Få en bilglad oplevelse - og gør en forskel for børn, der har kræft

Sportscar Event samler vilde sportsvogne og bilglade gæster i alle aldre – og gør en forskel for alvorligt syge børn og deres familier. Primært via støtte til Børnecancerfonden.

I år løber Sportscar Event af stablen på Sjællandsringen den 26. maj, Jyllandsringen 1. juni og HCA Airport på Fyn 1. september. Her kan du sammen med familie og venner se, høre og lugte de eksklusive sportsvogne og superbiler fra nærmeste hold, og du kan købe en tur som co-driver i din favoritbil. En fed oplevelse, hvor pengene går til Børnecancerfonden.

Ford GT – bil nr. 1 er klædt i grønt

Jyske Bank er igen i år hovedsponsor på Sportscar Event. Desuden sponsorerer vi bil nr. 1, Jason Watts grønne Ford GT, der fik debut til Sportscar Event sidste år.

Den nye Ford GT blev udviklet som gadebil til markering af Ford GT 40’s 50 års jubilæum i 2016 og fik samme år comeback i Le Mans, hvor den vandt i klassen LM GTE Pro. Den laves i et meget begrænset antal som gadebil, og kun tre er kommet til Danmark.

Læs mere om Sportscar Event

Du kan også opleve den eksklusive Ford GT ved forskellige arrangementer rundt om i landet - se hvor og hvornår


Er du ikke den heldige vinder af konkurrencen, så kan du købe dig en tur som co-driver. Alt sammen til glæde for kræftramte børn og deres familier. Turen kan købes til arrangementet eller på forhånd i form af et gavekort på sportscarevent.dk

Gratis adgang for Jyske Bank-kunder

Er du Jyske Bank-kunde kommer du gratis ind til Sportscar Event 2019 – bare vis dit betalingskort fra Jyske Bank ved indgangen. For andre koster det kun 50 kr. i entré at komme helt tæt på de fede biler. Børn under 12 år kommer gratis ind.


Sportscar Event støtter Børnecancerfonden

Hvert år står Sportscar Event bag de populære velgørenhedsarrangementer, hvor bilglade og andr nysgerrige kan komme helt tæt på de fede biler – og støtte et godt formål ved at købe sig en tur som co-driver.
De stolte bilejere stiller op med deres biler og kører i den gode sags tjeneste. Overskuddet går ubeskåret til organisationer, der støtter børn med livstruende sygdomme – primært Børnecancerfonden – igen i 2018 kunne Sportscar Event overrække fonden en check på 1,5 millioner kroner.

I 16 år har Sportscar Event samlet ind til Børnecancerfonden - læs mere om samarbejdet

Børnedag for kræftramte børn og deres familier

Sportscar Event afholder også en særlige børnedage for kræftramte børn og deres familier. Her får børn, forældre og søskende tilbudt en tur i en valgfri bil. En glad dag, hvor bekymring og sygdom er lagt på hylden.
I Jyske Bank glæder vi os hvert år over, hvordan arrangementet får smil, grin og kildren i maven frem hos børn, forældre, søskende og alle os andre. Det er en fryd at skabe glæde og samtidig samle penge ind til et meget vigtigt formål.


Ford GT er genopstået

Den nye Ford GT indtog asfalten på Le Mans i 2016 – præcis 50 år efter, at Ford GT i 1966 overraskede alle med den legendariske 1-2-3-sejr. Den nye bil indtog i 2016 1., 3., og 4.-pladsen i GTE Pro Class.

Gadeversionen har et dråbeformet karrosseri i kulfiber og en 3,5 liters EcoBoost® V6-motor med 650 hestekræfter. Ford har på verdensplan udvalgt en række bilentusiaster, som får lov at købe et eksemplar. Én af de danske er Jason Watt.  Han vil bruge den eksklusivt til at køre penge ind til børn med livstruende sygdomme gennem Sportscar Event.

Specifikationer

Cylinder V6
EcoBoost twinturbo-motor 3,51
Hestekræfter 647 hk
0-100 km/t 2,9 sek.
Topfart 348 km/t
Vægt 1385 kg

Ford GT'en kommer på tur rundt i Danmark og besøger Jyske Bank-afdelinger i følgende byer:

Sted Tidspunkt
Odder Fredag den 5. april kl. 17.00-21.00
Viborg Torsdag den 11. april kl. 14.00-18.00
Frederikshavn Lørdag den 27. april kl. 11.00-14.00
Haderslev Fredag den 3. maj kl. 15.30-20.00
Birkerød Lørdag den 4. maj kl. 10.00-14.00
Vordingborg Fredag den 24. maj kl. 17.00-21.00
Bjerringbro Onsdag den 29. maj kl. 18.00-21.00
Søborg Fredag den 7. juni kl. 17.00-19.00
Thisted Lørdag den 8. juni kl. 10.30-12.30
Køge Lørdag den 15. juni kl. 9.30-15.00
Nyborg Torsdag den 27. juni kl. 15.00-19.00
Nakskov Fredag den 28. juni kl. 17.00-20.00
Randers Onsdag den 14. august kl. 17.00-21.00
Odense Torsdag den 15. august kl.15.00-18.00
Korsør Fredag den 23. august kl. 18.00-22.00
Herlev Søndag den 25. august kl. 09.00-13.00
Ringsted Fredag den 30. august kl.18.00-21.00
Valby Lørdag den 31. august kl. 9.30-14.00
Aalborg, Vejgaard Fredag den 6. september kl. 15.00-20.30
Slagelse Fredag den 27. september kl. 18.30-21.00
Hirtshals Fredag den 25. oktober kl. 17.00-21.00
Roskilde Fredag den 1. november - tidspunkt findes snarest