Artikel-tags

<p>Mange SMV’er er ikke helt klar over den risiko, de står overfor, når det gælder cyberkriminalitet. Derfor har mange virksomheder heller ikke den nødvendige beskyttelse af deres systemer.</p>
<p>Det er den virkelighed Nicolai Søndergaard Mikkelsen møder som seniorspecialist i Jyske Banks Risk Management-afdeling. Og det er den virkelighed, han fortæller om, når han deltager i cyberrisiko-møder med bankens erhvervskunder.</p>
<h2>Phishing med spredehagl</h2>
<p>”Når det gælder cyberangreb på små og mellemstore virksomheder, så er der i stor udstrækning tale om phishing, hvor de kriminelle angriber med spredehagl. Det vil sige, at hackerne sender falske mails bredt ud, fx til en specifik branche, og så håber, at nogen falder i,” forklarer Nicolai Søndergaard Mikkelsen.</p>
<p class="quote-author">Når de kriminelle på den måde har fundet ud af, hvor cyber-døren står på klem, så kan de arbejde målrettet videre derfra. En fremgangsmåde som fx advokatfirmaer og ejendomsmæglere i stor stil har været ofre for.</p>
<p>”Det varierer jo fra branche til branche, hvad man risikerer at miste, men det kan fx være sårbare ting som ordrelister, kundelister og lagerstyring. Det kan også være adgangen til hele mailsystemet, som hackerne derefter kan misbruge til falske meddelelser,” advarer Nicolai Søndergaard Mikkelsen.</p>
<h2>Vigtigt at dele erfaringerne</h2>
<p>Han oplever, at det stadig er et tabu for mange virksomheder, at de er blevet snydt af cyberkriminelle. Det er netop en af grundene til, at der ikke kommer mere fokus på problemerne. Og at mange stadig ikke har implementeret de rette sikkerhedsforanstaltninger.</p>
<p>”Vi oplever virksomheder, hvor manglende sikkerhed er blevet til dyre erfaringer, der kan og bør komme andre til gode. Derfor er rådgivning om cybersikkerhed blevet en vigtig del af vores dialog med kunderne. For man kan langt hen ad vejen klare frisag, hvis man gør et forebyggende arbejde fra systembeskyttelse til backup,” lyder opfordringen fra Nicolai Søndergaard Mikkelsen.</p>
<h2>Cyberforsikring – et vigtigt forsvar </h2>
<p>Selvom en virksomhed har fokus på it-sikkerheden, så er det nærmest umuligt at gardere sig 100 procent mod et cyberangreb. Dertil er de it-kriminelle ganske enkelt for kreative og hurtige på udviklingen af nye kriminelle metoder. </p>
<p>Derfor er det værd at overveje en cyberforsikring, som bl.a. er på hylden hos Jyske Forsikring, som er en del af Købstædernes Forsikring og som tilbyder individuelt tilpassede forsikringer til erhvervskunder i Jyske Bank.</p>
<p>”Virksomhederne bliver mere og mere afhængige af digitale processer og systemer, mens de kriminelle hele tiden bliver dygtigere og dygtigere. Det gør i højere grad end tidligere virksomheder sårbare overfor cyberangreb, og derfor bliver cyberforsikringer en vigtig del af en virksomheds forsvar over for cyberkriminalitet,” forklarer salgschef Philip Halkjær fra Jyske Forsikring.</p>
<p>Han beskriver cyberforsikringen som et sikkerhedsnet under virksomheden. Et sikkerhedsnet, der dækker de økonomiske omkostninger, som et cyberangreb kan medføre – fra genetablering af data til driftstab – og som samtidig giver adgang til relevant rådgivning og assistance. Herunder en snak om de risici og trusler, som virksomheden står over for.</p>
<p>”Forebyggelse er absolut en væsentlig del af vores rådgivning,” understreger Philip Halkjær.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2 class="banner-rounded">Jyske Forsikrings 5 gode råd til bedre cybersikkerhed:</h2>
<ol>
<li><strong>Brug kun de værktøjer og kommunikationskanaler, I ved er sikre</strong><br>Vær opmærksom på brug af fx private e-mailkonti og fil-udvekslingstjenester. Sørg for at aftale, hvilke digitale kanaler I bruger i virksomheden. Det gør det lettere for jer at spotte, hvis hackere forsøger at snyde jer.<br><br></li>
<li><strong>Brug altid to-trins godkendelse ved log on</strong><br>To-trins godkendelse som fx Microsoft Authenticator er en nødvendig del af jeres sikkerhedsløsning. Og det virker! En nøglekode på din smartphone eller anden fysisk enhed, som kombineres med en kode, som brugeren husker i hovedet, gør det meget vanskeligere for hackere at skaffe sig adgang til jeres netværk.<br><br></li>
<li><strong>Brug kun en arbejdscomputer til arbejde</strong><br>Lad være med at blande privat og arbejde – det gælder også passwords. Det øger nemlig risikoen for at blive hacket. Brug altid forskellige, sikre passwords.<br><br></li>
<li><strong>Sørg for automatisk opdatering af jeres arbejdscomputere</strong><br>Det skal også virke, når I arbejder hjemmefra. Hvis det ikke er en mulighed, skal I selv sørge for at opdatere dem jævnligt.<br><br></li>
<li><strong>Tal om cybersikkerhed</strong><br>Tal med alle medarbejdere om, hvad cybertruslen går ud på. Gør det til alle-mands-viden, at it-kriminelle prøver at udnytte den nuværende situation. Hvis der kommer eksempler i medierne, så tal om dem. Og del informationen med hinanden, hvis I får mails eller sms’er, som ser mistænkelige ud (uden at klikke på links eller afgive oplysninger)
<p> </p>
<p>Jyske Forsikring er en del af Købstædernes Forsikring og tilbyder individuelt tilpassede forsikringer til erhvervskunder i Jyske Bank. Kontakt din erhvervspartner i Jyske Bank for mere information.</p>
</li>
</ol>
</div>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/forsikring/jyske-forsikring-erhverv" class="button">Læs mere om Jyske Forsikring</a></p>

Cyberkriminelle udgør i stigende grad en trussel for virksomheders cybersikkerhed. Det er mere aktuelt end nogensinde at overveje en cyberforsikring. 

SMV’er bør overveje forsikring mod cyberkriminalitet

Virksomheder udfordres af cyberkriminalitet

Item 1

<p>Som et led i kampen mod sorte penge i detailbranchen skal virksomheder i en række udvalgte brancher fra 1. januar 2024 registrere alle salg i særlige digitale kasseapparater. Det kommer måske ikke ligefrem som en overraskelse, da kravet udspringer af ’Styrket indsats mod sort arbejde’, som blev introduceret af VLAK-regeringen i 2017.</p>
<p><em>Men, nu er det altså lige op over ...</em></p>
<p>Derfor er det vigtigt, at du får tjekket, om dit nuværende kassesystem lever op til de nye tekniske krav. Og eventuelt får systemet opdateret eller udskiftet med et nyt digitalt salgsregistreringssystem. Ellers kan et kontrolbesøg fra Skattestyrelsen ende med en bøde.</p>
<h2>Hvilke brancher er omfattet at de nye krav?</h2>
<p>Der er en helt klar definition af, hvilke forretningsdrivende der skal leve op til kasseloven. Det drejer sig om virksomheder med en årlig omsætning på mindre end 10 mio. kr. – inden for  følgende brancher:</p>
<ul>
<li>Caféer, værtshuse, diskoteker mv.</li>
<li>Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.</li>
<li>Købmænd og døgnkiosker</li>
<li>Restauranter</li>
</ul>
<h2>Hvilke krav stilles der til dit kassesystem?</h2>
<p>Skattestyrelsen har opstillet en tjekliste på 15 punkter, som det digitale kassesystem skal leve op til. Det er fx et krav, at alle handlinger skal registreres i systemets elektroniske journal, og at systemet ikke har funktioner, der kan tilføje, redigere eller slette oplysninger.</p>
<p>Et andet vigtigt tjekpunkt er, om systemet kan producere og indrapportere salgsdata direkte til Skatteforvaltningen – og at det foregår i OECD’s standard SAF-T (Standard Audit File – Tax).</p>
<h2>Hvordan kommer du videre?</h2>
<p>Er du i tvivl om din nuværende løsning overholder alle regler, og hvordan du kommer sikkert videre – så kan du få hjælp hos Jyske Banks samarbejdspartner Worldline, der er blandt verdens førende inden for betalingssystemer til små og store virksomheder.</p>
<p>Worldline tilbyder et tjek af dit nuværende kassesystem – og et uforpligtende forslag til, hvordan du sikrer et betalingssystem, der lever op til dine og kundernes behov. Og til de nye krav.</p>
<p>Kontakt din rådgiver for at høre mere om samarbejdet med Worldline.</p>

Virsomheder i udvalgte detailbrancher skal fra 1. januar 2024 have særlige digitale kasseapparater. Ellers kan virksomheden risikere en bøde.

Fra nytår skal dit kassesystem leve op til ny lovgivning. 

Er dit kassesystem klar til den nye lov?

