Vi ændrer rentesatser på variabelt forrentet udlån og opsparing.

Den 12. marts ændrer vi rentesatserne på variabelt forrentet udlån og opsparing. Ændringen sker med baggrund i Nationalbankens rentenedsættelse den 6. marts 2009.

Opsparing

Rentesatserne nedsættes med op til 0,75 procentpoint. Renten på Opsparingskonto uden opsigelse er uændret og garanteret frem til 1. september 2009.

Eventuelle ændringer af rentesatsen på Millionærkonto annonceres særskilt.

Lån

Renten på lån og kreditter til private nedsættes med 0,50 procentpoint. Det svarer til en nedsættelse af den årlige nominelle rente på et typisk lån til private med 0,54 procentpoint.

Renten på lån og kreditter til erhverv nedsættes med 0,25 procentpoint.

Prisændring

Med virkning fra den 14. april 2009 forhøjer vi prisen for betaling af indbetalings- og girokort ved kassen med 5,00 kr. til 20,00 kr. Prisen har været uændret siden år 2000.

Din lokale Jyske Bank afdeling kan give dig nærmere information om de nye satser. Som privatkunde kan du også se de nye satser på jyskebank.dk.