Premierepodcast: 2023 er slut, hvad byder 2024 på?

I premiereprogrammet ser Michelle Nørgaard og dagens gæst Ib Fredslund tilbage på 2023 og frem på 2024. Vi tager også et kig på krisen i Suez-kanalen, og Michelle slutter af med et par skarpe aktieanbefalinger.

Hør den også i din podcastapp

Lyt på SpotifyLyt på Apple PodcastLyt på Google Podcast

Michelle Nørgaard og dagens gæst Ib Fredslund ser tilbage på 2023, og hvad det har budt på af opture og nedture. For eksempel har 2023 på overfladen været et godt aktieår, som gennemsnitligt har givet 20 % i afkast. Særligt syv tech-aktier - The Magnificent Seven - har haft et usædvanligt år med stigninger på 100 %. Til gengæld har de grønne aktier været under pres. 

Michelle og Ib ser desuden fremad på det år, der venter os, og kommer med deres bud på, hvordan man justerer sin portefølje for at ramme markederne bedst i 2024. Her forventer de fx at væksten, i særligt USA, kommer under pres. Det betyder også, at man med fordel kan tilpasse sin portefølje. Aktuelle investeringsanbefalinger er derfor også relateret til stabilt forbrug, sundhedspleje og energi - altså sektorer som leverer produkter, der forbruges uanset den økonomiske udvikling. 

Ud over de aktuelle anbefalinger, berører Ib Fredslund og Michelle Nørgaard afslutningsvis situationen ved Suez-kanalen. Vil du vide mere om denne situation, kan du også se investeringstemaet "Fragtmarkedet under angreb"

Dagens gæst og værterne

Ib Fredslund, chefstrateg i Jyske Bank

Michelle Nørgaard, ekspertvært og aktiestrateg i Jyske Bank

Anne Kejser, ankervært

Del denne side:

Chefstrateg om kunstig intelligens: ”Man tager glæderne lidt på forskud”

De syv globalt største tech-aktier bød på en 100 pct. stigning i 2023, og analytikerne spår, at succesen fortsætter i 2024. Men er sektoren i virkeligheden hypet og prissat for hårdt?

6. november
Næste webinar

Valget i USA

Ved næste Katjing-webinar kigger vi nærmere på præsidentvalget i USA, og hvad afgørelsen betyder for markedet. Tilmeld dig til webinaret den 6. november kl. 9.00. 

Katjing-logo med webinar- og podcast-ikoner

Sådan udvælger og behandler vi aktier relateret til temaet:

Nedenstående aktier er udvalgt ud fra 1) deres strategiske tilknytning til det belyste tema samt 2) deres rent kvantitative attraktivitet med baggrund i Jyske Quant modellen på udgivelsesdatoen for videoen. Sidstnævnte fokuserer på prisfastsættelse, kvalitet og stemningen omkring den givne aktie. Vær opmærksom på, at der ikke følges op på temaet og/eller de anbefalede aktier efter udgivelsesdatoen. Du kan se de nuværende kvantitative anbefalinger på aktierne relateret til temaet (Køb, Neutral, Salg) via de links, som følger med denne video.