<p>Jyske Realkredit har netop modtaget en pris for at have udstedt flest grønne realkreditobligationer i 2023 målt på volumen. Prisoverrækkelsen fandt sted som et led i Euronext’ Sustainability Week i begyndelsen af september, hvor Euronext Securities Copenhagen (tidligere VP Securities), der håndterer registrering af danske realkreditobligationer, uddelte forskellige priser inden for bæredygtig finansiering. Christian Bech-Ravn, chef for Rating og IR, modtog prisen på vegne af Jyske Realkredit:    </p>
<p>”På koncernens vegne er vi utrolig glade for at modtage prisen, især da vi bliver målt i forhold til de øvrige danske realkreditinstitutter, der i samlet volumen er noget større end Jyske Realkredit,” fortæller Christian Bech-Ravn og fortsætter: ”Med denne pris kommer der ekstra fokus på Jyske Bank-koncernens arbejde med finansiering af en grøn omstilling i det danske samfund. Forklaringen på, at Jyske Realkredit indtil videre i år er den største udsteder af grønne obligationer, skyldes i høj grad erhvervsområdets tætte dialog med kunder omkring bæredygtighed og grøn finansiering”.</p>
<p>Carsten Træholt Frie, leder af Ejendomsfinansiering i Jyske Bank, uddyber:</p>
<p>”I Jyske Bank Erhverv indgår bæredygtighed og grøn omstilling som et vigtigt element i dialogen med erhvervskunderne. Vi vil gerne understøtte erhvervskundernes udvikling af deres virksomhed også på dette område. Derfor er det blandt andet også vigtigt at kunne understøtte med grøn finansiering af grønne bygninger og forsyningsanlæg”.</p>
<p>Ifølge Christian Bech-Ravn står Jyske Bank-koncernen stærkt over for både låntagere og obligationsinvestorer med den store mængde af udstedte grønne obligationer og vores transparens inden for bæredygtighedsrapportering.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/ir/baeredygtighed/film">Læs mere om koncernens arbejde med bæredygtighed</a></p>

Euronext Sustainability Week uddelte priser for bl.a. udstedelse af flest grønne realkreditobligationer i 2023 målt på volumen. Prisen gik til Jyske Realkredit.

Jyske Realkredit får pris for flest udstedte grønne obligationer

Jyske Realkredit modtager pris for flest udstedte grønne obligationer

<p>Hvordan kan danske virksomheder blive en del af genopbygningen i det krigshærgede Ukraine? Det var det helt store emne, da Dansk Industri og Jyske Bank tirsdag den 12. september 2023 inviterede både erhvervslivet og politikerne til konference.</p>
<p>Blandt talerne var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, erhvervsminister Morten Bødskov og Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk. Derudover var der bl.a. indlæg fra den danske ambassade i Ukraine, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Dansk Industri, Federation of Employers of Ukraine og Ukraine Invest. </p>

Hvordan kan danske virksomheder blive en del af genopbygningen i Ukraine? Dansk Industri og Jyske Bank inviterede erhvervslivet og politikerne til konference.

Ukraines genopbygning: Hvad kan dansk erhvervsliv gøre?

<p>Danske virksomheder, som har interesse i at tage del i Ukraines genopbygning, kan nu blive klogere på muligheder og udfordringer. For netop handling og praktik er i fokus, når Dansk Industri og Jyske Bank inviterer til konferencen ’Genopbygningen af Ukraine’ på Axelborg i København tirsdag den 12. september fra kl. 10-15.</p>
<p>Ved sit nylige besøg i Danmark fremhævede Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj det store behov, der er for investeringer og arbejdspladser i Ukraine. Og præsidenten opfordrede det danske erhvervsliv til at øge tilstedeværelsen i det krigsramte land og tage del i genopbygningen.</p>
<h2>Mulighederne set fra virksomhedernes perspektiv</h2>
<p>Med konferencen om Ukraines genopbygning følger Dansk Industri og Jyske Bank nu godt op på præsidentens ord. Formålet er at se på perspektiver, muligheder og udfordringer med konkrete og praktiske øjne – set fra virksomhedernes perspektiv. Og stille skarpt på, hvordan dansk erhvervsliv kan blive en del af genopbygningen.</p>
<p>Blandt talerne er udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, erhvervsminister Morten Bødskov og Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk. Derudover er der bl.a. indlæg fra den danske ambassade i Ukraine, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Dansk Industri, Federation of Employers of Ukraine og Ukraine Invest. </p>
<p>Der bliver desuden mulighed for at lytte til erfaringer fra en række virksomheder med et godt kendskab til det ukrainske marked. De har lovet at dele både cases og overvejelser med konferencens deltagere.</p>
<p>Konferencen på Axelborg er åben for tilmelding og henvender sig til alle virksomheder, der overvejer at bidrage aktivt til genopbygningen af det krigshærgede Ukraine. Det er også muligt at live-streame konferencen.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.conferencemanager.dk/jyskebank-ukrainekonference" target="_blank" class="button">Gå til tilmeldingssiden</a></p>

Erhvervskonference har til formål at se konkret og praktisk på danske virksomheders muligheder og udfordringer ved at bidrage til Ukraines genopbygning.

Ukraines genopbygning. Praktisk viden til virksomheder.

Virksomheder inviteres til dag om Ukraines genopbygning

Byggekran og byggeri - ukrainske farver som baggrund

<p>Den længe ventede lønstrukturkomité har netop konkluderet, at sygeplejerskerne ikke får en lav løn – men at andre faggrupper såsom pædagoger og fængselsbetjente til gengæld ligger helt i bund. Dermed kan slagsmålene mellem de offentligt ansatte begynde forfra, og statsminister Mette Frederiksen (S) skal næppe forvente at vinde stor popularitet.</p>
<p>Internt i Socialdemokratiet er fløjopgørene mellem de forskellige kaffeklubber for alvor begyndt at ulme. På den ene side står Wammen/Bødskov-alliancen, der trækker ind over midten, og på den anden står Hummelgaards folk, der toner mere rødt flag. Det magttomrum, som Mette Frederiksens mulige NATO-kandidatur har skabt, kan hurtigt blive giftigt for Socialdemokratiet, der fortsat ligger tungt i målingerne.</p>

Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua.

Utak er lønnen - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Utak er lønnen

<p>Vi begynder lige med at spole tiden et par år tilbage til dengang, vi sad derhjemme under pandemien. Regeringer verden over var nervøse for, at økonomien ville gå i stå, og gav forskellige økonomiske hjælpepakker, så vi forbrugere fortsat ville bruge penge. Og det gjorde vi.</p>
<p>”Men forbruget kolliderede i slutningen af pandemien med flaskehalse i den verdensomspændende transport af varer og fortsat nedlukning i Kina, hvor mange varer produceres. Det gav færre varer på hylderne, og når der er få varer og mange, der gerne vil købe, ja, så stiger priserne,” siger Ib Fredslund Madsen, chefstrateg i Jyske Bank.</p>
<p>I slutningen af pandemien invaderede Rusland Ukraine, og det medførte mangel på gas og olie, så priserne også steg på dette område.</p>
<h2>Centralbankerne har opgaven</h2>
<p>Når priserne stiger over en bred kam, kaldes det inflation. Og inflation er ikke godt.</p>
<p>I 1970’erne oplevede vi høj inflation, og det gav en svær økonomisk tid. Når priserne i butikkerne og på tankstationer stiger, bliver ens løn og opsparing mindre værd. Det bliver svært at gennemskue priserne, og det er ikke længere favorabelt at spare op, for pengene står jo bare og bliver mindre værd.</p>
<p>”Derfor besluttede mange lande inklusive Danmark dengang, at inflationen skulle ned under 2% og holdes der. Den opgave kom til at ligge hos de nationale centralbanker, en offentlig instans, som populært sagt er ’bankernes bank’,” fortæller Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>Våbnet er renter</h2>
<p>Inflation skyldes som sagt mange købere til få varer, og da centralbankerne ikke kan trylle flere varer frem, forsøger de i stedet at dæmpe købelysten. Det kan de gøre ved at hæve renterne.</p>
<p>”Når renterne hæves, bliver det dyrere at låne til fx ny bil, nyt køkken eller nye maskiner i virksomheden, og den manglende købelyst forplanter sig og lægger en dæmper på økonomien generelt, hvilket får inflationen ned,” forklarer Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>En svær balancegang</h2>
<p>Men det er en balancegang for centralbankerne. For hvis de hæver renterne for meget eller for hurtigt, risikerer de at sætte økonomien helt i stå og skabe krise.</p>
<p>Det er netop denne linedans, vi oplever i øjeblikket, hvor centralbanker som amerikanske FED og europæiske ECB jævnligt kommer med renteforhøjelser. (Noget vi banktyper følger med i som var det fodbold-VM eller Met Gala).</p>
<h2>Er vi der snart?</h2>
<p>I løbet af det seneste år er den danske centralbankrente steget fra minus 0,6% til plus 2,85%, og spørgsmålet er, om renten kommer til at stige yderligere, eller om vi er nået ’rentetoppen’?</p>
<p>”Her i Jyske Bank forudser vi, at renten vil stige lidt yderligere i juni og juli, og at det niveau så er rentetoppen. Dog vil renterne ikke begynde at falde. Det forventer vi først vil ske i foråret 2024,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<p><a href="https://jb.jyskebank.dk/web/faces/public/exo/nyhedsbrev">Bliv klogere på økonomi, samfund og tendenser med Jyske Bank Nyt</a></p>

For blot et år siden var renterne lave, ja endda negative. Nu er de støt steget derop, hvor det gør mere ondt at låne. Og hvorfor egentlig? Få forklaringen her.

