Artikel-tags

<p>Det skorter ikke på politiske planer og ønsker for mere vedvarende energi. På FN’s klimakonference ’COP28’ i december 2023 vedtog de 198 lande at arbejde mod en tredobling af vedvarende energi i 2030 – og i den danske klimaaftale fra 2022 står skrevet, at aftalepartierne skal ’sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.’</p>
<p>Men er målene realistiske? Ser vi isoleret på Danmark, så har seniorspecialist Simon Verland fra Renewable Energy i Jyske Bank et klart svar: Hvis målene skal nås, så skal der hurtigst muligt sættes handling bag ordene.</p>
<p>”Vi taler om store anlægsarbejder, der tager lang tid at projektere og bygge. Hvis vi skal nå det inden 2030, så skal rammerne på plads i år. Det gælder både de projekter med sol og vind, der allerede ligger klar i pipeline, men af forskellige årsager ikke har fået det endelige ok til etablering – og de mange nye projekter, der er planlagt til at blive udbudt inden for havvindmøller, biogas og energiparker med både landvindmøller og solcelleanlæg,” siger Simon Verland.</p>
<h2>Havvindmøller i historisk stort udbud</h2>
<p>Der er indgået politiske aftaler i og udenfor Danmark om en massiv udbygning af havvind senest i 2030 – navnlig i Nordsøregionen. Efter planerne skal der etableres omkring 10 GW. Heraf er de 9 GW endnu ikke udbudt, og det er kritisk, understreger Simon Verland og henviser til det tidsforbrug, der er i forbindelse med udbud, miljøundersøgelser og anlægsarbejde.</p>
<p>Hvis målet alligevel bliver nået, så svarer det til en firdobling af den havvind-effekt, der er installeret i dag – og målt på produktion kan det betyde op til en seksdobling, da de nye vindmøller vil være højere og have flere fuldlast timer, forklarer Simon Verland.</p>
<p>Han har kigget nærmere på de foreløbige udmeldinger omkring det forestående, historisk store udbud:  </p>
<p>”Staten skal være medejer af havvindmølleparkerne, og det er lidt eksotisk for mange aktører. Samtidigt skal aktørerne opfylde nogle bæredygtighedskrav, som er nye i dansk sammenhæng – så meget er nyt. Men selve udbuddene afgøres af, hvem der kan betale mest til staten.”  </p>
<p>Udbygning af havvindmølleparker er over tid gået fra i høj grad at være en dansk disciplin til at være et internationalt anliggende. I nærmarkederne omkring Nordsøen tiltrådte man i 2023 en fælles aftale om at installere 120 GW havvindmølleparker allerede i 2030. </p>
<p>”Aktørbilledet er blevet internationalt, og man kan fristes til at sige, at staterne indbyrdes skal konkurrere om at skabe nogle sunde investeringsmiljøer for at tiltrække de fornødne investeringer. De 120 GW kan oversættes til investeringer for ca. 2.000 mia. danske kroner – så selvom der er dybe lommer hos internationale sværvægtere som Total Energies, SSE og Vattenfall, som bl.a. bød på havvindmølleparken Thor, så er kapitalbehovet også enormt. Derfor bliver det også interessant at se, hvilken rolle den danske finanssektor kan indtage,” siger Simon Verland.  </p>
<h2>Energiparker på land skal accelereres</h2>
<p>Kort før årsskiftet indgik et flertal i Folketinget en aftale, der har til formål at accelerere den landbaserede udbygning af vedvarende energi i såkaldt ’landbaserede energiøer’. Her tænkes der på solcelle- og vindmølleparker placeret i forbindelse med Power-to-X anlæg (PtX), hvor elektricitet omdannes til brændstof, samt på biogasanlæg og produktionsvirksomheder. </p>
<p>De endelige politiske aftaler, der skal skabe rammerne for de nye øer, udarbejdes her i 2024. Energistyrelsen forventer en tilgang på 1,5-2 GW nye solcelleanlæg om året, mens udbygningen af landbaserede vindmøller forventes at blive på et mere moderat niveau på 150-200 MW årligt. Udbygningen af PtX-anlæg forventes nu at blive på 400 MW i 2025 – altså lavere end de 700 MW, som blev forudsat sidste år. </p>
<p>”Den landbaserede udbygning er begrænset – navnlig af vindmøller – så det er fornuftigt, at man prøver at finde nogle greb, der kan accelerere udbygningen af vind. Det kunne dog også være interessant at se om og hvordan, man kan puste liv i den eksisterende og fremskredne pipeline af projekter i stedet for at bruge tiden på at lave ny lovgivning på området,” lyder opfordringen fra Simon Verland.</p>
<h2>Biogas afventer det udskudte statslige udbud</h2>
<p>Når det gælder biogas, så peger Simon Verland på, at området vil spille to væsentlige roller i fremtidens energisystem. For det første skal gassen opgraderes og sendes ud på det kollektive forsyningsnet – og dermed understøtte 100 % grøn gas i 2030. For det andet kan den overskydende, biogene CO2 bruges til produktion af fremtidens bæredygtige brændsler.</p>
<p>”Biogas er spændende, fordi vi afventer det statslige udbud, der blev udskudt sidste år. Samtidig ved vi, at støttede biogasanlæg ikke vil kunne modtage oprindelsesgarantier, og det fjerner en væsentlig indtægtskilde. Endelig har Evida (det nationale gasdistributionsselskab, red.) præsenteret en betalingsmodel for brugen af nettet, der kan komme som en mavepuster for nogle projekter,” siger Simon Verland.  </p>
<p>Han peger samtidig på, at der er en stigende professionalisering og internationalisering blandt aktørerne inden for biogas i Danmark. De enkelte biogasanlæg bliver derfor større, og det kan være med til at presse priserne per produceret energienhed ned, og dermed gøre biogas mindre afhængig af støtte og mere robust overfor de nye tariffer. </p>
<p>”Det er bestemt et område, som vi kigger nysgerrigt på i Jyske Bank,” siger Simon Verland.</p>
<p>På spørgsmålet om han vil komme med en opsummering af, hvor den vedvarende energi samlet set står her i starten af 2024, er Simon Verland meget klar i sin tale:</p>
<p>”Samlet set bliver 2024 et skæbneår for indfrielsen af 2030-ambitionerne for vedvarende energi – og dermed også for Klimaloven. De mange projekter og investeringer betyder naturligvis også et fortsat og stigende behov for finansiering, og det er en udfordring, vi har forberedt os på her i Jyske Banks specialiserede afdeling Renewable Energy."</p>

