Hvordan sender jeg en besked og filer til banken?

Ved at anvende bankens sikre kanal i Jyske Netbank Erhverv, kan du nemt og sikkert sende en besked og/eller op til 10 filer til din rådgiver.

Du kan sende filer af typerne:

  • .pdf
  • .jpg
  • .jpeg
  • .bmp
  • .tif
  • .tiff
  • .png

Har du behov for at sende et dokument til en anden end din rådgiver, kan du angive dette i selve beskeden.

Sådan gør du:

  1. Log ind i Jyske Netbank Erhverv (vejledning).
  2. Vælg "Kontakt og Netboks" og herunder "Beskeder" i menuen til venstre.
  3. Vælg "Skiv ny besked" i højre side.
  4. Vælg, hvem du vil skrive til. Klik på den rådgiver du ønsker at skrive til. Hvis der er registreret en investeringsrådgiver og/eller rente- og valutarådgiver på din virksomhed, vises disse nu på en liste sammen med din erhvervsrådgiver. (Er der ikke registreret andre rådgivere end din erhvervsrådgiver, åbner systemet en besked til din erhvervsrådgiver. Har du behov for at sende en besked til eksempelvis en assisterende rådgiver, skal du angive dette i selve beskeden.)
  5. Har du behov for at vedhæfte en fil, klikker du på linket ’Vedhæft fil’ øverst til højre.
  6. Nu åbnes en Stifinder, hvor du kan klikke dig frem til den fil, du gerne vil sende til din rådgiver. Vil du sende flere filer, vælger du igen ’Vedhæft fil’ øverst til højre, og gentager processen. Nederst i beskeden vises de filer der er vedhæftet.
  7. Inden du sender beskeden, kan du skrive en tekst til din rådgiver. Der er plads til 10.000 tegn i din besked. 
  8. Når du er klar til at sende beskeden klikker du ’Send’.