Renter og inflation - explainer

Explainer: Renter og inflation

<p>På Christiansborg begynder venner og fjender allerede at positionere sig til tiden efter Mette Frederiksen. Hun kan snart være fortid i dansk politik.</p>
<p>Mest spektakulært kræver udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at grundlaget for SVM-regeringen skal “genbekræftes”, hvis Mette Frederiksen forlader Danmark. Og internt i Socialdemokratiet er magtspillet også i fuld gang. Mest sandsynligt vil finansminister Nicolai Wammen (S) blive ny statsminister.</p>
<p> </p>

Wammen venter i kulissen - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Wammen venter i kulissen

<p>Der er nogle, der har gjort sig den umage at tælle det sammen: Når store børsnoterede virksomheder afleverer kvartalsregnskaber, har de telekonferencer, hvor de fortæller analytikere og investorer om tallene. I forbindelse med regnskaberne i fjerde kvartal nævnte virksomhederne ordene ’kunstig intelligens’ (og ord med samme mening) hele tre gange så ofte som i tidligere kvartaler. Og tendensen er fortsat i dette kvartal. </p>
<p>”Interessen for AI er eksploderet, siden ChatGPT kom ud i slutningen af november sidste år. Vi kan også se det på aktiekurserne, hvor Meta (Facebook), Microsoft, Google, Nvidia og Amazon, som alle er langt fremme med AI, er steget i første kvartal – vel at mærke i et marked, som ellers nærmest har gået sidelæns,” siger Ib Fredslund Madsen, chefstrateg i Jyske Bank.</p>
<p>”Nvidias regnskab i slutningen af maj viser, hvor voldsom tendensen er. Nvidias forventninger til omsætningen for det kommende kvartal lå 40% over analytikernes forventninger, hvilket er uhørt, og aktien kvitterede med at stige 24% på dagen. Det betyder også, at aktien nu er dyr, så det skal man altid holde øje med og vurdere,” fortsætter han.</p>
<p>Aktieindekset SP500 steg 9% i første kvartal. Men hvis man trækker de virksomheder, der er længst fremme med AI, ud af indekset, så ender man nær et nul.</p>
<p>”Markedet kan godt lide nyheder og nye opdagelser, især inden for teknologi, fordi man er interesseret i, hvad det kan betyde for økonomien og for indtjening i virksomhederne,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>Vindere og tabere</h2>
<p>De aktier, der lige nu vinder på interessen for AI og ChatGPT, er typisk de store tech-virksomheder, der allerede arbejder med teknologien. </p>
<p>Dog var der også en lidt pudsig AI-vinder i dette kvartal.</p>
<p>”Wendy’s er amerikansk fastfood-kæde a la McDonald’s. De var fremme og sige, at de testede brugen af AI til at tage imod ordrer i deres drive through, og det gav en kursstigning på 4-5 procentpoint,” fortæller Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>Modsat giver AI og ChatGPT også tabere på aktiemarkedet, altså virksomheder, hvis forretningsmodeller kan blive truet af den nye teknologi.</p>
<p>”Amerikanske Chegg er en online uddannelsesplatform, hvor man kan få lektiehjælp. Da ChatGPT kom ud sidste år, mærkede de straks en klar nedgang i trafik på deres side, og da de meldte det ud, blev deres aktiekurs halveret. Det britiske forlag Pearson, der laver undervisningsmaterialer, har også oplevet et kursfald,” fortæller Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>Hvor meget er hype?</h2>
<p>Eksemplerne rejser spørgsmålet om, hvor meget af disse kursudsving, der skyldes hype omkring AI og ChatGPT, og hvor meget der skyldes, at AI reelt vil ændre på virksomhedernes forretningsmodeller? </p>
<p>Er AI lige så forandrende for vores samfund som smartphonen og world wide web? Eller er det mere som metaverse og blockchain, som fik en masse omtale, men ikke en stor indtjening?</p>
<p>”Noget af det er hype. Kunstig intelligens har eksisteret i mange, mange år, men da ChatGPT kom i november sidste år, tror jeg, det overraskede mange, hvor let tilgængeligt det er, og hvad det kan præstere. Den begejstring spredte sig til aktiemarkederne. Men når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at AI på sigt kan overtage komplicerede opgaver og dermed faglærte jobs. Lidt på samme måde som industrialiseringen af landbruget og opfindelsen af samlebåndet også ændrede på vores jobs, økonomi og samfund,” siger Ib Fredslund Madsen.  </p>
<h2>Hvad skal man kigge efter som investor?</h2>
<p>Hvis man som investor gerne vil følge området og måske investere, skal man ifølge chefstrategen først og fremmest følge med og bruge sin sunde fornuft, men han har også et par andre staldtips:</p>
<p>”AI kræver enorm regnekraft, og derfor kommer man ikke udenom de store techvirksomheder, som har nogle finansielle muskler. Man kan også kigge på værdikæden omkring AI-teknologi: der skal bruges cloudbaseret regnekraft, chips og gode user interfaces. Så man kan følge med i, hvilke virksomheder der er skarpe på de områder,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/investering" class="button">Er investering noget for dig og din opsparing?</a></p>
<p> </p>

Overalt bliver bliver der talt om ChatGPT og AI (kunstig intelligens) for tiden, og nu begynder teknologien også at være et varmt emne på aktiemarkederne.

Investering: Markedet elsker ChatGPT og AI

Markedet elsker ChatGPT og AI

Finger på skærm, der viser "ChatBot AI"

<p>Sagen om Moderaternes Jon Stephensen overskygger alt og alle på Christiansborg. Med en typisk Løkke-manøvre er det i første omgang lykkedes for Moderaternes formand at vinde lidt tid. Men spørgsmålet er om en ubetalt orlov er nok til at få problemerne med Jon Stephensen til at forsvinde?</p>

Overskygger alt - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Overskygger alt

<p>Anført af statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) lægger regeringstoppen op til gennemgribende ændringer. Måske vil regionerne blive skrottet?</p>
<p>Langt mere udramatisk er SVM-regeringens nye udspil til en finanslov. Helt som ventet er der kun afsat håndører til forhandlingerne med de andre partier, og finansminister Nicolai Wammen (S) har klart fået manifesteret, at Danmark har fået en ny flertalsregering, som ikke vil lade sig styre af oppositionen.</p>

Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua

Syltekrukke eller redningsplan? - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Syltekrukke eller redningsplan?

<p>Det taler vi om med gæstevært Kristian Madsen, der er chefredaktør på A4 Medier, der følger arbejdsmarkedsstoffet tæt. Madsen er i denne uge vikar for Lars Trier Mogensen, der er på ferie.</p>
<p>Statsministeren har været til sikkerhedspolitisk konference i München, hvor hun slog fast, at Putin må standses her og nu. Udenrigsministeren er her, der og alle vegne, og er den, der allerede nu slår fast, at efter kampvogne, så bliver jagerfly, det næste der skal sendes til Ukraine.</p>
<p>En ny bog ”Insider” af Liberal Alliances tidligere minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille tegner et ikke altid flatterende portræt af Løkke som statsminister under VLAK-tiden.</p>
<p>Kun i 13 dage var Henriette Ergemann Nye Borgerliges næstformand, så måtte hun trække sig. Er udskilningsløbet på højrefløjen nu for alvor gået i gang?</p>

OK-aftale er en forårsgave til regeringen - Borgen Late Night

Borgen Late Night: OK-aftale er en forårsgave til regeringen

<p>De tre regeringspartiledere vil markere, at Danmark er fuldt forpligtet på at støtte Ukraines selvforsvar. Også med mere militært isenkram, formentlig Leopard-kampvogne.</p>
<p>Treenighedens fælles tur viser samtidig, at de tre topministre har svært ved at give plads til hinanden. Hvem skal have æren for de populære sager? For her på hjemmefronten troner problemerne sig op. Socialdemokratiet og Venstre kæmper med elendige meningsmålinger. Og balladen om Store Bededag er kun lige begyndt.</p>

Treenighed i krigszone - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Treenighed i krigszone

