Jyske Banks politik for behandling af personlige oplysninger afgivet ved brug af jyskebank.dk
Formål
På vores hjemmeside www.jyskebank.dk tilbyder vi en række services, der forudsætter, at du indtaster bestemte personlige oplysninger i en webformular (som fx din adresse, CPR-nummer eller e-mail-adresse).
Disse oplysninger bliver behandlet fortroligt i overensstemmelse med Lov om behandling af personoplysninger, Lov om Finansiel Virksomhed, Datatilsynets anbefalede retningslinjer samt Jyske Banks generelle forretningsbetingelser.
Oplysningerne bliver udelukkende benyttet til at imødekomme dine henvendelser og forespørgsler og yde den bedste service til dig som kunde og bruger. Du kan være sikker på, at vi ikke beder dig om flere oplysninger, end hvad formålet tilsiger.
Enhver form for håndtering af dine personoplysninger er beskyttet ved lov. Det gælder bl.a. indsamling, registrering, brug, videregivelse, blokering og sletning.
Dataansvarlige
Jyske Bank A/S
Vestergade 8-16
8600 Silkeborg
Tavshedspligt
Alle medarbejdere i Jyske Bank er underlagt tavshedspligt i overensstemmelse med reglerne i Lov om Finansiel Virksomhed. Det betyder, at oplysninger om dig både er personlige og fortrolige, og de vil ikke uberettiget blive videregivet til tredjemand.
Retten til indsigt og rettelse
Du har som registreret i vort datasystem til en enhver tid mulighed for at få oplyst, hvilke oplysninger Jyske Bank har registreret om dig. Denne ret er lovbestemt og følger af Lov om behandling af personoplysninger.
Du kan endvidere kræve, at registrerede ukorrekte oplysninger om dig bliver rettet eller slettet. Henvendelse af denne art kan ske til:
Jyske Bank A/S
Kommunikation Online
Vestergade 8-16
8600 Silkeborg
juridisk@jyskebank.dk
Indsigelse
Du kan altid gøre indsigelse over for vores dataansvarlige mod, at oplysninger om dig behandles. Det er i første omgang op til vor dataansvarlige, hvorvidt din indsigelse er berettiget. I givet fald bliver behandlingen indstillet. Henvendelse af denne art kan ske til:
Jyske Bank A/S
Kommunikation Online
Vestergade 8-16
8600 Silkeborg
juridisk@jyskebank.dk
Automatiske indsamlingsprocedurer
Som på andre hjemmesider efterlader du dig elektroniske spor, når du bruger jyskebank.dk. Oplysningerne er dog anonyme, og vi kan derfor ikke se, hvem du er.
Vi registrerer oplysninger i anonym form om brug af jyskebank.dk med henblik på at gøre hjemmesiden mere brugervenlig, effektiv og målrettet.
I disse oplysninger indgår bl.a. hvilke hjemmesider, der besøges og hvornår, samt hvilke browsere, der bruges og hvilke hjemmesider, der besøges før vores. Disse data om alle vore brugeres navigation bruger vi for at forsøge at forstå, hvordan vore brugere som en samlet gruppe bruger jyskebank.dk, og vi forsøger på denne baggrund at gøre vores hjemmeside endnu bedre. Oplysningerne har karakter af generel statistik og kan altså ikke føres tilbage til enkeltpersoner.
Som værktøj til webstatistik bruger vi Google Analytics, som registrerer din adfærd bl.a. ved hjælp af cookies. Google får ikke kendskab til personlige oplysninger om dig, men har muligvis adgang til at samkøre din brug af jyskebank.dk med anden information, som de råder over.
Tilbagekaldelse af samtykke
Du kan altid tilbagekalde det samtykke, du har givet på vores hjemmeside, hvilket dog kan betyde, at vi ikke fortsat vil være i stand til at tilbyde dig en konkret ydelse.
Specielle situationer kan dog gøre det muligt for Jyske Bank fortsat at benytte dine personlige oplysninger på trods af tilbagekaldelsen. Dette er fastsat i §§ 6-8 i Lov om behandling af personoplysninger.
