor andelsboligerne typisk er placeret, over tid, vil rette markedet op.</p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Det sidste råd - lidt om finansiering</h4>
<p>Her vil jeg bare nævne, at hvis man har lån med fast rente, så kan man læne sig tilbage og nyde det. Har man variabel rente, så lad være med at gå i panik og hold ud til næste refinansiering. Der kan ske meget – og lige nu synes renterne at have stabiliseret sig på et lavt niveau. </p>
</div>
<p><strong>Hav en rigtig god påske.</strong></p>
<p>Ps. Vidste du, at du kan dele en bolig med dine nærmeste i Bedste Hjem. Så I kan være sammen hver for sig. Og så kan du også regne på og simulere ændringer i din privatøkonomi i bolig-søgemaskinen.</p>
<hr />
<div class="row-4-4">
<div class="trailer"><img style="float: none; display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/cslj0otw/7d67ff1b-f551-400c-8d1e-a9442870ceb4.png" alt="Smartphone på Jyskebank app'en" title="" width="312" height="138" data-udi="umb://media/3a9d9612af7648c28516a7549e22e096" /></div>
<div style="text-align: center;">
<h3><br />Brug for en snak om bolig? </h3>
<p>Ring til os på tlf. <a href="tel:+4589898989">89 89 89 89</a> <br />eller <a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt/kontakt-mig">bliv kontaktet af en rådgiver</a></p>
</div>
</div>

Jyske Banks boligøkonom, Mikkel Høegh, giver boligfolket gode råd til, hvordan de skal forholde sig til fx køb, salg, finansiering, sommerhuse og andelboliger.

Boligøkonomens blog: Gode råd til boligejere i en hård coronatid

Boligøkonomen: Se tiden lidt an, boligejer

Mikkel Høegh foran rødt murstenshus og gul cykel

<p>1. januar 2018 trådte de nye - og strammere - låneregler til de danske boligejere i kraft.</p>
<p>Reglerne kommer fra boligminister Brian Mikkelsen (kons.), og hensigten er at forhindre en skadelig boligboble.</p>
<p>Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh opfordrer politikkerne til at holde inde med begrænsningerne. Nu er der indført en hel stribe, uden at vi kender den fulde effekt af hver enkelt, siger han.</p>
<p>Høegh henviser til, at lignende tiltag er sat i værk i Norge og Sverige, og det har givet kraftige prisfald, som han frygter kan destabilisere boligmarkedet.</p>

1. januar 2018 indtrådte stramninger på låneregler til de danske boligejere. Boligøkonom Mikkel Høegh, opfordrer til at holde inde med begrænsningerne.