<h2>Genåbning og antydning af inflation</h2>
<p>Året blev slået an i dur: Efter næsten to års covid-19-epidemi begyndte genåbningerne rundt omkring, problemerne med globale forsyningskæder begyndte også at bedres, og markederne så ikke den begyndende inflation som det store problem.</p>
<p>”Allerede i 2021 var vi begyndt at se inflationen stige, men holdningen i begyndelsen af året var, at den var midlertidig og blot skyldtes at forbruget kom i gang efter nedlukningerne. Men inflationen skulle jo vise sig at være årets store negative overraskelse,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>Den perfekte storm</h2>
<p>Sidst i februar ramte det, man kan kalde en ’perfekt storm’ aktiemarkederne: Rusland invaderede overraskende Ukraine. Det udløste stor usikkerhed og kortvarig frygt for en atomkrig. Det udløste også en energikrise i Europa, fordi store dele af den europæiske energi stammer fra Rusland. De højere energipriser fik inflationen til at accelerere.</p>
<p>”Selvom vi ikke havde haft invasionen i Ukraine, ville vi stadig have fået en stigning i inflationen, men det gav et ekstra skub. Vi har ikke set højere inflation siden 1980’erne,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>Og så høj inflation er et problem på aktiemarkederne.</p>
<h2>Inflation og rentestigninger</h2>
<p>”Markedet har ikke pr. definition noget imod inflation, for ofte kan en virksomhed sende prisstigninger videre til forbrugeren og stadig tjene penge. Men i 2022 accelererede inflationen så meget, at det fik centralbankerne til at hæve renterne, og det kan investorerne ikke lide,” forklarer Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>Renteforhøjelser er centralbankernes våben mod inflationen, fordi det lægger en dæmper på økonomien. Men det får også aktiekurserne til at falde.</p>
<p>”Når man køber en aktie, køber man jo en andel i en virksomheds fremtidige overskud. Det falder når renterne stiger, og derfor bliver aktier mindre værd,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>Usikkerhed om Kina</h2>
<p>Ud over krigen, som påvirkede Europa meget i 2022, er et andet fokuspunkt Kina. De kinesiske aktier er faldet 50% over de seneste to år.</p>
<p>Markedet er både blevet påvirket af landets nultolerancepolitik i forhold til covid-19 og reguleringer af tech-sektoren. Men også situationen mellem Kina og Taiwan, der blev tilspidset i forbindelse med et statsbesøg fra den amerikanske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi.</p>
<p>”Det udløste kinesiske militærøvelser, som gav nervøsitet i aktiemarkederne. Man kunne jo se en kedelige analogi: Vi troede heller ikke, at Rusland ville invadere Ukraine, og vi tror heller ikke, at Kina vil invadere Taiwan,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>Genvalget af præsident Xi Jinping trykkede kortvarigt de kinesiske aktier, fordi han talte så meget om sikkerheds- og forsvarspolitik og mange straks tænkte på Taiwan.</p>
<p>Ib Fredslund Madsen fortæller dog også, at de kinesiske aktier er steget markant i løbet af efteråret, og at der nu ser ud til at være opblødning på vej i forhold til nedlukninger som følge af nultolerancepolitikken.</p>
<h2>Bear Market Rally</h2>
<p>2022 har været et såkaldt Bear Market. Bear Market opstår, når markedet falder med 20%, og det er opkaldt efter den nedadgående kurve, som minder om den måde en bjørn angriber på. Det har også givet anledning til fænomenet Bear Market Rally, som er en kortvarig modreaktion. Det sås fire gange i løbet af 2022 fx i sommermånederne, hvor aktiekurserne steg.</p>
<p>”Bear Market Rally udløses, når en række investorer tænker: ’Nu kan det ikke blive værre’ og derfor begynder at købe ind. Så stiger kursen. Men opturen rammer muren, når det fx viser sig at inflationen fortsætter, og centralbankerne ikke er færdige med rentestigninger, som vi fx så det i efter sommeren, hvor markederne faldt igen,” fortæller Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>Han fortæller også, at i 2008, der som bekendt var et rigtig dårligt år, var der hele fem Bear Market Rallies, hvor aktierne steg kortvarigt.</p>
<h2>Hvad så i 2023?</h2>
<p>Spørgsmålet er så, hvad vi kan forvente af det nye år, vi så småt er på vej ind i. Det korte svar er: Det omvendte.</p>
<p>”Hvor vi i 2022 havde en positiv økonomisk vækst og et negativt aktiemarked, bliver det omvendt i 2023. Vi får en negativ vækst med recession i euroområdet og USA og et positivt aktiemarked. Markederne vender typisk før recessionen er slut, og vi forudser, at aktiemarkedet når bunden i starten af 2023. Afkastmålet for 2023 er på beskedne 2% og lidt mere på de såkaldte emerging markets – altså nyere markeder som fx Kina,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>

Chefstrateg Ib Fredslund Madsen taler os igennem de forskellige begivenheder, som markederne har reageret på.

Aktieåret 2022: Et usædvanligt år går på hæld

Et usædvanligt aktieår går på hæld

<p>1300 mennesker, mere end 40 banker og over 130 fintech-virksomheder har i denne uge deltaget i 'Nordic Fintech Week 2022´ i København.</p>
<p>Jyske Bank TV var med som mediepartner på konferencen og har blandt andet spottet tre aktuelle tendenser:</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>“If you can’t beat ‘em, join ‘em”</h2>
<p>TradFi (Traditionelle finansvirksomheder) arbejder mere og mere sammen med fintech-startups, opkøber dem og bruger dem til at være mere innovative. Det sker samtidig med, at fintech-startups selv er ved at være voksne. De små og mellemstore startups indser, at kravene om tilsyn, gennemsigtighed og overholdelse af internationale lovgivning kan gøre selv den mest simple udfordring meget kompleks. Der er bred enighed om, at der er lang vej igen, før vi ser den samme slags “disruption”, som vi kender i eksempelvis underholdnings-, retail- og rejsebranchen.</p>
<em>Bring the Fintechs On! - Interview med Philip Konopik, Managing Director Nordics, Visa</em>
<div style="width: 100%; height: 0; position: relative; padding-bottom: 56.25%;"><iframe src="https://jyskebank.tv/v.ihtml/player.html?token=e5fb741ea0e0ffbbb6a62e987741bd86&amp;source=embed&amp;photo%5fid=78885846" style="width: 100%; height: 100%; position: absolute; top: 0; left: 0;" frameborder="0" border="0" scrolling="no" mozallowfullscreen="1" webkitallowfullscreen="1" allowfullscreen="1" allow="autoplay; fullscreen"></iframe></div>
<em>Bigger than Fintech - Interview med Rune Mai, SVP, Open Banking, Mastercard Europe</em>
<div style="width: 100%; height: 0; position: relative; padding-bottom: 56.25%;"><iframe src="https://jyskebank.tv/v.ihtml/player.html?token=1c4fb6fdce5ce992adcb0104066c28e9&amp;source=embed&amp;photo%5fid=78884710" style="width: 100%; height: 100%; position: absolute; top: 0; left: 0;" frameborder="0" border="0" scrolling="no" mozallowfullscreen="1" webkitallowfullscreen="1" allowfullscreen="1" allow="autoplay; fullscreen"></iframe></div>
</div>
<div class="banner-rounded">
<h2>Kunstig intelligens og robotter er det nye politi</h2>
<p>"Machine learning" bliver brugt mere og mere til at gennemskue hvidvask, skattesnyd og andre former for økonomisk kriminalitet – og det bliver stadig mere effektivt.</p>
<em>Anti-Money Laundering with AI - Interview med Gudmund Kristjansson, Founder, Loucinity</em>
<div style="width: 100%; height: 0; position: relative; padding-bottom: 56.25%;"><iframe src="https://jyskebank.tv/v.ihtml/player.html?token=2adb5a65a811ca72e42f2094914ef99e&amp;source=embed&amp;photo%5fid=78937018" style="width: 100%; height: 100%; position: absolute; top: 0; left: 0;" frameborder="0" border="0" scrolling="no" mozallowfullscreen="1" webkitallowfullscreen="1" allowfullscreen="1" allow="autoplay; fullscreen"></iframe></div>
<em>Fighting crime with Fintech - Interview med Julia Ront, Founder and CEO, Vespia</em>
<div style="width: 100%; height: 0; position: relative; padding-bottom: 56.25%;"><iframe src="https://jyskebank.tv/v.ihtml/player.html?token=f73efe81aa12b9103baf65638e1f2458&amp;source=embed&amp;photo%5fid=78930342" style="width: 100%; height: 100%; position: absolute; top: 0; left: 0;" frameborder="0" border="0" scrolling="no" mozallowfullscreen="1" webkitallowfullscreen="1" allowfullscreen="1" allow="autoplay; fullscreen"></iframe></div>
</div>
<div class="banner-rounded">
<h2>Forsikring og ESG er i fokus i fintech</h2>
<p>Fintech handler ikke kun om betalingsmetoder, kryptovalutaer eller nye muligheder for at benytte sin bank ved at åbne en app på telefonen. Der er kapløb om udviklingen på forsikringsområdet og stor interesse for løsninger, som indsamler og rapporterer data om virksomheders ESG-indsatser (environment, society, governance).</p>
<em>Can Tech Transform Insurance? - Interview med Michael Gakstatter, Entrepreneur</em>
<div style="width: 100%; height: 0; position: relative; padding-bottom: 56.25%;"><iframe src="https://jyskebank.tv/v.ihtml/player.html?token=06fdfac1c50e6cae17c520f7e8338058&amp;source=embed&amp;photo%5fid=78890209" style="width: 100%; height: 100%; position: absolute; top: 0; left: 0;" frameborder="0" border="0" scrolling="no" mozallowfullscreen="1" webkitallowfullscreen="1" allowfullscreen="1" allow="autoplay; fullscreen"></iframe></div>
<em>A Venture Capitalist's View - Interview med Pascal Bouvier, Middlegame Ventures</em>
<div style="width: 100%; height: 0; position: relative; padding-bottom: 56.25%;"><iframe src="https://jyskebank.tv/v.ihtml/player.html?token=3e39722e94f40a65eb0f6b29f0829fee&amp;source=embed&amp;photo%5fid=78944447" style="width: 100%; height: 100%; position: absolute; top: 0; left: 0;" frameborder="0" border="0" scrolling="no" mozallowfullscreen="1" webkitallowfullscreen="1" allowfullscreen="1" allow="autoplay; fullscreen"></iframe></div>
<em> The NFW 22 Hackathon - Interview med Kasper Uhd Jepsen, Senior Vice President, Danske Bank</em>
<div style="width: 100%; height: 0; position: relative; padding-bottom: 56.25%;"><iframe src="https://jyskebank.tv/v.ihtml/player.html?token=4f6e9299e3d53c6b221e6ba51f02dc86&amp;source=embed&amp;photo%5fid=78943676" style="width: 100%; height: 100%; position: absolute; top: 0; left: 0;" frameborder="0" border="0" scrolling="no" mozallowfullscreen="1" webkitallowfullscreen="1" allowfullscreen="1" allow="autoplay; fullscreen"></iframe></div>
</div>
<h2>Se mere</h2>
<p><a href="https://jyskebank.tv/tag/Nordic%20Fintech%20Week%202022" target="blank" title="Nordic Fintech Week 2022 | Jyske Bank TV">Se alle Jyske Bank TV's indslag fra Nordic Fintech 2022</a></p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Hvad er fintech?</h2>
<p>Fintech er en samlet betegnelse for den rivende udvikling, der foregår i spændingsfeltet mellem IT og finans - financial technologies. Danmark er langt fremme på dette område og har historisk været first mover på eksempelvis udbredelse af NemID, dankort og digital tinglysning.</p>
<p><em>- Finans Danmark</em></p>
</div>

Hvor bevæger teknologien den finansielle verden hen? Jyske Bank TV var med som mediepartner på konferencen 'Nordic Fintech Week 2022'.

