Vi ændrer rentesatser på variabelt forrentet udlån og opsparing

Den 4. februar 2009 ændrer vi rentesatserne på variabelt forrentet udlån og opsparing. Ændringen sker med baggrund i Nationalbankens rentenedsættelse den 16. januar 2009.

Opsparing

Rentesatserne nedsættes med op til 0,75 procentpoint. Dog nedsættes rentesatserne ikke på Jubilæumskonto.

Eventuelle ændringer af rentesatser på Millionærkontoen annonceres særskilt.

Lån

Lån og kreditter til 18-24-årige nedsættes med 0,75 procentpoint, svarende til en nedsættelse af den årlige nominelle rente på et typisk lån med 0,79 procentpoint.

Renten på boliglån og -kreditter til private nedsættes med 0,50 procentpoint, svarende til en nedsættelse af den årlige nominelle rente på et typisk lån med 0,54 procentpoint.

Renten på øvrige lån og kreditter til private nedsættes generelt med 0,25 procentpoint. Det svarer til en nedsættelse af den årlige nominelle rente på et typisk lån med 0,27 procentpoint.

Renten på lån og kreditter til erhverv nedsættes med 0,25 procentpoint.

Din lokale Jyske Bank kan give dig nærmere information om de nye satser. Som privatkunde kan du se de nye satser på jyskebank.dk.