Artikel-tags

<p>Året er kommet i gang med et lidt lysere syn på eksportmulighederne. Det viser Eksportbarometer for første kvartal. Målingen, som er foretaget af Jyske Bank og Danish Export Association blandt 400 erhvervsledere i danske eksportvirksomheder, lander på indeks 54, hvilket indikerer et optimistisk syn på eksporten netop nu og det kommende kvartal.</p>
<p>De seneste tre kvartaler har målingen ligget stabilt på 52, hvilket også indikerer forsigtig optimisme, men nu er der altså skruet lidt ekstra op for forventningerne.</p>
<div class="quote">
<p>Det er stadig ikke buldrende optimisme, så skulle i have været lidt højere oppe på skalaen, men 54 er et ganske pænt niveau. Vi kan konstatere, at det er de mindre virksomheder, der har fået optimismen op på niveau med de store.</p>
<p class="quote-author">Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank</p>
</div>
<p>”Det er stadig ikke buldrende optimisme, så skulle i have været lidt højere oppe på skalaen, men 54 er et ganske pænt niveau. Vi kan konstatere, at det er de mindre virksomheder, der har fået optimismen op på niveau med de store. De store virksomheders optimisme også i slutningen af det forgangne år, har smittet af på de lidt mindre virksomheder,” vurderer cheføkonom i Jyske Bank, Niels Rønholt.</p>
<h2>Styrkede valutakurser hjælper eksport til Skandinavien</h2>
<p>Selv om renterne fortsat er høje, er de faldet lidt, og samtidig er økonomien modstandsdygtig i blandt andet Europa og USA, hvilket kan medvirke til, at eksportvirksomhederne bevarer og endda skruer op for optimismen.</p>
<p>Målingen viser, at der er fornyet optimisme i Skandinavien og det øvrige Europa. En del af forklaringen kan findes i at valutakurserne har rettet sig en smule.</p>
<p>”Valutakursen i Norge og Sverige er styrket lidt, og det gør det altså lidt nemmere at være dansk eksportør til de her markeder. Svækkelsen af den norske og svenske krone har ellers gennem en lang periode været en udfordring, men den udfordring er blevet en lille smule mindre,” siger Niels Rønholt.</p>
<h2>Suez-problemer er ikke afgørende for eksporten</h2>
<p>Gennem flere kvartaler har Eksportbarometer vist, at udfordringer med forsyningskæder, lønpres og mangel på arbejdskraft er faldende. Til gengæld er situationen i Det Røde Hav, der betyder, at Suez-kanalen fravælges som transportvej, nu en potentiel ny trussel mod eksportvirksomhederne.</p>
<p>I dette kvartals måling har virksomhederne vurderet, hvordan det påvirker dem.</p>
<p>”Næsten halvdelen af virksomhederne svarer, at de enten mærker højere fragtrater eller problemer i forsyningskæderne. Men når man ser på, hvor meget det betyder, så er det kun omkring ti procent, der ser det som en væsentlig udfordring for deres virksomheder,” siger Niels Rønholt.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://eksportbarometer.dk/wp-content/uploads/2024/03/Eksportbarometer-Q1-2024.pdf" target="_blank" class="button">Hent rapporten [PDF]</a></p>

Eksportbarometer for første kvartal 2024 viser, at optimismen blandt eksportvirksomhederne stiger trods fortsat høje renter.