Tech-tendenser i den finansverdenen - Nordic Fintech Week 2022

Nordic Fintech Week 2022: Tech-tendenser i den finansielle verden

<p>Pludselig er krigen i Ukraine rykket endnu tættere på, og Den Nationale Operative Stab (NOST) er trådt sammen for at skærpe beredskabet. Med kort tid til valgudskrivelsen kan krisesituationen næsten kun gavne Mette Frederiksen. Hun kan i hvert fald håbe på en 'rally-around-the-flag'-effekt.</p>
<p>Til gengæld er S-regeringens reformudspil, der blev præsenteret mandag, ikke ligefrem blevet mødt med jubelscener. Men måske gør det slet ikke noget for Socialdemokratiet, at akademikerne brokker sig over forslaget om at afkorte de længste uddannelser. Hør hvorfor.</p>

Se ugens udgave af BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen.

Danmark i alarmberedskab - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Danmark i alarmberedskab

<p>Dugfriske data fra Eksportbarometer tegner et noget mat billede af temperaturen i dansk eksport netop nu. Spørgeskemaundersøgelsen, der er foretaget blandt 350 virksomhedsledere, giver den hidtil mest pessimistiske måling, idet barometeret for tredje kvartal 2022 lander på 51.</p>
<p>”Barometeret falder fra 54 i andet kvartal til 51 i tredje, hvilket for mig indikerer neutralt niveau. Så optimismen er væk, men heldigvis ser vi ikke pessimisme endnu,” siger cheføkonom i Jyske Bank, Niels Rønholt.</p>
<p>Især én faktor en med til at trække indekset nedad.</p>
<p>”Ordrebogen begynder at se lidt tyndere ud, og det er også det, virksomhederne fortæller os. Formentlig fordi man er i gang med at sætte priserne op, og det rammer efterspørgslen, og det tror jeg, vi kommer til at se mere af i den kommende tid,” siger Niels Rønholt.</p>
<h2>Forsyningskæder er fortsat en udfordring</h2>
<p>Ligesom i den seneste måling, svarer omkring ni ud af ti virksomheder, at de er påvirkede af krigen i Ukraine. Det er blandt andet højere råvarepriser og råvaremangel, der især spænder ben for virksomhederne. Men selv om andelen af virksomheder, der er påvirket af råvaremangel, er faldet fra 48 til 38 procent og andelen af virksomheder, der oplever højere råvarepriser er faldet fra 74 til 66 procent, er barometerindekset altså for nedadgående.</p>
<p>” Råvarepriser og råvaremangel er kun én af udfordringerne. Det er stadig en udfordring, selvom den er faldende. Men sådan noget som energipriser er en stadig større udfordring, som belaster økonomien og omkostningerne ret massivt i virksomhederne,” siger Halldor Halldorsson, Head of Branding &amp; Relations i Danish Export Association.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<ul>
<li><a rel="noopener" href="https://eksportbarometer.dk/luften-er-gaaet-af-ballonen-eksportvirksomheder-mister-optimismen/" target="_blank">Hele nyheden på eksportbarometer.dk</a></li>
<li><a rel="noopener" href="https://eksportbarometer.dk/en-krise-der-ikke-har-fundet-sit-leje-virksomhederne-navigerer-i-et-usikkert-marked/" target="_blank">Interview med Mikkel Grene, CEO i Søstrene Grene: En krise, der ikke har fundet sit leje: Virksomhederne navigerer i et usikkert marked</a></li>
</ul>
</div>

For første gang er Eksportbarometerindekset så lavt, at man reelt kan tale om neutrale forventninger for de danske eksportvirksomheder.

Eksportbarometer: Luften er gået af ballonen

Eksportbarometer: Luften er gået af ballonen - eksportvirksomheder mister optimismen

<p>Søndag vakte statsminister Mette Frederiksen (S) opsigt, da hun skrev på Instagram, at offentlig velfærd er "et spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår". Dermed åbner hun for at ville give ikke mindst landets sygeplejersker mere i løn – og vel at mærke inden den lønstrukturkomité, som S-regeringen selv har nedsat, er kommet med deres forslag. Og helt uden om den danske model.</p>
<p>Tilbuddet til sygeplejerskerne og andre såkaldte "velfærdsarbejdere" er første omgang valgflæsk. Socialdemokratiet er bagud i meningsmålingerne, og lige nu står den borgerlige blok til at kunne vinde magten. Men S-regeringen har mere i ærmet: Onsdag præsenterer finansminister Nicolai Wammen (S) et mere beskedent udspil til næste års finanslov, og dernæst kommer så den socialdemokratiske 2030-plan. Og formentlig derefter valget. </p>
<p>Er Socialdemokratiet ved at gå i panik? Eller er der en mening med den spredte fægtning? Og hvordan står den borgerlige blok her på kanten til selve valgkampen? Nye Borgerlige er rutsjet gevaldigt tilbage i meningsmålingerne, og atter ser det ud til, at Lars Løkke Rasmussens nye parti kan blive kongemager. Dramaet stiger.</p>
<p> </p>

Første omgang valgflæsk - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Første omgang valgflæsk

<p>Sammenbruddet kan hurtigt føre til vanskeligheder på flere andre områder, ikke mindst forpurre de samtidige forhandlinger om en større grøn skattereform. Tiden, hvor S-regeringen selv kunne diktere vilkårene – og betale sig til opbakning med hjælpepakker – er tydeligvis forbi. Inflation, stigende priser og aktiekollaps tegner i det hele taget til at ville give Socialdemokratiet større og større problemer.</p>
<p>Om blot tre uger er der EU-folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold. Hvor står fronterne? Bliver det et ja eller nej?<br /><br /><br /></p>

Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen.

Regeringen i modvind - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Regeringen i modvind

<p>Jyske Banks investeringsmagasin, Lille Fredag, tog i sidste weekend med på Gamebox Festival, der er Danmarks største gamingevent med kendte spillere og youtubere, showkampe, spil, talks og meget mere – alt sammen samlet i Jyske Bank Boxen, der for en weekend blev forvandlet til et gaming-slaraffenland.</p>
<p>I denne særudgave af Lille Fredag deltog journalist Nikolaj Sonne, debattør og forfatter Astrid Haug og chefstrateg i Jyske Bank, Ib Fredslund Madsen, som tilsammen udgjorde panelet, der undervejs blev styret af studieværten Rasmus Soele. Emner som kryptovaluta, NFT og blockchain-teknologi blev ivrigt debatteret fra scenen.</p>
<p>For kan man eksempelvis forestille sig, at kryptovaluta en dag bliver så almindeligt, at vi alle kommer til at bruge det i supermarkedet og i butikkerne?</p>
<h2>Regulering er nødvendig</h2>
<p>For at svare på ovenstående spørgsmål, ser Ib Fredslund Madsen på behovet. For har vi overhovedet brug for at udskifte måden, vi betaler på i dag?</p>
<p>”Jeg ved ikke, hvor mange af os, der har kroner eller sedler i pungen i dag. Meget af det kører jo allerede elektronisk i dag. Så det er måske ikke sådan noget, hvor man står og siger ”bare jeg kunne betale med kryptovaluta i stedet for kort eller mit ur”. Jeg tror mere, at hvis det kommer, så bliver det med en slags regulering, som også giver noget beskyttelse til forbrugerne.”</p>
<p>Han har altså svært ved at se, hvordan kryptovaluta skal blive danskernes foretrukne betalingsform uden nogen til at sikre brugerne mod svindel.</p>
<p>”Hvis man kigger ned gennem historien, så har betalingsmidler altid været under det offentliges opsyn. I gamle dage var det kongen, og jeg tror stadig, at det i fremtiden vil komme ind under en form for regulering, som sikrer, at folk ikke bliver snydt,” lyder det.</p>
<h2>Det uendelige metavers</h2>
<p>Også det nyere koncept ’metavers’ blev vendt og drejet. For hvad er det nu lige, det går ud på?</p>
<p>Astrid Haug, der er forfatter og debattør, forklarer, hvorfor et metavers er noget helt særligt, men også hvorfor det ikke har slået helt igennem endnu.</p>
<p>”Det er noget, vi har talt om i årtier, men nu er det her, og teknologen er moden til det. Nogle siger, at når spilverdenen bliver meget social, er det et metavers. Men den mere vilde forklaring er en 3D oplevelse, for du kan spille, holde møder, shoppe og gøre alt det, du i dag gør online eller fysisk. Under corona, hvor vi sad hjemme, havde det været hyggeligt at gå online og holde møderne i et metavers. Men det er stadig abstrakt, og der er vi ikke helt endnu. Det kræver også, at alle har udstyret.”</p>
<p>Til sidst i programmet anbefaler Ib Fredslund Madsen 3 forskellige aktier, som selvfølgelig alle har rødder i gamingindustrien. Se hele programmet og lad dig rive med af de futuristiske diskussioner og få de stærke aktieråd fra chefstrategen.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Mere fra Gamebox Festival</h2>
<p><a rel="noopener" href="https://jyskebank.tv/tag/Gamebox%20Festival" target="_blank">Se indslag fra Gamebox Festival på Jyske Bank TV</a></p>
</div>

Kryptovaluta, NFT, metavers og blockchain. Lad os prøve at forstå de nye teknologier med hjælp fra tre eksperter, som var i studiet på Gamebox Festival.