Er det realistisk at nå de store planer for udbygning af den vedvarende energi inden 2030? Simon Verland fra Renewable Energy, Jyske Bank, giver sit bud.

2024 er et skæbneår for ambitionerne for vedvarende energi 

Ambitioner for vedvarende energiproduktion kræver handling

Idyllisk vindmølle - blå himmel og sol i baggrunden

Item 1

<p>I lyset af energikrisen og ønsket om at frigøre Europa fra russisk energi er EU langt fremme med planer om at gøre det lovpligtigt at opføre solceller på byggeri med tagflader på over 250 kvm. Planerne omfatter både erhvervsbygninger, offentlige bygninger og beboelsesejendomme. Hos Jyske Bank sidder erhvervspartnerne klar, hvis de nye planer fører til et øget behov for lånefinansiering.</p>
<h2>Målrettet finansiering til både ejere og lejere</h2>
<p>Er din virksomhed blandt dem, der allerede nu går med tanker eller planer om at etablere solcelleanlæg på taget, så tilbyder Jyske Bank nu en målrettet finansiering – som henvender sig til såvel ejere som lejere af erhvervsejendomme. Primært erhvervskunder, der ønsker at producere grøn strøm til eget forbrug.</p>
<p>”I lyset af forsyningskrise og stigende elpriser har vi mærket en stigende interesse for finansiering af solceller fra vores erhvervskunder. Flere har fået appetit på at blive selvforsynende med strøm, og dermed beskytte deres virksomhed mod fremtidige udsving i elpriserne,” fortæller specialist Simon Verland, fra afdelingen Grøn Energi i Jyske Bank. <br><br>Den stigende interesse fra erhvervskunder har fået Jyske Bank til at arbejde med nye muligheder for at tilbyde finansiering af tagbaserede solceller – uanset hvem der ejer taget. Det kan fx være en virksomhed, der er delt op i et ejendomsselskab og et driftsselskab. Derudover kan den målrettede finansiering sagtens tilpasses kommunale bygninger, udlejningsejendomme og andre ejendomme med større tagflader.</p>
<h2>Et aktiv på taget kræver den rette finansiering</h2>
<p>Arbejdet har blandt andet handlet om at afklare det juridiske og tekniske omkring, hvornår et solcelleanlæg skal betragtes som en del af ejendommens pant, og hvornår det er løsøre. Og dernæst om at tilpasse lånemulighederne til de forskellige scenarier. <br><br>”Det er specielt med et aktiv på taget, derfor kræver solcelleanlæg også en speciel og rigtig finansiering,” siger Simon Verland og uddyber: <br><br>”Vores mål har været at understøtte den grønne omstilling ved at udvikle finansieringsløsninger for vores kunder. Tidligere kunne vi primært tilbyde ejendommenes ejere en finansiering i form af realkreditlån. Med vores nye setup, kan vi tilbyde finansiering og leasing af solcelleanlæg afhængig af fordelingen af ejerskabet af solcelleanlægget og bygningen det placeres på.”</p>
<h2>Et grønt tiltag som kan være en god investering</h2>
<p>Kort fortalt, så vil et tagbaseret solcelleanlæg komme ind under ejendommens pant, hvis det er ejendommens ejer, der etablerer og finansierer. Det giver mulighed for realkreditfinansiering eller banklån. Er det derimod lejer, som etablerer og finansierer, så kan anlægget i nogle tilfælde blive betragtet som løsøre – og så kan finansieringen foregå som banklån eller leasing. <br><br>”Finansiering af solceller er en helt naturlig del af vores værdiskabende rådgivning og dialog. Kunderne skal primært se det som et grønt tiltag, som giver en grad af selvforsyning. Med mulighed for at det bliver en rigtig god investeringscase,” siger Simon Verland.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/erhverv/tagbaserede-solceller" class="button">Bliv klogere på finansiering af tagbaserede solceller</a></p>

Jyske Bank giver nu både ejere og lejere af ejendomme mulighed for at låne til solceller. 

Alle artikler med tagget ”SIMON VERLAND”

Ambitioner for vedvarende energiproduktion kræver handling

Finansiering af solceller på større tagarealer – til både ejere og lejere