Eksportbarometer: Eksportvirksomheder skruer op for optimismen

Eksportbarometer - eksportvirksomheder skruer op for optimismen

Item 1

<p>Virksomheder skal i dag navigere i en virkelighed med udsving på energi- og råvarepriser samt varemangel, forsyningsproblemer og andre udfordringer gennem værdikæden. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at ledelsen tager sig tid til at træde et skridt tilbage og overvejer, hvordan man bedst planlægger inputsiden af værdikæden. Der er i langt højere grad end tidligere behov for at gennemgå omkostningerne på hvert enkelt produkt – helt ned i detaljerne.</p>
<div class="banner-rounded"><br>
<p><img style="background-color: #ffffff;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/eb5mp50s/billede1.png" alt="" data-udi="umb://media/ffc77e2690524c23a6e6fcbe3d8039b9"></p>
</div>
<p>”Det er vores anbefaling, at ledelsen laver en business case på hvert enkelt produkt med en grundig analyse af, hvordan input-elementerne påvirker den endelige kostpris,” lyder det klare budskab fra strategikonsulent i Jyske Bank, Christopher Rosborg Mogensen.<br><br>Som eksempel nævner han et større industribageri, der valgte at flytte ressourcer fra produktion af skorper med lang bagetid ved høje temperaturer til produktion af de kendte – og mindre energikrævende – snøfler. Da det væsentligste produktionsinput er prisen på energi, var det bageriets vurdering, at ressourcerne er bedre brugt i produktionen af snøfler. <br><br>Andre eksempler er virksomheder, der lukker produktionen i hverdagene for at starte op i weekenden, hvor elprisen typisk er lavere. Det kan betale sig, selvom det betyder en fordobling af arbejdslønnen.  <strong><br></strong></p>
<h2>Alle inputpriser skal nu overvejes</h2>
<p>Det er dog ikke kun egen inputpris, der skal have opmærksomhed. Leverandørernes inputpriser har naturligvis også en effekt på de samlede slutomkostninger, og derved stor indvirkning på konkurrenceevnen. Det kan fx have stor betydning, om der sources fra et land, hvor der er rigeligt af input, eller fra et land, hvor det væsentlige input er knapt.</p>
<p>”Som leder har prisen på arbejdskraft traditionelt været din primære overvejelse, når du skulle beslutte, hvor i verden du ville source fra. Men i den nuværende virkelighed, er det ikke givet på forhånd, at netop arbejdskraft er det dyreste input. Den aktuelle energikrise gør, at elprisen nu også skal tages med i dine overvejelser,” siger Christopher Rosborg Mogensen, og uddyber:<em><br></em><br>”Ved energitunge processer kan el-infrastrukturen i landet, der sources fra, have stor betydning for, om det giver mening at fortsætte produktionen eller ej. Sourcer din virksomhed fra et land, hvor der er gode forbindelser og billig strømproduktion, så giver det en relativ konkurrencefordel. Fx kostede en megawatt-time i august i gennemsnit over 200 euro mere i Litauen end Polen.”</p>
<div class="banner-rounded"><br>
<p><img style="background-color: #ffffff;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/bhhmcnvo/billede2.png" alt="" data-udi="umb://media/36c1ce0f88ae44eb8e1bb3c21b73780d"></p>
</div>
<h2>Tænk fleksibilitet ind i sourcing-strategien</h2>
<p>I sidste ende skal overvejelser omkring sourcing-strategien tages ud fra en helhedsvurdering, der omfatter tilgængeligheden af råvarer og input, hvilken grad af fleksibilitet virksomheden ønsker i værdikæden, samt hvad man er villig til at betale for det.</p>
<p>”I den nuværende situation bør ledelsen grundigt overveje sammensætningen af leverandører. Hvis nøgleinput eller -råvarer leveres fra en eller få leverandører, så vil din virksomhed i høj grad være eksponeret for eventuelle prisstigninger. Derfor kan det være umagen værd at genoverveje din sourcing-strategi og se på mulighederne for at udvide din leverandørportefølje for at skabe den nødvendige fleksibilitet i forhold til produktionskapacitet,” lyder opfordringen fra Christopher Rosborg Mogensen.</p>