Investeringsmagasinet Lille Fredag: Fremtidens teknologi

Stærkt panel diskuterer fremtidens teknologi

<p>Socialdemokratiet vil finansiere den ekstraordinære hjælpepakke med lån – men gaveboden stopper næppe her. Både venstre- og højrefløjen har nemlig idéer til endnu større kompensationsordninger.</p>
<p>Under tirsdagens spørgetime i Folketinget forsøgte de borgerlige partier at trykteste deres paroler frem mod den kommende valgkamp – ved at gå til ideologisk angreb på statsminister Mette Frederiksen (S): Både Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen angreb den nye og kontroversielle model for omfordeling af unge på landets gymnasier. De blå partiledere tordnede begge mod "tvangsfordeling".</p>
<p>Men virker friheds-offensiven? Er de blå partiers angrebsforsøg effektive mod en statsminister, der ser ud til at have grebet Ukraine-krigen som en ny anledning til at skabe samling i Folketinget om de store og vigtige dagsordener.</p>

Ekstracheck til ældre - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Ekstracheck til ældre

<p>Et bredt flertal i Folketinget er også klar til at handle på at blive uafhængig af russisk gas og bl.a. fremrykke vindmølleprojekter. S-regeringen vil således fremlægge en ny energiplan lige efter påske, hvor der bl.a. vil blive lagt op til, at husstande med gasfyr hurtigere end hidtil planlagt skal kobles på fjernvarmenettet.</p>
<p>Endelig er EU-valgkampen også blevet skudt i gang, og hvor selve formuleringen på stemmesedlen allerede er blevet en varm kartoffel. Er der en lille og ligegyldig sag? Eller har ja-siden dummet sig fra start i en folkeafstemning, der kan blive meget tæt?</p>
<hr>
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen" class="button">Tilmeld dig her</a></p>

Ny energiplan på vej - Borgen Late Night 

Borgen Late Night: Ny energiplan på vej

<p>Budskabet var mere sejrssikkert end nogensinde før: Han anmodede de danske politikere om at hjælpe med genopbygningen af det frie, demokratiske Ukraine, når krigen en skønne dag er slut. </p>
<p>Konkret foreslog Zelenskyj, at Danmark kunne blive værtsland for genopbygningen af den stolte værftsby Mykolajiv. I en talen roste Zelenskyj også både Folketinget for hidtil at have støttet med våbenleverancer og danske virksomheder for at have trukket sig ud af Rusland. Men forude kan måske vente en højere pris?</p>
<p>Med 100.000 ukrainske krigsflygtninge på vej mod Danmark og voldsomt stigende priser på både energi og fødevarer er der en stor regning på vej, som politikerne i den kommende tid vil kæmpe om at skulle finansiere. Hvem skal betale? Og er danskerne reelt klar til afsavn og omprioriteringer? </p>
<p>Endelig er Tibetkommissionen også netop kommet med en sjældent kritisk beretning om skandalen, hvor demonstranter i 2012 blev skubbet væk for at skærme den kinesiske præsident. Nu viser det sig, at det faktisk var Udenrigsministeriet, som havde fået politiet til at bryde grundloven. Men hvem har egentlig fået ansvaret?</p>
<hr />
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen" class="button">Tilmeld dig her</a></p>

Se ugens Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua

Sejrssikker tale fra Zelenskyj -  Borgen Late Night

Borgen Late Night: Sejrssikker tale fra Zelenskyj

<p>Der er stor usikkerhed om knækkets størrelse. I vores hovedscenarie vil opsvinget i dansk økonomi køre videre i 2. halvår af 2022.</p>
<p>Vi skønner, at BNP stiger med 2,0 % og 1,6 % i hhv. 2022 og 2023.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/wps/wcm/connect/jfo/cce433df-326a-4887-b168-e44e69f3cf1d/danskokonomi_DK_marts2022.pdf?MOD=AJPERES&amp;CACHEID=ROOTWORKSPACE.Z18_P20418S0N05640Q0MBPDFT1PE7-cce433df-326a-4887-b168-e44e69f3cf1d-n.13diY" target="_blank" title="Prognose for dansk økonomi" class="button">Læs hele prognosen</a></p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Jyske Morgennyt</h2>
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen">Tilmeld dig her</a></p>
</div>

Jyske Banks cheføkonom Niels Rønholt giver en prognose for dansk økonomi. Krigen i Ukraine bremser opsvinget.

Prognose: Krig i Ukraine bremser opsvinget i dansk økonomi

Prognose for dansk økonomi: Krig i Ukraine bremser opsvinget

<p>Ambitionen er at skabe et Danmark i bedre balance, men i første omgang har partierne bag aftalen dog også været nødt til at afbalancere lidt i forhold til den kritik, de har mødt fra uddannelsesverdenen. Den endelige aftale er således mindre vidtgående end først planlagt. Spørgsmålet er samtidig om de unge overhovedet vil flytte sig?</p>
<p>Den danske samfundsøkonomi risikerer at blive hårdt ramt af krigen, stigende renter og råvarepriser på himmelflugt. Finansminister Nicolai Wammen har netop fremlagt tre scenarier – den ene værre end det andet. Budskabet til vælgerne er klart: Fremover skal der prioriteres skarpere, og den politiske gavefest er forbi. </p>
<p>Umiddelbart skulle man tro, at de nye tider i dansk politik ville skabe problemer for et parti som SF. Men det modsatte er sket: På weekendens landsmøde i Kolding satte partiformand Pia Olsen Dyhr en markant dagsorden om fremtidens "frihedsenergi". Men mon det er noget, hun helt selv har fundet på?</p>
<hr />
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen" class="button">Tilmeld dig her</a></p>

Se ugens udgave af BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen

Uddannelser til provinsen - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Uddannelser til provinsen

<p>Bing, sagde min computer, og ind tikkede en kedelig mail fra Seas, mit lokale forsyningsselskab. Med let svedige hænder fik jeg fundet mit NemID frem og logget på. Jeg var godt klar over, at der var tale om en kedelig mail, men hvor kedelig var den egentlig? Her over morgenkaffen på kontoret kunne jeg konstatere, at aconto opkrævningen på mit gasforbrug for årets første kvartal, er på niveau med hele sidste års forbrug. Tak for kaffe! Nu klarer jeg mig nok, men øvelsen er nu at finde ud af, hvad jeg skal prioritere anderledes i min daglige økonomi.</p>
<p>Vi lever på mange måder i spændende tider. Lige nu er nyhedsrullen desværre fyldt med grusomme og tragiske historier. Kigger jeg ud ad vinduet fra mit kontor, vejrer det Ukrainske flag, der hvor enten Jyske Banks flag eller Dannebrog vejrer ved festlige lejligheder. Som et trist symbol på, at vores verden har ændret sig. Konflikten har en lang række realøkonomiske konsekvenser og øger sandsynligheden for recession ganske betragteligt.</p>
<h2>Stigende energipriser kalder på prioritering</h2>
<p>Det første direkte og mest mærkbare konsekvens af konflikten er, at råvarepriserne – herunder priserne på energi – er steget til himmels. Det er også blevet væsentligt dyrere at tanke bilen. I skrivende stund har jeg netop tanket mig egen bil til 16,40 kr. literen, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi kommer til at opleve en pris på 20 kr. Mange af de ting, der stiger voldsomt i pris, kan vi ikke helt begrænse vores forbrug af. Det betyder, at vores økonomiske råderum er mindre efter de faste udgifter. Der ér bare mindre på bundlinjen – og det er ikke det bare sjov.</p>
<p>Mange vil, som jeg, få et chok over deres forbrugsudgifter. Jeg havde dog ventet at få et chok, men andre er måske knap så forberedt. Problemet her kan være, at pengene er brugt, men det er varmen og badet med videre jo også. Vi må derfor igen efter corona indstille os på, at der kommer en tid, hvor flere får svært ved svare deres udgifter. Det betyder, at antallet af restancer og henstand af leje formentlig vil være stigende de kommende måneder. Ja, det vil sågar ikke overraske mig, hvis det kan føre til flere konkurser og tvangsauktioner.</p>
<p>Energipriserne er dog ikke det eneste, der er steget. Det samme er alle livets fornødenheder i øvrigt. I februar steg forbrugerpriserne med hele 4,8 pct. i forhold til samme måned i fjor. Det er den kraftigste prisstigning i 30 år. Givet at lønningerne endnu ikke stiger på samme niveau, så står forbrugerne i Danmark over for en massiv tilbagegang i reallønnen. Og også renteudgifter med videre er steget. Så, selv om danskerne i gennemsnit er ganske velpolstrede, kan det ikke undgås, at nogle vil snuble. Det betyder også, at nogle vil få svært ved at betale deres husleje og terminer. Det er desværre konsekvensen.</p>
<h2>Oplevelsesøkonomien må holde for – igen</h2>
<p>Igen må vi nok forvente, at oplevelsesøkonomien, kulturlivet, biograferne, restauranter, cafeer med videre endnu en gang må holde for. Når de økonomiske ressourcer skal prioriteres, er det disse brancher, der trods alt sælger luksusgoder, der kommer til at holde for. Det er brandærgerligt, da disse brancher også måtte holde for i tiden med corona-restriktioner. Vi må bare håbe, at det hele bliver bedre på den korte bane, og på den lange bane må vi heppe på – og gøre vores for – den grønne omstilling. Det er herfra, håbet skal komme på sigt.</p>
<p>Den grønne omstilling kommer dog ikke af sig selv, og er heller ikke helt billig, da vi i hvert fald ikke på alle fronter er klar rent teknologisk. Måske man også på den korte bane skal overveje at sende nogle af de ekstra mange penge, som staten får i kassen fra energiafgifter med videre, tilbage til forbrugerne.</p>
<p>På den helt korte bane bør vi måske for en tid skrue ned for de grønne ambitioner og tage ældre teknologier i brug igen – bare mens krigen raser og Europa rejser sig igen. Jeg ved godt, det lyder som en modsætning, men lige nu vil det altså lune i mange sårbare privatøkonomier. Når freden så har indfundet sig, skal der turbo på den grønne omstilling. Afslutningsvist vil jeg bare håbe på at fornuften i sidste ende sejrer, og at våbenhvilen snart vil indtræde.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<ul>
<li><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/privatoekonomi/budget" title="Få overblik over din økonomi med et budget">Gode råd til at lægge budget</a></li>
<li><a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt" title="Kontakt Jyske Bank">Har din økonomi ændret sig? Tag en snak med banken</a></li>
</ul>
</div>

Ruslands angreb på Ukraine har stor betydning for vores økonomi – ikke mindst på grund af de stigende energipriser.

