Skilsmisse
Med til en skilsmisse følger en lang række udfordringer med at få en ny hverdag til at hænge sammen - både praktisk og mentalt. Og det er ikke det eneste, for økonomien skal også på plads, ellers kan en skilsmisse blive en rigtig dyr fornøjelse. Her får I en række gode råd til, hvordan I kommer igennem jeres skilsmisse med en sund økonomi.
Økonomi fylder meget i en skilsmisse. Og selvom det kan virke kompliceret at skulle til at splitte alting ad, så er det trods alt nemmere, når I lige er blevet skilt, end når I hver især har fået etableret jer på ny. Start med at få dannet jer et overblik over, hvad I har behov for af konti, betalingskort mv. Få drøftet, hvem der evt. skal overtage hvilke betalingsservice-aftaler osv. så I ikke behøver at starte helt fra bunden igen. Tænk også over, om der er fuldmagter, der skal slettes eller ændres.
Hør podcasten om skilsmisse, og få gode råd til at håndtere økonomien i den turbulente tid.
Se økonomien i øjnene
Var det mest den ene af jer, der styrede økonomien i parforholdet, er der måske ikke så meget ”nyt” for den part. Men for den, der ikke har været vant til at lægge budget, betale regninger i netbanken, rette i forskudsregistrering til Skattestyrelsen osv., kan det være nødvendigt at bede om hjælp hos venner eller familie for at komme på omgangshøjde med opgaverne. Måske kan I i en overgangsperiode hjælpes ad, så I begge føler jer trygge omkring det økonomiske.
Book evt. et møde med jeres bankrådgiver, så I kan ændre konti og opsparinger med det samme.
Brug banken som sparringspartner
Brug i det hele taget banken som sparringspartner undervejs – få hjælp til at få vurderet jeres mulighed for at dele eller overtage evt. fælles bolig, bil, gæld osv. inden I træffer en endelig beslutning om, hvordan I vil dele ”det hele”.
Når I går i gang med at dele økonomien op, kan det være, at en af jer har lyst til at få sin egen bankrådgiver, så I fremover har hver jeres. Det vil være helt ok – sig det bare til jeres nuværende bankrådgiver, så finder han/hun en kollega, der kan træde til og har mulighed for at sætte vedkommende ind i jeres situation, så der bliver en god overlevering.
Læg budget
For at få ro i maven, kan det være godt at få lagt et budget, så I hver især får et overblik over, hvordan jeres økonomi ser ud. Hvad har I råd til i det daglige, når I er alene? Hvad kan lade sig gøre i forhold til bolig, bil, børnepasning, ferier, hobbies, tøj, mad osv.?
Har I ikke prøvet det før – eller har I bare brug for hjælp til at komme i gang, så spørg i banken. Banken vil ofte tage sig betalt for at hjælpe med budgettet, men det kan være en god investering.
Når først I har overblikket, bliver det også lettere at se på, hvad der evt. kan være nødvendigt at lave om for at få det liv, I ønsker jer.
Husk også skatten, pensioner og forsikringer
Når I deler økonomien op, så kan det også have indflydelse på jeres skat. Undgå en kedelig restskat ved at tilpasse jeres forskudsregistreringer ud fra de nye forhold – fx i forhold til renteindtægter/udgifter og befordringsfradrag.
Indtil skilsmissen har I sikkert været begunstigede på hinanden pensioner og forsikringer. Enten fordi I var hinandens nærmeste pårørende, eller fordi I havde indsat hinanden som begunstigede ved navn. Efter en skilsmisse kan det pludselig være børnene, der bliver begunstigede – og måske børnene, der får udbetalt forsikringen eller pensionen, hvis en af jer dør. Det kan også ende med at være den, som er indsat som begunstiget ved navns nævnelse, som står til at få hele pensionen eller forsikringen, og ikke børnene, selvom det er det, I ønsker jer nu. Er det hensigtsmæssigt, eller skal det ændres, så det passer til jeres nye behov?
Fælleseje, særeje, ægtepagt... når et fælles liv gøres op
Når I er gift, har I som udgangspunkt fælleseje, og ved en skilsmisse skal I derfor ”gøre fællesboet op”. Ved en boopgørelse laver man typisk en oversigt over, hvad I hver især eller i fællesskab har købt før og under ægteskabet og tilsvarende opgøre den gæld, som I hver især eller i fællesskab har stiftet før og under ægteskabet.