<p>En udvidelse af leverandørkorpset kan kombineres med re-shoring eller near-shoring, hvor man finder leverandører, der er tættere på hjemmemarkedet. Med denne manøvre kan man øge fleksibiliteten, forkorte reaktionstiden og de geopolitiske risici må forventes at blive mindre.</p>
<p>”Du bør altid tage med i overvejelserne, hvilket miljø de nuværende og potentielle leverandører er i. Din virksomhed vil i høj grad være indirekte eksponeret gennem tredjepart i forhold til udefrakommende faktorer,” siger Christopher Rosborg Mogensen.</p>
<h2>Skab relationer til potentielle leverandører</h2>
<p>Ved at etablere relationer med potentielle leverandører kan man få indikationer på, hvordan produktionskapaciteten tager sig ud, før der opstår et konkret behov for kapaciteten. Måske skal man endda teste, om det nye setup lever op til forventningerne. På den måde har man bedre mulighed for at agere fleksibelt, hvis det en dag bliver aktuelt.</p>
<p>Fleksibilitet er dog ikke altid lig med effektivitet. Selvom de geopolitiske risici og omkostninger ved at producere i Kina er steget de seneste år, så er det stadig et populært land at source fra. <br><br>”Kina har igennem mange år formået at skabe et ekstremt effektivt industrielt produktionsmiljø. Så selvom bl.a. arbejdslønnen stiger markant hvert år, så opvejes det af den effektive produktion set i forhold til sammenlignelige sourcing-lokationer,” forklarer Christopher Rosborg Mogensen.</p>
<p>Virksomhederne er altså villige til at påtage sig risiko, give afkald på fleksibilitet og betale ekstra for at opnå effektivitet i værdikæden samt skabe stærke relationer tilbage i forsyningskæden.</p>
<h2>Er fastprisaftaler og låste råvarepriser sund fornuft?</h2>
<p>På trods af et stort fokus på input-delen af værdikæden, handler det også om at være skarp på salget. Produktion til lager er ikke gangbar praksis i længden, hvis prisstigningerne ikke kan overvæltes på kundeportefølje.</p>
<p>”På den korte bane kan det måske give mening at sælge uden profit, hvor du reelt betaler for at vinde markedsandele og opretholde brand-værdi. Der er også det biprodukt, at når du efterlader noget profit tilbage i forsyningskæden, så skaber du bedre og tættere relationer med dine leverandører. Det koster måske på profitten nu, men det skal ses som en investering, der giver afkast på lang sigt,” siger Christopher Rosborg Mogensen.<br><em><br></em>Fastprisaftaler kan desuden være fornuftige både bagud og fremad i værdikæden. Det kræver dog, at man har et stort indblik i sin forsyningskæde, ellers risikerer fastprisaftaler at blive forpligtende underskudsforretninger. Men det handler også timing og planlægning.</p>
<p>”Nogle råvarer er på det seneste faldet en del, og derfor kan det give mening, at du undersøger muligheden for at låse prisen på nøgleinput eller -råvarer. Du opnår derved en fastpris på din produktion, og det er altså et rigtig godt tiltag imod usikkerhed. Det er noget, vi kan hjælpe med i Jyske Bank, der som den eneste bank i Danmark har en dedikeret afdeling, der kan lave finansiel afdækning af råvarer. Det foregår ved, at råvareprisen fastlåses i en given tidshorisont via en finansiel kontrakt. Prisen låses fast, når det vurderes, at den er på et niveau, hvor produktet leverer en positiv margin. Derved er du sikret mod eventuelle prisudsving, og du har et mere håndgribeligt forhandlingsgrundlag at tage med til kunderne,” slutter Christopher Rosborg Mogensen.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/erhverv/international" class="button">Specialiseret rådgivning til din branche</a></p>

Det er vigtigere end nogensinde, at virksomhedens ledelse træder et skridt tilbage og genovervejer inputsiden af værdikæden. 

I usikre tider bør virksomheder genoverveje forsyningskæden

I usikre tider bør forsyningskæden genovervejes

Vej set fra oven. Lastbil på broen, containerskib sejler under