Boligøkonom: Stigende energipriser skaber pres på boligøkonomien

Stigende energipriser sætter boligøkonomien under pres

Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh med en frysende mand i baggrunden

<p>De ekstra penge til krigsflygtningene er også allerede fundet: De skal tages fra ulandsbistanden, og selv om det kortvarigt skaber lidt polemik, er der bred enighed om, at spillereglerne i udlændingepolitikken midlertidigt er ændret. </p>
<p>Nogle uger forsinket har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i dag lanceret et længe ventet udspil til en ny sundhedsreform. Langt de meste er de fleste partier på forhånd enige om, så det skal nok lykkes at lave et bredt forlig om de mere tekniske detaljer. Til gengæld har forslaget om et livstidsforbud for cigaretter til unge, der er født efter 2010, straks skabt større kontrovers. De borgerlige kritiserer forbudstanken.</p>
<p>Endelig er der også fortsat tumult blandt de mindre partier: Enhedslisten kæmper både indadtil og udadtil med at forklare deres umiddelbart modsatrettede ønske om et både mindre og mere forsvar i fremtiden, mens tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen netop har kunnet fejre, at hans nye parti Moderaterne er blevet officielt opstillingsberettiget. Men er der overhovedet plads til Løkke-partiet, nu hvor resten af Folketinget stimler sammen på midten?</p>
<hr />
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen" class="button">Tilmeld dig her</a></p>

Se ugens udgaven af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen.

Sundhedsreform i krigens skygge - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Sundhedsreform i krigens skygge

<p>Blandt kilderne finder du blandt andet Udenrigsministeriet, Virksomhedsguiden, Erhvervsstyrelsen og mange andre.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/erhverv/ukraine" class="button">Gå til overblikket</a></p>
<p> </p>

Vi har samlet en stribe troværdige kilder, som hjælper dig med at overholde sanktionerne.

Ruslands invasion af Ukraine: Nyt overblik over sanktionerne

Krigen i Ukraine - nyt overblik over sanktionerne

<p>I løbet af blot en uge har fronterne flyttet sig fundamentalt på Christiansborg: Ruslands invasion i Ukraine har således skabt en historisk opbakning til markant højere forsvarsbudgetter. De fem partier er enige om at give forsvaret op til 18 mia. kr. mere, hvert år, og det er så svimlende mange penge, at de samtidig har været nødt til at ændre budgetloven for at kunne køre med større underskud fremover.</p>
<p>Vendepunktet kan ikke overvurderes. Om under tre måneder skal vælgerne også til folkeafstemning om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet: Onsdag 1. juni skal danskerne igen stemme om én af de undtagelser, som flertallet hidtil har ønsket at bevare. Men folkestemningen kan være vendt pludseligt. Ja-siden satser på, at krigen i Ukraine vil få danskerne til at droppe forbeholdet. Omvendt er nej-siden allerede fundet de gamle skræmmekampagner om bl.a. en EU-hær frem fra mølposen. Udfaldet er langt fra givet på forhånd.</p>
<p>Strømmen af krigsflygtninge fra Ukraine har også vendt op og ned på udlændingepolitikken. Et bredt flertal er netop blevet enige om en særlov. Men ét parti stikker ud: De Konservative afviste i første omgang at ville give ukrainske krigsflygtninge en hurtigere adgang til Danmark. Partiformand Søren Pape ville ikke være med – indtil folketingsgruppen så alligevel sagde ja. Slingrekursen stiller spørgsmålstegn ved Papes lederevner: Har De Konservatives formand diskvalificeret sig som borgerlige statsministerkandidat under de seneste dages kaos?</p>
<hr />
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen" class="button">Tilmeld dig her</a></p>

Se ugens udgave af BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua

Politisk paradigmeskift - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Politisk paradigmeskift

<p>S-regeringen har foreløbigt klaret sig stærkt gennem krigens første og kaotiske faser, men vanskeligere spørgsmål venter: Hvordan vil statsminister Mette Frederiksen og flertallet i Folketinget reagerer, når de brutale vidnesbyrd om begyndende russiske krigsforbrydelser for alvor presser sig på? Er Danmark parat til at gå videre end våbenhjælp og økonomiske sanktioner?</p>
<p>Krigen i Europa har samtidig været et afslørende øjeblik for de politiske yderfløje. På den ene side, yderst til venstre, giver Enhedslistens Christian Juhl udtryk for opsigtsvækkende forståelse for Putin-regimets angreb. I et interview i dagens Jyllands-Posten udtaler han, at Ukraine har et ansvar for selv at have fremprovokeret krigen. Christian Juhl, som gennem hele sin ungdom var et aktivt og Moskva-tro medlem af DKP, er dog blevet sat på plads af Enhedslistens leder Mai Villadsen. Men måske er det for sent? Forvirringen kan næppe undgå at skade Enhedslisten.</p>
<p>På den anden side, yderst til højre, har Marie Krarup meldt sig ud af Dansk Folkeparti, fordi hun ikke selv mener, at hun har kunnet tale frit om netop Rusland. Krarup har bl.a. betonet, at Danmark har "et kulturelt fællesskab med Rusland", og hun har i flere år argumenteret ihærdigt for, at præsident Putin ikke har "onde intentioner", men snarere skal ses som en allieret. Men det blev for meget for DF's nye formand Morten Messerschmidt. Og dermed bøjer yderfløjene sig bizart nok mod hinanden: DKP'eren Christian Juhl og eks-DF'eren Marie Krarup er tæt på at ende med at stå samme sted.</p>
<hr />
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen" class="button">Tilmeld dig her</a></p>

Midten træder sammen - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Midten træder sammen

<p>Bl.a. EU og USA er gået sammen om nye sanktioner mod Rusland. Videoen ser på effekten på henholdsvis Rusland og EU-landene. </p>
<p>Sanktionerne begrænser bl.a. den russiske centralbanks muligheder for at understøtte Rublen. Den er allerede faldet markant, og der er risiko for både kraftig inflation og bankkrak.</p>
<p>For EU-landene er udfordringen først og fremmest energiforsyningen. Risikoen for, at importen af energi fra Rusland stopper, er steget, og det kan i yderste konsekvens skade handlen. Den øvrige handel med Rusland ser ud til at ville stoppe fuldstændigt, men dette ser ikke ud til at ville få en voldsom effekt på hverken russisk eller europæisk økonomi.</p>
<p><em>Indslaget er optaget mandag formiddag.</em></p>

Henover weekenden har de vestlige lande indført nye sanktioner mod Rusland. Niels Rønholt giver en opdatering på de økonomiske konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser af sanktioner mod Rusland

Få et overblik - økonomiske konsekvenser af sanktioner mod Rusland

<p>Efter hele fem folketingsmedlemmers netop har meldt sig ud, er Dansk Folkeparti pludselig sunket ned til nu kun at være det syvende største parti i Folketinget. På ved ud af døren retter de fem udbrydere samtidig en skarp, smældende og voldsom kritik af den nye formand Morten Messerschmidt, som de opfatter som både uærlig og alt for højreorienteret. Spørgsmålet er, om det fortsatte kaos er begyndelsen på enden for Dansk Folkeparti - eller om det ligefrem kan vise sig som en fordel for Messerschmidt, at de ældre og mest genstridige kritikere nu selv vælger at gå, så han i stedet kan sætte et nyt, yngre og loyalt hold?<br><br>Endnu mere dramatisk er de seneste døgns udvikling i Ukraine, som sender rystelser gennem dansk politik. Ruslands præsident Putin valgte først at anerkende de to udbryderrepublikker i Østukraine og har dernæst beordret tropper ind over grænsen. Dermed kan Europa stå over for den første krig i mere end en generation. Her i Danmark kan den faretruende krise dog i første omgang komme til at styrke statsminister Mette Frederiksen (S) – i det som kaldes for ‘rally-around-the-flag-‘effekten. I krisetider søger politikerne fra de store partier nemlig sammen. Dog er Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen også trådt karakter: For første gang, måske nogensinde, kan man mærke alvoren og oprigtigheden, når han nu blæser til mobilisering og stigende forsvarsbudgetter.</p>

Ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua.

Dansk Folkeparti i opløsning - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Dansk Folkeparti i opløsning

<p>Efter finansminister Nicolai Wammen præsenterede en aftale, der skal skaffe et øget arbejdsudbud, er stemningen spidset til på Christiansborg: Blå blok blokerer for hovedelementerne, og kræver en genforhandling. Hvem vinder blinkelegen?</p>
<p>Én af Danmarks mest magtfulde bosser er netop trådt tilbage: Formanden for 3F, Per Christensen, har trukket sig efter afsløringerne af hans dobbeltliv, og det skaber politiske dønninger. Han har om nogen formået at sætte dagsordenen i de senere år, først med Arne-pensionen og senest med ekstra dagpenge til netop arbejdere som 3F's medlemmer. I sit politiske klimaks er han styrtet fra tinderne.  </p>
<p>Endelig har Dansk Folkeparti valgt ny formand: Morten Messerschmidt vandt klart i weekenden, men den interne kritik er langt fra forstummet. Flere midaldrende folketingsmedlemmer overvejer at forlade partiet, der allerede er hårdt ramt i meningsmålingerne. Kan Messerschmidt genrejse Dansk Folkeparti?</p>

Fronterne står stejlt over for hinanden mellem S-regeringen og den borgerlige opposition.