Som udgangspunkt har I her fuld aftalefrihed. Dvs. at I fx kan aftale en skævdeling, eller en af jer kan give afkald på at modtage sit boslod. Men kan I ikke blive enige om, hvad der er ”den gode løsning”, så er der hjælp at hente i lovgivningen. Også her er princippet at starte med en oversigt over hver ægtefælles formue og gæld. Når man deler efter disse regler, så deler man kun den positive nettoformue, så hvis en af jer har mere gæld end formue, deler man ikke gælden.
Hvis der er oprettet aftaler om særeje, indgår aktiver omfattet af særejet selvfølgelig ikke i bodelingen.
Pensioner – skal de deles?
Siden 2008 har udgangspunktet været, at hver part tager sine egne ”rimelige” pensioner med sig. Men hvad er rimeligt? Er der stor forskel på jeres pensionsordninger, eller har I fx valgt, at en af jer har gået hjemme i nogle år, mens børnene var små, så kan der måske være basis for at drøfte en deling eller kompensation.
Deling af pension ved skilsmisse
Det kan være en god idé at kontakte en advokat, der kan hjælpe med bodelingen. Det kan være komplekst, og her kan banken ikke hjælpe.
Ejer I en fælles bolig ved skilsmissen? Undgå tredobbelt husleje
Hvis I ejer fast ejendom sammen, så bør I principielt deles om udgifterne til ejendommen, fx varme, vand og el, indtil den bliver solgt, eller en af jer køber den anden ud. Hvis en af jer bliver boende i denne periode, kan I aftale at vedkommende betaler en husleje, som svarer til den leje, huset kunne lejes ud til fremmede for. Er det fx 5.000 kr., får den part, som er flyttet, en indtægt på halvdelen af denne leje. Beløbet vil ofte gå nogenlunde lige op med den halvdel af udgifterne til ejendommen, som den fraflyttede part skal betale.
Det billigste for begge parter er, hvis en af jer bliver boede i huset, mens det er til salg. Det er som oftest de fordoblede (og, hvis huset ikke kan sælges, tredoblede) udgifter til bolig, som ender med at gøre en skilsmisse hundedyr.
At købe den anden ud
Hvis en af jer vælger at købe jeres hus og dermed skal købe den anden ud, så bør de sparede handelsomkostninger til fx advokat og ejendomsmægler tages med i regnestykket.
Hvad med børnebidrag, børnepenge og børneopsparingen?
En skilsmisse kan måske tvinge jer til at være mere strukturerede og tænke mere over fremtiden, end I ellers ville have gjort. I skal tage stilling til, hvem der betaler hvilke af udgifterne til jeres fælles børn, hvem der skal modtage børnepenge, og om I vil fortsætte med at indbetale til en fælles børneopsparing. Husk i den forbindelse, at barnet kun må have én børneopsparing, men at der findes andre løsninger, fx gaveopsparing eller børnebørnsopsparing, som I også kan lave som forældre. Måske er der også brug for opsparinger til efterskole, konfirmationer osv.
Den andens økonomi
Selvom I skal til at leve hver for sig, kan jeres forskellige økonomier stadig få betydning for jer. Det gælder især, hvis der er stor forskel på jeres indkomster, eller hvis en af jer mister sit job. Hvordan kommer det til at påvirke børnene, at far og mor ikke har lige mange penge?
I kan overveje at lægge et fælles børnebudget og evt. også aftale, hvad børnepenge og børnebidraget går til, så I er enige om, hvornår noget er ekstraordinært, og hvornår det er inden for budgettets rammer.
Det kan også være værd at aftale, hvem der skal betale hvad – og hvilket niveau, I vil lægge for gaver, ferier, tøj, lommepenge osv. Jo mere I får drøftet og aftalt på forhånd, jo større chance har I for at forebygge konflikter i fremtiden – til glæde for jer – og for børnene.
Find jeres måde at blive skilt på
En ting er de regler, som loven opstiller, noget andet er det, I gør for at få tingene til at fungere. Men selvom I går fra hinanden i god ro og orden, så kan fremtiden bringe andre vilkår – og nye familier, og derfor er det en god idé at lægge de økonomiske rammer fast fra starten.