Chicken-game på Borgen - Borgen Late Night 

Borgen Late Night: Chicken-game på Borgen

<p>Senest har den ene af de fire formandskandidater, Erik Høgh-Sørensen, ganske vist valgt at trække sig fra opgøret - men har samtidig sendt en bandbule afsted mod Morten Messerschmidt. Den tidligere kronprins nyder tydeligvis ikke længere bred opbakning i partiet, hvor også folketingsmedlem og sundhedsordfører Liselott Blixt nu åbent kritiserer Morten Messerschmidt. Tilliden er væk. Og selv om Messerschmidt måske kan vinde afstemningen på søndag, så vil han næppe kunne holde sammen på partiet.</p>
<p>Venstre er også ramt af interne skærmydsler: Efter gruppeformand Karsten Lauritzen forleden trak sig helt fra landspolitik, for i stedet at blive branchedirektør for DI Transport, har Venstre netop valgt en ny gruppeformand, den kontroversielle Thomas Danielsen, som ellers hidtil har været mest kendt for at støtte den rigsretsdømte Inger Støjberg. Den fortsat svækkede formand Jakob Ellemann-Jensen har åbenlyst været nødt til at give en indrømmelse til sine interne modstandere.</p>
<p>Sidst, men ikke mindst er tidl. V-forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen blevet sigtet i den store spionskandale for at have røbet højt fortrolige statshemmeligheder. Endnu en markant Venstre-profil risikerer nu en retssag. De borgerlige forsøger dog at skyde tilbage på statsminister Mette Frederiksen, og anklager hende for at være skyld i miseren. </p>

Christiansborg er hårdt ramt af corona. Tre partiledere er nede: Jakob Ellemann-Jensen, Kristian Thulesen Dahl og Mai Villadsen.

Mytteri i Dansk Folkeparti - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Mytteri i Dansk Folkeparti

<p>Asap Skadeservice blev i 2006 stiftet af Flemming Servais, som dengang var den ene af to medarbejdere. I 2021 har virksomheden 18 ansatte og derudover to skimmelsvampehunde.</p>
<p>Direktør i Asap Skadeservice, Flemming Servais, fik idéen til at få en skimmelsvampehund i 2016 og siden er opgaverne blevet flere og større.</p>
<h2>Skimmelsvampehunde mindsker unødige borehuller i bygninger</h2>
<p>Skimmelsvamp i huset eller boligen kan være særdeles skadelig for helbredet. Omkring 70 % af angrebene af skimmelsvamp sidder usynlige steder i bygningen - gemt i konstruktionerne - og kan derfor ikke ses med det blotte øje.</p>
<p>Den traditionelle metode til at undersøge for skjult skimmelsvamp er ved at borer huller i fx gulve, lofter og vægge for at komme ind i konstruktionerne, hvor skimmelsvampen er. Med Skimmelsvampehunden kan man mindske mængden af unødige borehuller samt hurtigt be- eller afkræfte et eventuelt problem med skimmelsvamp.</p>
<p>Skimmelsvampehunden hos Asap Skadeservice er indtil videre den eneste af sin slags i Danmark, og det betyder også at det sjællandske familiefirma har opgaver i alle dele af landet.</p>
<p>I 2022 regner man med at have to skimmelsvampehunde i tjeneste. Den ene er i gang med at blive lært op i træningslokaler hos Asap Skadeservice.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt/kort?departmentType=business">Er du blevet inspireret og har brug for en snak? Kontakt din erhvervspartner</a></p>
<div class="banner-rounded">
<p><strong>Got a Minute?</strong></p>
<p>”Got a Minute?” er en serie af 60 sekunders dokumentarfilm, der giver dig ny viden og inspiration ved at sætte fokus på tendenser, udfordringer og succeser i dansk erhvervsliv.</p>
</div>

Som de eneste i Danmark, bruger Asap Skadeservice hunde til at finde skimmelsvamp. Se indslaget om Asap Skadeservice i Jyske Banks dokumentarserie Got a Minute?

Asap Skadeservice bruger hunde til opsporing af skimmelsvamp

Asap Skadeservice bruger hunde til opsporing af skjult skimmelsvamp

<p>Torsdag skal statsminister Mette Frederiksen afhøres i minkkommissionen, og her risikerer hun at blive grillet i op til otte timer for sit mulige ansvar i forbindelse med den ulovlige beslutning om at slå samtlige mink ihjel sidste år. Afhøringen kan blive skæbnesvanger for en i forvejen presset statsminister. </p>
<p>Men retsdramaet slutter bestemt ikke der: På mandag falder dommen således i rigsretssagen mod Venstres tidligere næstformand Inger Støjberg. Og dommen i rigsretssagen vil få altafgørende indflydelse på ikke kun Inger Støjbergs fremtid som toppolitiker, men også på udfaldet af det kaotiske formandsopgør i Dansk Folkeparti. </p>
<p>Selv om et flertal af DF’erne fortsat håber på, at Støjberg vil ende med at stille op som formand, begynder det faktisk at blive stadig mere vanskeligt at se, hvad hun egentlig skulle få ud af at træde ind i et parti, der er på sammenbruddets rand. Senest har byrådsmedlemmet Merete Dea Larsen fra Roskilde budt sig til som formandskandidat. Dansk Folkeparti er ved at udvikle sig til en tragisk folkekomedie.</p>
<p>Hør også om årets finanslov, hvor finansminister Nicolai Wammen fik landet endnu et mindeligt kompromis – ikke mindst ved at udskyde flere af de mest kontroversielle forhandlinger om bl.a. arbejdsudbud og sociale ydelser til senere. Men støttepartierne er tilfredse, og dermed har S-regeringen fået signaleret lidt hårdt tiltrængt stabilitet.</p>
<hr />
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen" class="button">Tilmeld dig her</a></p>

De kommende dage bliver skelsættende i dansk politik.

Politisk super-uge - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Politisk super-uge

<p>I dagens specialudgave medvirker Benny Damsgaard som stand-in for Jarl Cordua - som er på krigshistorisk ekspedition til Hawaii. Herhjemme handler tidens største slagsmål om formandsopgøret i Dansk Folkeparti: Hvad har Morten Messerschmidt gang i? Og vil Inger Støjberg overhovedet kunne passe ind i det EU-kritiske og velfærdsglade parti? Er DF’erne parat til at skifte politisk kurs for at få Støjberg som formand? Eller skal hun pludselig til at mene noget helt andet?</p>
<p>De Radikale rumsterer i kulissen. Sofie Carsten Nielsen er ved at frigøre sig for Socialdemokratiet, og i ugens løb valgte De Radikale at bruge deres afgørende stemmer til at gøre Venstremanden Martin Damm til ny formand for Kommunernes Landsforening, i stedet for socialdemokraten Jacob Bundsgaard. Er De Radikale også ved at vende ryggen til Mette Frederiksen?</p>
<hr>
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen" class="button">Tilmeld dig her</a></p>

Dramaet på Christiansborg spidser til - udadtil. For bag kulisserne er julefreden faktisk ved at sænke sig.

Finanslov på trapperne - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Finanslov på trapperne

<p>Flere indicier tyder på, at regeringstoppen var blevet advaret på forhånd om den manglende hjemmel. Oppositionen lugter blod. Men hvor problematisk er sagen reelt for Mette Frederiksen?</p>
<p>Støttepartiet Enhedslisten rasler også med sablerne. Venstrefløjspartiet er utilfreds med, at S-regeringen har udskudt forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem – et krav, som ellers er skrevet ind i forståelsespapiret. Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen har tidligere truet med et valg, hvis der ikke kommer et opgør med “fattigdomsydelserne”. Men har Enhedslisten modet til at gøre alvor af truslerne?</p>
<p>Kommunalvalget er endelig kommet i gang, og valgplakaterne er blevet hængt op i lygtepælene over hele landet. I København står opgøret mellem Socialdemokratiet og netop Enhedslisten, og de første usikre meningsmålinger tyder på, at det kan blive et tæt opgør. Efter overborgmester Frank Jensens afgang i vanære på grund af #metoo-skandalen står Socialdemokratiet til at kunne få sit dårligste valg i hovedstaden nogensinde.</p>
<p>Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen.</p>

Afsløringerne og vidneudsagnene i granskningskommissionen er dårligt nyt for statsminister Mette Frederiksen.

Minkskandale presser Mette Frederiksen - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Minkskandale presser Mette Frederiksen

<p>Fotograf <a rel="noopener" href="https://maiskou.dk/" target="_blank" title="Mai Skou Wihlborg, Fotografi og Fotokunst Aarhus">Mai Skou Wihlborg</a> har udviklet idéen bag <a rel="noopener" href="https://aarhusselfies.dk/" target="_blank" title="AarhusSelfies - et kunstfotografisk projekt i tre dele">#AarhusSelfies</a>. Alle i Aarhus kan tage en selfie af et sted, som betyder noget særligt for dem, eller hvis de har et hemmeligt sted, som de gerne vil dele. </p>
<p>Oplev fotoudstillingen<span> </span><a rel="noopener" href="https://aarhusselfies.dk/" target="_blank" title="AARHUSselfies - et kunstfotografisk projekt i tre dele">#aarhusselfies</a><span> på Store Torv fra 4. Juni til 1. August 2021.</span></p>

Mød fotografen bag fotoudstillingen #AarhusSelfies.